Læsetid: 4 min.

Lønmodtagerkapitalismen

Lønmodtagerne råder allerede over kapitalen – eller er det nu absolut omvendt?
23. marts 2001

Frie ord
PLUDSELIG står en avisreportage dirrende med et perspektiv på globaliseringen lige så dybtgående og vidtskuende som noget videnskabeligt eller kunstnerisk værk: »Novo-ledelsen får opbakning fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond i retssagen mod Sydafrikas regering. Selv om LDs formand Hans Jensen (der også er formand for LO) har opfordret alle fagbevægelsens medlemmer til at gå med i ATTAC, så støtter den store pensionsfond ikke ATTAC’s angreb på Novo Nordisk.«
Berlingske Tidende for i går skal krediteres for denne øjenåbner: På den ene side er Hans Jensen et etisk ansvarligt menneske, som gerne vil komme de HIV-ramte og aids-truede børn og voksne i Sydafrika til hjælp. På den anden side har han over for de danske lønmodtagere påtaget sig det etiske ansvar at bidrage til deres alderdoms forsørgelse. Den konflikt har ingen logisk løsning.
Under nyliberalismens nu tyve-årige regime herskede den logik, at bare hver enkelt investering gav det størst mulige afkast målt i dollar, ville de tilsammen føre menneskeheden ind i et tusindårsrige af evige økonomisk vækst, samfundsvelstand og naturbeherskelse. Af både sociale, økologiske og etiske grunde krakelerer den logik nu. Men det betyder ikke, at vi så kan vende tilbage til tidligere tiders forestillinger om et kommunistisk eller socialistisk eller socialdemokratisk tusindårsrige, hvor gode tider gøres stadig bedre i kraft af statslig styring og faglig organisering.

Selv støtter jeg helhjertet kravet om, at Lundbeck og Novo Nordisk trækker sig ud af den forbandede retssag mod Sydafrika. Den er for ringe, og der er mange andre aktiviteter med færre etiske omkostninger, Lundbeck og Novo passende kunne bruge penge, tid og intellektuelle kræfter på. Men kom ikke og fortæl mig, at der findes en eneste investering af lønmodtagernes pensionsopsparing, som ikke kan anfægtes etisk.
Selv en investering i dagbladet Information kan kritiseres etisk, hvor nødigt jeg end indrømmer det. Skønt som bekendt alt tyder på, at Information om tyve år med sin glødende etiske, sociale og økologiske grundholdning vil være landets suverænt største avis, fordi avisforbrugerne til den tid selvfølgelig vil være blevet glødende etisk, socialt og økologisk ansvarlige mennesker, er det dog et skøn. Det kan gå lidt anderledes, og derfor kan det ikke helt udelukkes, at det ud fra hensynet til alderdomsforsørgelsen er mere sikkert at investere pensionsopsparingen i Lundbeck og Novo, som for tiden unægtelig giver et større afkast end Information.
Nøjagtig det samme gælder forholdet mellem investeringer i henholdsvis en biodynamisk gulerodsmark og den agrokemiske industri.
Betyder det så, at man ikke må have lov til at trække sine pensions-investeringer ud af Lundbeck og Novo og den agrokemiske industri for at investere dem i Information og gulerodsmarken af rent etiske grunde? Nej, det betyder det ikke, og det er netop derfor Hans Jensen og de andre pensionskasse-bestyrere ikke længere bør sidde med de etiske konflikter alene men skal overdrage dem til uafbrudt etisk dialog i den enkeltes egne overvejelser og mellem de pågældende pensionskasse-medlemmer indbyrdes. Men nissen følger med: På den ene side er der det etiske hensyn til social og økologisk anstændighed over for medmennesker og natur nu og i fremtiden, på den anden side er der hensynet til – i dette tilfælde – alderdomsforsørgelsen. Lige så lidt som nyliberalismens forgudelse af det kapitalistiske marked ophæver denne fundamentale dialog gjorde kommunismens, socialismens og socialdemokratismens forgudelse af staten (og fagbevægelsen) det.

FOR ATTAC er dette afgørende lige nu. Medgrundlæggeren af den oprindelige franske ATTAC-bevægelse Bernard Cassan har for længst medgivet, at pensionskasse-kravet må bøjes efter hvert lands egne forhold, så det danske krav om pensionskassernes etiske ansvarliggørelse er for så vidt i orden. Men selv tror han ikke, at hensynet til alderdomsforsørgelsen kan forenes med etiske krav. Som om hans egen henvisning til statslig organiseret pensionssikring er nogen logiske løsning på konflikten?
Netop her er jeg rygende uenig med Bernard Cassan. Staten må slås med den samme konflikt, som Hans Jensen. Staten er lige så lidt som det kapitalistiske marked hævet over menneskets fundamentale grundvilkår. Hvad enhver må slås med, der ikke forguder en eller anden logisk løsning på noget, som kun kan håndteres i kraft af en dialogisk dynamik.
Det nye samfund er lønmodtagerkapitalistisk sagde efterkrigstidens største danske økonom Thorkil Kristensen. Lønmodtagerne i både USA og Danmark råder allerede over den afgørende kapital, både målt i penge og i viden. Nu gælder det om, at de lokkes og tvinges til at overtage det til deres magt knyttede ansvar. Under nyliberalismen tydede det dog tværtimod på, at det snarere var kapitalismen, der havde fået den absolutte magt over lønmodtagerne: Vær solidarisk med dig selv – og nyd for dine egne penge udbytningen af lønmodtagerne så længe det varer. Vær solidarisk med din griske natur – og nyd udpiningen af naturen så længe det varer. Nu sætter mod-angrebet ind. Ikke ved at tage magten fra markedet for at overlade det til staten. Men ved at lønmodtagerne selv må overtager ansvaret.
Blive myndige. Og hverken bevidstløst bøje sig for markedskræfterne eller for statsbureaukraterne. Sker det må vi finde på en bedre betegnelse for det nye globale samfund end lønmodtagerkapitalisme.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her