Læsetid: 3 min.

’Der er et liv før døden’

30. marts 2001

(2. sektion)

Med musen i hånden og rotter på loftet

Radio
Som led i den løbende debat om tilstanden i det væsen, der forventes at tage sig af os, når vi bliver syge og/eller gamle, serverede Hanne Risgaard mandag formiddag en samtale med plejehjemsbestyrer Thyra Frank, der handlede om negligeringen af de bløde værdier inden for det samme væsen. At plejen såvel på hospitalerne som på plejehjemmene i dag er stærkt forringet, blandt andet fordi plejepersonalet bliver sat til papirarbejde og rapportskrivning, bekræftes den ene gang efter den anden. Derfor var det så velgørende at høre om plejehjemmet ’Lotte’ på Frederiksberg, hvor tingene i forhold til det gængse billede er sat aldeles på hovedet.
Den første dag for godt 25 år siden, da hun overtog ledelsen af dette lille og ikke særligt praktiske plejehjem, der er indrettet i en gammel villa på Kocksvej, samlede Thyra Frank personalet. »Det var ikke vanskeligt at samle dem,« fortalte hun, »for de sad alle sammen i personalestuen«. Hun stillede dem så dette nærgående spørgsmål: »Når eller hvis en af jeres forældre skal på plejehjem, er det så her, på ’Lotte’, de skal flytte ind?« Til korets rungende »Nej!« sagde hun: »Jamen, så har vi da vist noget, vi skal have lavet om.«
Det første, hun gjorde var at nedlægge personalestuen, for personalet er der for at beskæftige sig med beboerne. Det næste var, at kitler blev forbudt, da de signalerer autoritet, institution og ikke mindst snavs i den forstand at det jo må være for at beskytte sit private tøj mod forurening, at man går med kittel. Det blev indført, at personalet spiser alle deres måltider og drikker alle deres kopper kaffe sammen med beboerne, som de i øvrigt forventes at tilbringe al deres arbejdstid sammen med, medmindre en beboer ønsker at være alene for en stund.

Slukket computer?
På kort tid blev stemningen helt forandret, og Thyra Franks ideer om de bløde værdier trængte igennem i dagligdagen.
Om dette og om mange andre gode tanker fortalte hun, inspireret dertil af den fine interviewer Hanne Risgaard, uden at det et sekund kom til at lyde hverken frelst eller vammelt, hvad man ellers godt kunne frygte når nogen tager så store ord som medmenneskelighed, næstekærlighed og medfølelse i munden den ene gang efter den anden. Men disse store ord er, hvad det handler om for Thyra Frank, der klart giver udtryk for at »der er (underforstået ’bør være’) et liv før døden«.
På Thyra Franks lille kontor står der en computer, men den er hverken sluttet til strøm eller Internet. »Man kan ikke præstere omsorg pr. computer,« mener Thyra Frank og fortsætter i et indædt angreb på kravet om, at plejepersonale skal optræde som sekretærer og kontorfolk:
»Mange steder har jeg set, at når først de sidder der foran skærmen med musen i hånden, varer det ikke længe, før der er rotter på loftet!«
Den gennemsnitlige opholdsperiode for beboerne, fra de flytter ind på et plejehjem i Danmark, til de bliver båret ud igen, er 1,1 år. Den gennemsnitlige opholdstid på plejehjemmet ’Lotte’ er godt 5 år. Det taler vel for sig selv?
På de af landets plejehjem, hvor produktivitet, bureaukrati og effektivitet prioriteres højere end omsorg, hensyn og kærlighed, ville man have godt af at lytte til dette bånd med Thyra Frank.
Men det kunne måske også skræmme visse politikere, hvis landets plejehjemsbeboere fik mulighed for at leve fire år længere, end de gør i dag – i gennemsnit.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her