Læsetid: 4 min.

Langt mellem kvinderne

Museerne ignorerer de kvindelige kunstnere i deres indkøbspolitik, og kvinderne har meget svært ved at slå igennem i en konservativ museumsverden
8. marts 2001

Den forsmåede

Kvindekamp 90 år
Når de danske museer køber malerier ind til deres samlinger, så forbigår de i høj grad de kvindelige kunstnere. Statistikken for de største danske museers indkøb af malerier igennem de sidste 10 år ser skræmmende ud. Kun 6,5 procent af alle indkøbte malerier har været af kvindelige kunstnere. Det viser en beregning, Information har foretaget på baggrund af tal fra Statens Museumsnævn.
Tallene skal ses i lyset af, at der er lige så mange kvindelige billedkunstnere som mandlige, og at kunstakademierne i dag uddanner flere kvinder end mænd.
Flere kvindelige kunstnere kalder kunst- og museumsverden for ekstrem mandsdomineret og super konservativ. Mange kvinder føler det som at slå i en dyne, når de ad lykkens vej prøver at komme ind i museumsverdenen.
»Når man ser på fakta for, hvad museerne køber ind, så ser det ud ad helvede til,« siger en af de mange unge kvindelige kunstnere, den 28-årige Kirstine Roepstorff.
»Når museerne køber ind, så køber de en mytologi om kunstnersjæle, og på den måde er museumsverdenen stadig enormt konservativ. Man tænker simpelthen i tradition, så derfor tænker man mandlige kunstnere og mandlige malerier,« siger hun.

Hvor er bevidstheden
Nina Hoboldt er museumsdirektør på Nordjyllands Kunstmuseum, et af de museer i Informations undersøgelse, som har en relativ høj procent af kvindelige kunstnere i deres indkøb af malerier. Gået på klingen indrømmer hun, at kvinderne har det svært. Også hun skyder skylden på traditionerne. Kvinderne er traditionelt set ikke lige så synlige som mændene.
»Det er et symptom på, at der mangler en kritisk bevidsthed i museumsverden. De tørre tal viser, at vi er meget langt fra ligestilling på det her område,« siger Nina Hoboldt. Hun mener, at hele denne problemstilling er udtryk for, at der foregår en masse ubevidste ting i det usynlige, som man ikke tænker over i den daglige gang på museerne.
»Vi er mange kvindelige ledere på museerne i dag, og derfor kunne man jo forvente, at vi havde gjort os mere klart, hvorfor vi køber mænd, og hvorfor vi køber kvinder. Men desværre tror jeg ikke, at vi er specielt optaget af den problematik,« siger hun og bliver bakket op af museumsdirektøren på Kvindemuseet i Århus, Lene Mørk.
»Det hænger jo sammen med hvem, der sidder og definerer, hvad der er god kunst. Der er jo utrolig mange mandlige kunstnere, som er meget på, og det er jo stadig sådan, at det er nogle kliker, der bestemmer, hvad der skal købes ind,« siger hun og understreger samtidig, at det ikke er, fordi der mangler folkelig interesse for den kvindelige kunst. Publikum strømmer til Kvindemuseet, når de har aktuelle kvindelige kunstnere på programmet.

Kunst-netværk
Når man søger et svar på, hvorfor kvinderne er så underrepræsenteret i museernes indkøbspolitik, så dukker de mange netværker, der er i kunstverdenen, op som en mulig forklaring.
»Kvinderne har ikke fattet tidligt nok, at kunstverdenen er bygget op omkring netværker, og hvor vigtige de er,« siger den kvindelige kunstner Kirstine Roepstorff. Også Nina Hoboldt, fra Nordjyllands Kunstmuseum, ser netværkene som noget centralt.
»Det er jo ikke, fordi at kvinderne ikke er lige så gode kunstnere som mændene. Men mændende er bedre til at promovere sig, og så har de ikke mindst et netværk, de bruger mere aktivt end kvinderne. Det er jo påfaldende, at mænd anbefaler andre mænd,« siger hun.

De unge vilde
Til trods for at tallene taler deres tydelige sprog om en kunstgenre, hvor kvinderne er klart underrepræsenteret på museerne, så mener Tine Nygaard, kunsthistoriker og redaktør på Billedkunstnernes Forbunds blad, at der ikke er den store skævvridning, når man udelukkende kigger på de unge kunstnere.
»Der er ikke den store kønsforskel, når man ser på de unge kunstnere fra slutningen af tyverne til midten af trediverne. Der skeler man ikke så meget til kønnet, men til kunstværket,« siger Tine Nygaard. Hun synes simpelthen, at de unge kvinder er blevet meget bedre til at promovere sig selv og til at slå igennem.
Kirstine Roepstorrf ser da også fortrøstningsfuldt på fremtiden. Det ser sort ud nu, men fremtiden ser ikke så sort ud, som hun siger.
»Der er ved at ske en mentalitetsforandring, og vi har tiden med os. Samtidig er vores generation langt mere aggressive. Vi er jo den første generation, der kan realisere det oprør som vores mødre startede i 1970’erne,« siger hun.

FAKTA
De største danske museers indkøb af malerier fra 1989-1998 (Kilde: Information og Statens Museumsnævn):
Museum Mænd Kvinder Indkøbt i alt
Statens museum for kunst 436 12 448
Aarhus Kunstmuseum 94 5 99
Louisiana 72 5 77
Vejle Kunstmuseum 155 27 182
Horsens Kunstmuseum 79 7 86
Nordjyllands Kunstmuseum 59 14 73
Sønderjyllands Kunstmuseum 43 3 46
Vestsjællands Kunstmuseum 252 7 259
Nivaagaard 4 0 4
Randers Kunstmuseum 55 6 61
I alt 1249 86 1335

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu