Læsetid: 7 min.

Nede med stodderne

Vi har lært på den hårde måde, at det hedder musikbranchen, fordi det er en forretning, siger Rasmus B., Jokeren og Nick fra Den Gule Pose
20. marts 2001

Hip-hop
I lørdagens Information kunne man læse at hip-hop trioen Den Gale Pose hører til Klaus Lynggaards yndlingsartister indenfor dansk musik. Og at den nye cd Definitionen af en stodder holder stilen fra gennembruddet Sådan er reglerne. Jeg troede ellers at dansk hip-hop var sådan noget min lillebror hørte. Sådan noget hvor de ikke kan holde verdens sløveste takt, og siger rigtig slemme bandeord, så bedstemor rødmer og fniser.
På Islands Brygge i København ligger et stort ejendomskomplex med erhvervslokaler. Her er kontorer og lager og en blomsterhandel. Og så er der gallerier, atelier’s og studier, så man føler sig hensat til Manhattan. 5 Svin Records er et studie der tilhører Madness 4 Real, som også er Den Gale Pose. Den omvendte arkitekturanmelder har hørt dem tale i munden på hinanden
Ude i studiet er der gennemført orden. Jokeren og Rasmus B tager høfligt imod, byder på kaffe, og bliver kun temmelig oprørte da jeg spørger om de virkelig er københavnere.
»Vi føler os som en del af København, vi er født i København, vi er ikke nogle bonderøve der er kommet til byen, ikke ligesom sådan nogle jyder, der bor her i årevis og så stadig holder med AGF. Vi holder med FCK.«

Nu er det eftermiddag, halv 3
og jeg står på nedre
C-tribune – ik’ en panser i syne
Vi lar’ lynene lyne – alle op på stolen
I København – hvor selv de lyssky nyder solen

»Vi tog ind til Klub 47 på Amager, da vi var små; i starten, da vi var i L.A. og arbejdede som producere, blev vi også kaldt drengene fra Amager, selvom vi egentlig var drengene fra Hillerød. Klub 47 er stadig noget særligt, de gør noget for at lytte til de unge. Så fordi der var mange der var optaget af hip-hop, lavede de et studie derude. Det var blandt andet Turbo Niels der kørte det. Der kom folk alle mulige steder fra, der fik lov til at lave deres ting, ikke kun dem, der egentlig hørte til i klubben. Turbo Niels kunne godt se at det var den nye subkultur, selvom han selv var fra punk-miljøet.«
»...Det ved jeg ikke om han har fået nok kredit for.«
»...Han skal ihvertfald have en røvfuld respekt herfra.«

Det’ når jeg siger til min kælling: “yo, jeg går lige i
kiosken”
Og vender tilbage ca. 14 dage
dummere
- det når jeg tror jeg har
forstand på hummere
(ja såd’n ordentlig fætter dér)
– og bestiller ’2 af dem med haute couture’.

»Det er definitionen af en stodder, fordi vi er nogle stoddere, og vi synes det er sjovt at omgås stoddere.«
»...Men der er også en del smerte under vesten,«
»...noget tragisk og noget sjovt under vesten, vi kan bedst lide humor, der gør grin med det tragiske, som for eksempel komikeren Richard Pryor. Det er sjovere end det der falde på halen, dér«
Definitionen af en stodder er ikke skrevet som humor, men den er sjov. Det er også derfor den er blevet titlen og singlen, for den har det hele, det sjove og det tragiske og det hele den her plade handler om.«
»Vi siger nogle alvorlige ting, det er ikke en børneplade, og vi skal ikke ind og tale med Bubber om den. Vi har sagt nej til at optræde i børnefjernsyn, selvom det snart er den eneste mulighed for at præsentere sin musik på tv.

Jeg er stolt af min lyriske
nøgenhed som en
Blotter, der flasher hver gang
DJ’en cutter

»Der er ikke nogen tvivl om at rappere er lyrikere. Det er kunst, det er lyrik, men det får vi ikke så meget anerkendelse for, til gengæld når vi ud til ret mange mennesker. Vi er dygtige til at skrive vers og få ting til at rime, og hele det slang vi bruger, som er københavnsk skatersprog, det er nu nået ud til hele landet, se bare reklamerne i TV2! ’Spændt op til lir’ er kommet i ordbogen, og vi har selv lavet en ordbog på vores hjemmeside, for det er ikke alle der forstår hvad vi siger (www.dengalepose.dk, red.).
»Jeg læser Bukowski og vi har vist alle sammen læst Iceberg Slim’s selvbiografi. Han var en af de største alfonser i 40’erne. Der er også Edward Bunker, én der sad i fængsel og skrev den her bog om sit liv«
»Dan Turell, han er mit store forbillede, vi har det her med på pladen hvor han sidder i fjernsynet og siger ’De skal have noget lir’, vi så det, og så var det bare: ’lir’, det er jo hele vores koncept, det må vi ha’.«

Og jeg fylder godt i mine nye
Calvin Klein’s
Og jeg ved at selve tanken gør
dig skoldhed
For det kan være svært at
sluge min stolthed
Og din veninde er med, så du
brokker dig
Men i aften er det Jokeren der
cocker dig

»Hip-hop er en kampsport, hvor en vokalatlet kæmper med en anden vokalatlet om æren - det gælder om at være ’No. 1’. Battles er kampe på ord, det er sådan det er, helt tilbage fra Sugar Hill Gang, som var nogle af de første der kom frem. Der var dels en festrap, hvor MC’en kørte huset op, og dels en brag-and-boast-rap, hvor man svinede hinanden til.
Så kom der andre ting til, med Public Enemy, for eksempel, der var mere politisk, og blandt andet handlede om black conciousness. Vi har vores udgangspunkt i festrap’en, men nu har vi nået den alder hvor vi synes vi vil ud med nogle erfaringer, og med nogle holdninger vi har. – Vores ting hænger sammen som en helhed.«
»Den første regel for hip-hop er keep it real – det tolker jeg som, at det skal komme fra mig selv, og ikke bare være en eller anden kopi af de amerikanske hip-hop’ere. Derfor er der også nogle ting som gør ondt.
Men det er vigtigt at der er nogen, der siger tingene som de er. Det er for dårligt, at det er Ekstra Bladet, der skal føre debatten om stoffer her i landet.«

Det mig der ik’ er til at
Skyde igennem hvid som et
spøgelse - grundet
forøgelse af seriøse Florida
forkølelse
Blottet for følelse – ondskabs
fuld og respektløs.

»Stofferne forsvinder jo ikke, lige meget hvor mange strømere de sender ud på gaden. Så det er på tide der er nogen der taler om tingene. »La Coca Razzia« er sådan mere om bylivet, som det er, mens pladens sidste nummer, »Dommedag Nu«, er helt fra hjertet. Det er en tekst om en tid i mit liv som jeg ikke taler så meget om... Jeg kan ikke lide at høre det nummer nu, men det er et nummer jeg er meget stolt af. Min mor kan ikke lide at høre det nummer.«
»Vi andre kan heller ikke lide det.«

Yo tænk dig om 2 gange
Før du aber efter én der sidder
og er bange
På en kantsten – tåreløs og
stortudende
Og hader sit liv, men ik’ ka’
leve uden det.

(Nu kommer Clemens ind af døren, henter noget og går igen, det er som om Jokeren syntes han skulle være blevet).
»Clemens er med på »No.1«, prøv at høre hvad han kan, han har lige udgivet sin tredje plade, og han er bare 21 år. Det er vores sjette nummer sammen, og vi har faktisk tænkt på at lave en plade sammen. Vi har mange venner med på pladen, nogle af dem har man hørt før, og andre er nye. Du skal lægge mærke til L.O.C. Han er kendt i miljøet, men ikke i nogle større sammenhænge, men han rykker. Og Dappa Don, på det samme nummer, og også Shirley, dér, hun er altid med.«
»...Og Karen, hun er en af drengene.«-
»...Ja, hende og Lasse har skrevet teksten til »Nicks Groove«; det er noget ene-stående at vi har lavet et vocoder-nummer, i Danmark altså, for det var jo Roger Troutmann der startede med at bruge vocoder, i Sapp, og det er jo det vildeste funk. Vi har også et rent instrumentalt nummer, »Cruizer Classik«, sådan til at høre når man kører rundt i bil. De fleste tror hip-hop, det er bare noget med at hugge noget tilfældigt musik og så rappe ind over, men det er helt forkert. Vores ting hænger sammen som en helhed.«
»...Vi laver musik hele tiden, det er derfor vi har vores eget studie, du kan også bare se de musikere der er med på pladen, vi kunne faktisk godt tænke os at lave en rent instrumental plade.«
»...Vi har produceret for Outlandish og for Clemens, men også for Caroline Henderson og Søren Sko. Når vi producerer er det som Madness 4 Real, for det er jo noget andet end D.G.P.«
(I dette øjeblik kommer cd’en ind med bud, og samtalen går forståeligt nok helt i stå, Rasmus B viser mig fotografierne, der forestiller Den Gale Pose, der bowler og bliver vartet op af ’D.G. Pigerne’).
»Det er pænt stodderagtigt at spille bowling.«
»...Vi styrer alting selv. Vi har taget alle kunstneriske beslutninger på den her plade. Det er os der bestemmer design og fotograf, og det er os selv der producerer. Vi har lært på den hårde måde, at det hedder musik-branchen, fordi det er en forretning.«
Dette bevises til fulde, da der kommer en journalist og en fotograf fra en tv-station for at afløse Informations udsendte.
Tv-journalisten har mange spændende ideer til hvad D.G.P. kan lave i fjern-synet, men Nick, der er dukket op i mellemtiden, ser vantro på hende. »Du vil have os til at klovne rundt, efter vi har arbejdet tre år på at lave en seriøs plade??«
Vi siger pænt farvel.

*Citaterne er alle fra cd’en Definitionen af en stodder.

*Merete Ahnfeldt-Mollerup skriver til dagligt om arkitektur

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her