Læsetid: 4 min.

Mangan er et glemt problem

Konerne må trække læsset, når Mangan-foreningen holder møde for stålværksarbejderne. De før så stoute arbejdere er næsten blevet som små babyer. Årsag: Mangan-forgiftning
17. marts 2001

Der skulle gå næsten 20 år, før Kristian og hans kone fik en forklaring: Mangan-forgiftning – selv om den 48-årige stålarbejder fra Nordsjælland i årevis havde alle symptomerne.
Ukontrollerede rysteture, muskelstivhed, hovedpine, glemsomhed, koncentrationsbesvær og en overvældende træthed. Og så smerterne – en dag i venstre arm, dagen efter i højre knæ.
Ingen kunne forklare, hvorfor et stort, stærkt mandfolk skulle have så mærkeligt ondt alle vegne. Eller forstå årsagen til det allerværste: Den tiltagende aggressivitet og opfarenhed ...
»Til sidst sendte kommunen mig til psykolog,« forklarer Kristian. I mere end 15 år arbejdede han i Ståldivisionen under Det Danske Stålvalseværk, den dominerende virksomhed i Frederiksværk med over tusind ansatte.
Arbejdet med flydende stål er hårdt, svedigt, støvet. Langt de fleste er mænd – og det er en vigtig del af forklaringen på, hvorfor der skulle gå så lang tid, før der kom en forklaring.
Kristian var nemlig ikke den eneste blandt kollegerne, der døjede med helbredet.
»Hvis der havde været flest kvinder ansat, så var man meget hurtigere begyndt at tale om, hvordan man havde det. Det er jeg helt sikker på,« siger Kristians kone Jytte.
Hun er sammen med andre koner til stålarbejdere medstifter af Mangan-foreningen.
»Den har været til utrolig stor hjælp for mig. At kunne snakke med andre og finde ud af, at det ikke bare var min mand, der var blevet bims,« som hun siger.
I tirsdags havde Mangan-foreningen kaldt til møde i SiD-huset i Frederiksværk. Der var fuldt hus og mangel på stole, over 80 stålarbejdere og koner deltog i mødet, som også Dansk Metals lokalafdeling var medarrangør af.
På dagsordenen er vigtigt nyt om de forstyrrelser i hjernen, mangan-forgiftede er udsat for. Der er alvor og stilhed, mens læge ved Arbejdsmedicinsk klinik i Hillerød, Edith Raffn, og neurolog på Rigshospitalet, Peter Arlien-Søborg, fortæller om de nyeste forskningsresultater. De viser overheads og forklarer om hjernescanningen af ti manganforgiftede patienter med tydelige symptomer.
Undersøgelsen viser meget tydeligt, at der er stor forskel på manganforgiftning og Parkinsons sygdom. Faktisk sker der nærmest det modsatte i den del af hjernen, der tager skade. Men symptomerne ligner hinanden. Så måske går der andre rundt og tror, de lider af Parkinsons, selv om de i virkeligheden har manganforgiftning.

Et spjæt og en smøg
Mødet har ikke varet i 20 minutter, før Kurt er nødt til at komme op at stå. Småspjættende hopper han udenfor i garderoben og forsøger at få bentøjet til at falde til ro.
»Satans til lort,« hvæser han arrigt, mens han tænder en smøg. Inde i salen sidder hans kone Bente. Hun har sørget for to pladser tæt ved indgangen til det røgfyldte lokale.
»Nu gik han igen, han kan ikke sidde stille,« hvisker hun. »Han skal op at gå tre gange i timen. Han har smerter over det hele. Han kan blive så hidsig.«
»Han kan heller ikke sidde ned og spise sin morgenmad. Han kan ikke se en film, og det er mange år siden, han kunne læse en bog.«
Kurt kommer på plads igen: »Jeg kan heller ikke læse avisen mere. Jo lige overskrifterne.« Han er meget vred: »Vi skulle jo ind og rense støvfiltrene, der var sgu’ ikke noget med masker dengang.« Før havde han betroet arbejde og en god løn. Nu risikerer han at blive betragtet som en bums.
Mangan er det 12. mest hyppige grundstof i jordoverfladen og findes i vitaminpiller, grønsager, the – og altså også i jern og stål. Mangan tilsættes det flydende stål for at gøre det hårdt og sejt.
Mangan er i modsætning til bly og kviksølv et essentielt sporstof for levende organismer og nødvendigt for udviklingen af hjernen og centralnervesystemet.
Det støver meget, fordi mangan er knastørt. Det er vigtigt, når det tunge materiale skal hældes ned i støbeskeens 1500-1600 grader varme stål. Fugt ville medføre eksplosion. I hvert fald frem til 1997 kom manganen i løs form med skib fra Norge og blev losset af på et transportnet. Herfra blev manganstykkerne rystet frem mod ovnene. Resulatet var, at støvet lå tykt over det hele – ifølge stålarbejderne bogstaveligt talt i knæhøje dynger. Når de en sjælden gang fejede støvet ned fra kranerne oppe under loftet, var det således mere end 10 tons mangan-støv, der blidt dryssede ned i hallen.
»Vi vejede mangan af på gulvet, vi øste det op i små poser – det er meget tungt , og så smed vi det ned i støbeskeen,« fortæller Kristian.
Hver gang det skete, blev hele hallen fyldt med røg, som også indholder mangan.
»Vi hældte det ud på gulvet – sådan en 12 tons – og så smed vi det med skovle ind i ovnene.«
»Det er et flot syn, lidt som at kigge ned i en vulkan. Men bagsiden var altså, at først efter fire fridage i træk begyndte snottet i næsen at blive klart,« siger han.
– Tænkte I ikke på, at det kunne være farligt?
»Vi var nok klar over, at det ikke var alt for sundt. Men vi havde jo sådan nogle papirmasker, lige som et kaffefilter, vi kunne have foran mund og næse, hvis vi ville.«
Først i 1989 bestemte Arbejdstilsynet, at de ansatte skulle bære masker. Og der skulle gå næsten seks år mere, før det stod klart for de ansatte, at de var hovedpersoner i et kolossalt arbejdsmiljøproblem. Og at årsagen var mangan. En undersøgelse fra 1995-96, betalt af Stålvalseværket, viste blandt 191 deltagere en række fælles symptomer, som kan minde noget om Parkinsons sygdom.
Undersøgelsen viste også en klar sammenhæng mellem træthed og hukommelsesbesvær og så det antal år, man har været udsat for mangan.
I november 1998 blev de første syv arbejdsskadesager om mangan afgjort. Fem fik umiddelbart anerkendt deres sygdom som en erhvervsskade.
I dag har 29 personer fået anerkendt, at deres lidelser skyldes mangan. 33 sager er afvist på grund af bevisets stilling. Resten af de knap 100 sager er stadig på vej gennem systemet.

*Den 48-årige stålvalsearbejder har ønsket at optræde under dæknavnet Kristian

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mark Strøm
Mark Strøm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu