Læsetid: 3 min.

Bliver vi mere lige?

Det vil være alt for forenklet at konkludere, at globaliseringen mindsker uligheden, skriver forskere bag norsk rapport, som nu bruges flittigt af ATTAC’s kritikere
2. marts 2001

.

ATTAC angriberBrian Mikkelsen, den konservative politiker, og hans meningsfæller i det nyliberale netværk mod-ATTAC har fået tygget af munden. Mens mange hundrede ATTAC-aktivister i disse dage er travlt optaget af at koordinere kræfterne og opbygge ATTAC-lokalgrupper landet over, så er den lille håndfuld i mod-ATTAC blevet færdige med at spise MacDonalds-solidaritets-burgere og har åbnet en velordnet hjemmeside – www.mod-attac.dk – med masser af angreb på ATTAC og masser af argumenter for fortsat og forstærket finansiel og handelsmæssig liberalisering i global skala. F.eks. det argument at globaliseringen har gjort mennesker mere lige.
»Uligheden mellem verdens lande er faktisk blevet mindre siden 1960’erne,« skriver mod-ATTAC. »Og det er gået hurtigst i perioden 1993-1998, hvor globaliseringen for alvor tog fart.«
Dermed modsiger mod-ATTAC bl.a. FN’s udviklingsprogram UNDP, som i sin 1999-rapport om menneskehedens udvikling anførte, at indkomstuligheden mellem den rigeste og den fattigste femtedel af verdens befolkning er vokset fra at være 30 til én i 1960 til 72 til én i 1997.
Mod-ATTAC’s kilde til udsagnet om den mindskede ulighed er en rapport fra NUPI, det norske udenrigspolitiske institut, som også det svenske Mot-ATTAC henviser til på sin hjemmeside.
Rapporten Globalisering og ulikhet blev offentliggjort i oktober sidste år – Information har læst den i den engelsksprogede udgave.

Nuancerne
»Overordnet er det vor konklusion, at den globale ulighed mellem lande er mindsket« i perioden 1960-98, skriver NUPI-forskerne, i tråd med mod-ATTAC’s gengivelse.
Herefter kommer forbeholdene og nuancerne:
»Trods dette er der en betydelig variation mellem regionerne. Mens lande i Øst- og Sydøstasien har oplevet stærk vækst i indkomst og levestandard og har reduceret gabet i forhold til rigere lande, så er udviklingen svagere i andre regioner,« noterer NUPI og oplyser at: »Uligheden er steget i Østeuropa og i Afrika siden 1980.«
»Gabet mellem de få rigeste og de få fattigste lande er faktisk øget« og »fortsat enormt.«
Ifølge NUPI’s analyser, der ikke ser på indkomst men på købekraft som velstands-parameter, har »de 20 procent rigeste af verdens befolkning en personindtægt, der er 13 gange så stor som de 20 procent fattigste.« Næsten en fjerdedel af verdens indbyggere lever i fattigdom, fastslår NUPI-rapporten. Og i 16 lande kloden over er indkomsten, målt i købekraft, faldet i tiden fra 1965 til 1997.
Den norske undersøgelse betoner ikke bare, at indkomstforskellene mellem de rigeste og de fattigste lande faktisk er vokset.
»Vores undersøgelse om international ulighed er baseret på sammenligninger på tværs af lande og negligerer derfor ulighed internt i landene. Hvis vi tager ulighed internt i lande med i betragtning og beregner et indeks for global ulighed mellem personer, så kan resultatet være et andet. Nogle ikke-publicerede undersøgelser af denne type tyder på, at den globale ulighed er vokset fra 1988 til 1993.«
Sikkert synes det at være, at »ulighederne i Afrika syd for Sahara faldt i 1980’erne, men er vokset betydeligt i 1990’erne.«

Kompleks sag
Centralt i diskussionen er spørgsmålet, hvilken rolle globaliseringen har for den udvikling, der kan registreres. Det spørgsmål afviser NUPI at svare på.
»Vores analyse tillader os ikke at konkludere, at ’globalisering mindsker ulighed.’ Et sådant udsagn vil være alt for forenklet. Globalisering er en kompleks proces, hvor nogle mekanismer kan bidrage til større lighed, mens andre kan fremme øget ulighed.«
Tilsvarende kan man ifølge undersøgelsen ikke svare entydigt på, om handelsliberaliseringer er et gode eller ej: »Vi kan ikke garantere, at handelsliberaliseringer altid er en fordel for alle,« hedder det.
Globaliseringen omfatter en fremadskridende global arbejdsdeling, og også den har blandede virkninger – f.eks. når kineserne begynder at producere og sælge mere tøj til Vesten, og Vesten som en konsekvens heraf sælger flere maskiner til Kina.
»Mens tekstilarbejdere i OECD mister deres job, så ansættes tusinder af nye tekstilarbejdere i Kina. Og mens maskinindustrien i OECD vokser, så lukker ineffektive industrianlæg i Kina. Handel kan være til fordel for både rige og fattige lande, men nogle grupper i begge lande kan blive tabere.«
»I Vesten er det blevet registreret, at kløften (i form af indkomst eller arbejdsløshed) mellem uddannede og ikke-uddannede arbejdere er øget gennem de seneste to årtier. Er globalisering årsagen til det? Forskning på det område tyder på, at globaliseringen delvis har skylden, men at en endnu vigtigere årsag er den teknologi-udvikling, der øger behovet for uddannet arbejdskraft.«
Den norske rapport slutter med at betone, at der er meget, man ikke ved: »Meget mere forskning er nødvendig, før man kan drage sikre konklusioner om globalisering og ulighed.« ... »Vi er forsigtige med ikke at drage for vidtrækkende konklusioner, som f.eks. at bruge vore resultater til at påstå, at ethvert aspekt af globaliseringen er et gode.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her