Læsetid: 5 min.

’Vi skal have liv derude’

Venstres miljøordfører Hans Chr. Schmidt vil give det åbne lands indbyggere ’samme udviklingsmuligheder’ som byboere
12. marts 2001

Wa wil Wenstre?
»Vi skal have en bedre ligestilling mellem land- og bybefolkningen, så de får samme udviklingsmuligheder.«
Sådan forklarer Venstres miljøordfører, Hans Chr. Schmidt, den byge af beslutningsforslag, han i samtalens løb har ladet fyge som sne over Informations udsendte.
Der er forslag til folketingsbeslutning »om regelforenkling på miljø- og naturområdet«. Om »ændring af reglerne for placering af gyllebeholdere ude på markerne«. Om »regelforenkling gennem overførelse af landzonekompetencen til kommunerne«. Om »udnyttelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger«. Om »ret til at opføre eller indrette en yderligere bolig på en landbrugsejendom, når det sket som led i et generationsskife eller til brug for en medhjælper«.
Kort sagt: Det skal være lettere at være landboer.
Venstre har fået konservative, Dansk Folkeparti og de sørgelige rester af Fremskridtspartiet til at stå som medforslagsstillere. Så er det signaleret, hvordan landet ligger, når og hvis vælgerne udstyrer VK-Dansk Folkparti med et flertal på Christiansborg.
»I modsætning til andre, der holder skåltaler, laver vi arbejdet med at vise, hvad vi faktisk vil,« siger Hans Chr. Scmidt og slår en vælgermødearmbevægelse ud over dyngen af beslutningsforslag, alle fremsat i januar måned dette år.

Pløjer mange agre
Hans Chr. Schmidt er et hyppigt gæt på en miljøminister i en kommende Venstre-regering. Han er iført blå skjorte, muntert slips og gråt strithår og lyder som én, der er god til at holde festtaler.
Schmidt er valgt i Sønderjylland. Han er en mand, der pløjer mange agre. Udover sit ordførerskab og det dertil knyttede medlemsskab af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg er han i kulturudvalget, udenrigsudvalget og energipolitisk udvalg. Derudover er han et højt profileret Venstre-medlem af Naturklagenævnet. Og så er han også viceborgmester i sin hjemby Vojens.
»Man bærer selvfølgelig sine aner med sig,« siger han. Han er opvokset på en gård, som moderen drev videre, da faderen døde, mens Hans Chr. kun var otte år.
»Min mor har humor,« siger han. »Hun siger, at ’gårdejer, det er kun noget, man er, når de sender regninger’. Vores var et husmandsbrug på sytten en halv hektar.«
Selv er Schmidt uddannet lærer og hans borgerlige erhverv er en viceskoleinspektørstilling i Vojens.
Han taler et artikuleret rigsdansk, men kan pludselig slå over i jysk, når politikerrollen griber ham.
Som for eksempel, når han taler grimt om grønne afgifter. Han giver socialdemokraterne skylden for dem og overhører Informations indvending om, at det var den tidligere borgerlige regering, der indførte dem.
»De vender den tunge ende nedad«, siger han om afgifterne. Og tilføjer vælgermøde-fiffigt vendt mod socialdemokraterne og venstrefløjen:
»A ka’ it forestille me’, a’ man vil rammen den svageste del a’ befolkningen, meen A wet et it.«

Miljørigtig forklaring
Schmidt synes ikke selv at være opmærksom på de forskellige personligheder, der har mæle i ham.
Han er omhyggelig med miljørigtigt at henvise til »Det er svineri med ressourcer, at bygningerne skal stå og forfalde«, når han skal begrunde sit forslag om at give landmændene frit slag til at anvende udtjente landbrugsbygninger til boliger og erhverv.
– Hvad hvis det bliver erhvervsvirksomheder, der pludselig breder sig?
»Det skal være mindre butikker. Jeg er stødt på sådan noget som salg af hundemad og kattemad. Også salg af fyrværkeri. Vi skal have liv på landet. Hvis man ikke kan lave alle de ting, så fjerner man livet derude. Folk skal derud. Men forurenende industri skal stadig ligge i særlige områder.«
– Du foreslår også styringen af det åbne land overladt til kommunerne. Frygter du ikke, at naturen går tabt i kortsynet konkurrence om erhvervsudvikling?
»Man kan tro på det gode eller det dårlige i mennesket. Jeg vælger at tro på det gode. Hvis kommunerne har ansvaret, så hænger de på den. Og hvis det så bliver ved med at gå galt, må ministeriet kalde sagerne ind.«
Med de konservative og Dansk Folkeparti stiller Schmidt også forslag om at underkaste Miljøministeriets lovforslag en »bæredygtighedsvurdering«:
»Vi har aldrig fået en højere prioritering: Hvad vil forslagene betyde for den sociale og økonomiske udvikling,« forklarer Schmidt.
– Skal jeres forslag ikke også gælde landbrugspolitikken og trafikpolitikken?
»Nej, ikke som udgangspunkt. Hvis vi udvider det, bliver det for meget til, at vi kan få det vedtaget. Det er nemmere, hvis det er et lille område, selv om miljøområdet da selvfølgelig er stort.«

Ingen bagklogskab
Schmidt er uvillig til at svare på spørgsmålet om, hvad han har lært af den tidligere borgerlige regerings fejltagelser:
»Jeg var ikke medlem af Folketinget den gang. Jeg kom først ind i ’94.«
– Men du har siddet i Vojens byråd siden 1982?
»Jeg giver mig ikke af med at se i bakspejlets klare lys.«
Orakelagtigt siger han dog om en kommende borgerlig regering i forhold til den tidligere:
»En ting, jeg vil ønske, er, at den i højere grad kan tælle til 90.«

De rigtige meninger
Schmidt har også andet end miljø på programmet for en Venstre-ledet regering:
»Vi vil sætte kraftigere ind over for kriminalitet, og det er jeg glad for og stolt over,« siger han med en stemme, der pludselig er malmfuldt dyb:
»Man skal ikke lytte så meget til alle de folk med de rigtige meninger, som jeg altså ikke mener er de rigtige.«
»Og vi vil optimere børns skolegang – lære børn dét, de skal.«
»Vores velfærdsmodel trænger til et serviceeftersyn. Det er systemerne, vi skal lave om: Hvorfor passer vi børnene i stedet for at undervise dem?«
»Befolkningen vil opleve, at vi får et skattestop. Og det vil være godt for miljøet,« tilføjer Schmidt og går så hastigt videre, at Information ikke får boret i den sammenhæng.
»Befolkningen vil opleve en regelforenkling, færre regler, skrevet lettere forståeligt,« fortsætter Schmidt og slår ind på en lovprisning af Venstres statsministerkandidat Anders Fogh Rasmussen:
»Vi har en formand, der har været rundt til praktisk talt alle vælgerforeningerne over hele landet. Han behøver ikke at lave store ’folkemøder’, som den nuværende gør. Og da slet ikke at ’træde ned’ for at komme i øjenhøjde med folk.«

*Samtalen med Hans Chr. Schmidt er den sjette i serien om, hvad Danmark kan vente sig af en Venstre-ledet regering. Serien startede 3. marts og fortsætter. Tidligere artikler kan læses på tema.information.dk/venstre

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her