Læsetid: 3 min.

Lyden af en blå orkidé

Retro er ikke kun nostalgi
20. marts 2001

Nyere cd
Da jeg nåede frem til det sidste nummer, Blue Orchid, tændte jeg lighteren. Det havde jeg ikke gjort længe, faktisk ikke siden Danske Jazz- Beat- & Folkeautorers magnifikke 25-års jubilæums festlighed den 21. marts 1998 i Falconercentret, hvor Rugsted & Kreutzfeldt spillede »Jeg ved det godt« fra 1978. I sammenhængen var det mere end blot og bar popballade. Det var musik, som inden for en bestemt genre tegnede en epokes signatur. Det var musik som udgjorde en vigtig del af en ungdomsgenerations fællesskabsfølelse. Fra en tid herligt fritaget for vedhæftede filer, udvidet ironi med brune punktummer, eller apokryfe budskaber pakket ind i teksten. Nej, det var først og fremmest musik til fødderne og til hjertet.
Den aktuelle anledning til at lighteren igen kom frem, var musikken på cd’en Via med saxofonisten Per Carsten og hans musik, som kom for lidt siden på plademærket dacapo. Med sig har Carsten guitaristen Per Gade, Jørgen Emborg (klaver, keyboards), Jonas Johansen (trommer) og Ole Skipper Mosgaard (bas).
Det bør være muligt og helt lovligt at komponere en sentimental ørehænger som Blue Orchid uden at få musikpolitiet i hælene. Musikalske afholdsmænd vil muligvis holde sig til det ubestridelige faktum, at musikken ikke er grænsesprængende ny og normdannende. Alligevel er den helt igennem udtryk for et personligt projekt, nemlig Per Carstens søgen efter lyden med tryk på sidste stavelse. Lyden fra den sprøde saxofon og dens legeringer i en formfuldendt sammensmeltning med de andre instrumenter.

Kunsten at lytte
Carsten synes at være hinsides tekniske problemer og kan helt og holdent koncentrere sig om at forme lyden og frasere de musikalske linier. Det storslåede i tilfældet Carsten er, at han ikke bruger sin teknik til udvendigt lir, som det kan opleves hos jazzmusikere, der cykler op og ned i skalaerne som om hektisk aktivitet i sig selv gav musikalsk mening. Det er interessant at Carsten vælger pianisten Jørgen Emborg, som ikke har gjort sig til i forhold til de prominente bands. Hans spil udstråler en eftertænksomhed, som klæder den samlede klang i den nærværende konstellation. Emborgs stil går helt tilbage til lp’en Sargasso fra engang i første halvdel af 1980erne, som stadig kan tåle et genhør.
Evnen til at lytte efter de andres indspil, er altafgørende i improviseret musik, hvis man da ikke stiller sig tilfreds med de Kock Hansenske klicheer. Emborgs vilje til at lytte intenst efter mulige korrespondancer har han til fælles med Jonas Johansen, som tidligt lærte at lægge hovedet på skrå med øret vendt imod de andre musikeres bidrag.
Det kunne ikke falde mig ind at påklistre Per Carstens musik unødig ordgejl – så længe det svinger, kan ingen komme efter ham. Og svinger, det gør musikken. Den indbyder sig bare ikke som samtalepartner i forstå-sig-på’ernes indforståede verden. Måske komponisten ønsker at lade tonerne synke ind i lytteren på samme måde som han selv kan forsvinde i labyrintiske bevægelser på grænsen af tonaliteten. Komme helt derud, hvor det kan være svært at finde hjem igen.
Lydmagikerne Palle Mikkelborg og Gert Sørensen har gjort deres til at få musikken på cd’en så perfekt som mulig. I andre tilfælde kan det perfekte eller den slet og ret lækre lyd være malplaceret. Men Carstens æstetik tager ikke skade af raffineret lydbehandling i form af lidt længere efterklangstid, digital opløsning af lyden, større spredning af instrumenterne i klangrummet, fremhævelse af overtonespektre, osv.
Umiddelbarheden og sanseligheden er til at føle i denne musik af Per Carsten. Selvom improvisationerne sker på baggrund af fastlagte mønstre, er der en friskhed i udtrykket og en kontrolleret vildskab, som virker befriende. Numrenes titler er meget forskellige, nogle poetiske andre nøgterne beskrivende. Det skal man nok ikke tillægge stor betydning. Det er lyden, der tæller. Lyden af Per Carstens altsaxofon, der er næsten lige så smuk som synet af en blå orkidé.

*Per Carsten: Via. dacapo DCCD 9462.

*Anders Beyer skriver til dagligt om klassisk musik

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu