Læsetid: 4 min.

Masseproduktion med måde

Hvad stiller man op, når antallet af studerende stiger med raketfart, og erhvervslivet efterlyser målrettede kandidater? Information har set på to institutter med forskellige strategier
21. marts 2001

Strategi
Kriser gør kreativ. Det kan Mads P. Sørensen, ph.d.-studerende på Idehistorisk Institut i Århus konstatere. Instituttet rummer nu 350 studerende – mere end tre gange så mange som i 1991, da han selv blev indskrevet. Dengang var idehistorie et lille institut, der lugtede lidt af loge.
I dag er der mere livligt, men også mere travlt. For instituttets ledelse har valgt den klare strategi, at de studerende skal opnå samme faglige niveau, selv om der er flere af dem. Her har ideen om at uddanne bachelorer til erhvervslivet og kandidater til forskningsverdenen ikke vundet indpas.
»Underviserne er tvunget til at tænke kreativt for at bevare den høje faglighed. Antallet af undervisere er ikke fulgt med antallet af studerende, så der er flere studerende på hvert hold. Derfor er man f.eks. nødt til at tænke over, at noget stof egner sig til forelæsninger, mens andet bedre gennemgås ved undervisning på mindre hold, evt. ved hjælp af studenterundervisere,« forklarer Mads Sørensen. Studieleder Jens Erik Kristensen uddyber:
»Der er en tendens til, at de studerende kræver mere showpræget undervisning, og det kan betyde, at underviserne bruger tiden til at forberede sig på en måde, der ikke længere kan kaldes forskning. Men vi forsøger at finde en balance, bl.a. ved at forklare de studerende hvad målet med hvert undervisningsforløb er.«

Elitær selvforståelse
Mads Sørensen husker, hvordan studiestarten på idehistorie for mange af hans medstuderende var et chok.
»Selvforståelsen på instituttet var og er vel til dels stadig, at undervisningen er et supplement til de studerendes egne studier. Men noget har da ændret sig, siden dengang, jeg begyndte, hvor vi som studerende fornemmede, at vi ikke hele tiden skulle komme rendende med små-problemer,« siger han.
Det stigende antal studerende har ikke ændret stort på selvforståelsen, men der er taget nogle praktiske konsekvenser af den store stigning i antallet af studerende. Der er f.eks. indført en ny studieordning, og de studerende mødes nu af et introduktionsforløb for at gøre chokket mindre. Men det faglige niveau skal der ikke slækkes på.
»Vi bliver nødt til at holde fast i, at det er et studium, og faget skal være i centrum. Derfor må de studerende acceptere, at ikke al undervisning kan forklares med, at det kan bruges og anvendes til det og det. Hvis det så betyder et vist frafald, er der ikke noget galt i det,« siger Jens Erik Kristensen.
Mads Sørensen mener heller ikke, at et højt frafald i sig selv er et problem.
»Det vil være forkert at sænke det faglige niveau for at få flere studerende igennem. Men på den anden side skal man ikke tro, at der nødvendigvis er en sammenhæng mellem det faglige niveau og antallet af studerende. Jeg synes stadig, vi har nogle dygtige studerende,« siger han.
Det stigende antal studerende betyder, at instituttet bliver mere levende og fagligheden bredere, og underviserne tvinges til at tænke
kreativt.
»Det, som i Information omtales som humanioras krise, ser jeg også som en mulighed for, at universitetet udvikler sig,« siger Mads Sørensen. Udviklingen betyder blandt andet, at Jens Erik Kristensen sammen med andre på instituttet overvejer at lave et undervisningsforløb om virksomhedsledelsens idehistorie.
»Det vil være fagligt forsvarligt og samtidig ruste de studerende til et evt. job i det private erhvervsliv. Flere og flere af dem ender jo der og ikke i undervisnings- og forskerstillinger,« siger han.
At tilgangen af flere studerende giver nye faglige input, kan studielederen på Kommunikation på Roskilde Universitetscenter, Birgitte Ravn Olesen, tale med om.
»De studerende er i dag en meget bred gruppe med forskellige styrker og svagheder, og det er en faglig udfordring. Samtidig har vi ansat nye vejledere, hvilket har gjort det muligt at arbejde med nye forskningsområder. Og så har det pustet liv i diskussionen om, hvad faget egentlig er og bør være,« siger hun.

Massekommunikation
Da Birgitte Ravn Olesen var studerende på Kommunikation, blev der optaget 45 studerende om året, og adgangskravet var et gennemsnit på 10 eller derover fra gymnasiet. I 1991 åbnede instituttet dørene for flere studerende, og i dag tæller de studerende i alt 811. Yderligere 255 står i kø for at komme ind.
»Instituttet har stadig de samme ambitioner på de studerendes vegne, og vi har ikke pillet ved det faglige niveau. Men det betyder ikke, at vi taler henover hovedet på de studerende. Mange studerende fremhæver faktisk, at de kan mærke på undervisningen, at vejlederne tænker på formidling,« siger Birgitte Ravn Olesen. Selv om faget er et massefag, foregår kurserne i dag i mindre hold – såkaldte klynger – med forskellige temaer. Det skal sikre den tætte kontakt mellem de studerende og underviseren, men samtidig giver det mulighed for at målrette studieforløbet. Birgitte Ravn Olesen mener ikke, at klyngerne i sig selv er med til at gøre den enkeltes uddannelse snævere.
»Temaerne trækker på et bredt teoretisk grundlag, og det sikrer bredden i uddannelsen. Men til gengæld oplever vi en individualisering blandt de studerende, der ikke vil arbejde i grupper, så på den måde kan man tale om en mere snæver uddannelse.«
Professor på Kommunikation, Arne Thing Mortensen, har været med siden uddannelsens start. Han er enig med Birgitte Ravn Olesen:
»De fleste er meget målrettede allerede, når de starter og ved lige præcis, hvad de går efter, og hvad de skal have af job bag efter,« siger han og understreger, at Kommunikation er et af de fag, som leverer mange kandidater til erhvervslivet.
Det gør idehistorie endnu ikke, men studieleder Jens Erik Kristensen oplever alligevel en tendens til, at de unge tænker i udvikling af egne kompetencer frem for fordybelse i fagligheden.
»Det er en farlig udvikling, fordi det undergraver hele formålet med universitetet, nemlig at have faget som centrum,« siger han.
Arne Thing Mortensen understreger derimod, at der på hvert institut bør være plads til både generalisterne og til dem, der målretter deres studium i mod erhvervslivet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her