Læsetid: 6 min.

NEKROLOGER

30. marts 2001


Erik Ulrichsen, 77 år
*Kort efter Erik Wiedemann har en anden af Informations pionérkritikere forladt os. Erik Ulrichsen var »dansk filmkritiks mest indflydelsesrige skikkelse i 50’erne og 60’erne«, som der står i Peter Schepelerns Filmleksikon, uden at det dog har afspejlet sig i bladenes nekrologspalter. Ulrichsen indstillede sit filmkritiske virke omkring 1970, og glemslen rammer hårdt i den branche.
Men her skal han mindes som kritikeren, der især i tidsrummet 1955-65 ragede op som vor mest skarpsindige og lidenskabeligt engagerede forsvarer for kunstarten film, der dengang ofte blev stedmoderligt behandlet. Det var ikke mindst Ulrichsen, som med sin sjældne blanding af personlig penneføring og analytisk begavelse fik os unge filminteresserede til at holde af navne som Luis Buñuel, Akira Kurosawa, John Ford (hans specielle yndling), Stanley Kubrick, Jacques Demy, Orson Welles, Jean Renoir, Jacques Tati, den tidlige Bresson, de italienske efterkrigstids-mestre og de amerikanske musicals. For blot at nævne nogle få af de navne og genrer, Ulrichsen skrev indforstået og varmt om.
Mens mange andre kritikere dyrkede den floromvundne og uforpligtende anmelderstil, gik eneren Ulrichsen lige til biddet og forklarede med gedigen konkret eksemplificering, præcis hvorfor han holdt af en film eller hvorfor ikke kunne lide den. Basalt havde han den for kritikeren så vigtige egenskab – modet til at gøre sig upopulær. Og så kunne han i sjælden grad argumentere for sine synspunkter – en kunst, der ikke overlever særlig mærkbart i dagbladenes filmkritik. Derfor blev også hans negative kritik værd at læse. Og superkritisk var han, ikke mindst overfor dansk film. Det gav hans sjældne ros vægt.
Men han havde sans for det folkelige. En af de danske komedier, der fandt nåde for hans øjne (han var faktisk meget begejstret!) var Harry og kammertjeneren. Den dag var Information så højt oppe, at man på spisesedlen, som dagens store nyhed, skrev: »Ulrichsen roser en dansk film.« Men også Palle Kjærulff-Schmidts og Klaus Rifbjergs banebrydende Weekend fik i 1962 en veltalende fortaler i Ulrichsen.
Trods stor litterær viden specialiserede han sig i film og var i 1950’erne bibliotekar på Filmmuseet, hvor han 1954-60 redigerede bladet Kosmorama, der ene på tidsskriftsfronten forsvarede filmkunsten herhjemme med brask og bram – en meget betydningsfuld pionér-indsats. Fagligt var han selvskrevet til at blive leder af Filmmuseet, men hans kantede individualisme arbejdede imod ham, og han blev forbigået.
Til gengæld fik han udgivet glimrende bøger: den svensksprogede klassiker Showfilmens förvandling (1958) om den amerikanske musical (skrevet med Jørgen Stegelmann), et lysende 50-siders afsnit om film i Lyd og billede (1958), den brede kærlighedserklæring Hollywood (1961) og en samling af artikler især fra Information, Filmangreb og filmpoesi (1965). Han udgav Carl Th. Dreyer filmartikler Om filmen (1959) og udvidede i de senere år sine antikvariske interesser ved at skrive H.C. Andersen og hjertetyven (1991).Pim.

William Hanna, 90 år
*Som dreng troede jeg, at det var to piger ved navn Hanna og Barbera, som havde lavet de underholdende, korte Tom & Jerry-tegnefilm, der blev skabt til biograferne, men i min barndom vist på tv.
Men da jeg blev voksen, skete det, som så ofte sker – mine illusioner brast, og jeg fandt ud af, at det faktisk var to mænd, William Hanna og Joseph Barbera, der stod bag den animerede omgang katten efter musen.
Jeg fandt også ud af, at det var Hanna og Barbera, der opfandt familierne Flintstone og Jetson, som kom med hvert deres respektløse og ganske anakronistiske bud på familieliv i henholdsvis stenalderen og en fjern fremtid.
Selvom det er ved at være mange år siden, at Hanna og Barbera havde deres storhedstid, er det en epoke, der slutter med William Hannas død. En epoke, hvor man i høj grad tog tegnefilm alvorligt som kunstart.
Hanna og Barbera var samtidige med Walt Disney og sørgede i 40’rne for at banke MGM’s tegnefilmstudie op som en værdig konkurrent til Disney og Warner. Warner havde deres Looney Tunes og Snurre Snup, Disney deres Silly Symphonies og Anders And og Mickey Mouse, men det var Tom & Jerry og deres evige trakasserier, som tegnede MGM og indbragte Hanna og Barbera hele syv Oscars.
William Hanna, der er født i New Mexico og voksede op i Oregon, flyttede som teenager med sin familie til Hollywood, hvor faderen var med til at bygge biografer. Unge Hanna begyndte som tegner midt i 30’rne, men fart på karrieren kom der først i slutningen af årtiet, hvor han blev hyret af MGM og mødte Joseph Barbera.
De to komplementerede hinanden, og hvor Barbera var en god tegner og ferm til at finde på de visuelle vittigheder, som er så essentiel en del af de korte tegnefilm, havde Hanna sans for timing og for at konstruere de små, rapt afviklede historier.
Puss Gets the Boot (’40) hed deres første film sammen og den første, hvor hovedrollerne blev spillet af det umage makkerpar, som skulle blive kendt som Tom & Jerry. Filmen blev Oscarnomineret, og så var vejen så sandelig banet for Hanna og Barbera, der fortsatte hos MGM, indtil studiet i 1957 måtte lukke deres animationsafdeling på grund af konkurrencen fra tv.
Hanna og Barbera åbnede deres eget tegnefilmstudie – som Hanna deltog i ledelsen af til sin død – og med billigt producerede og kunstnerisk set ikke voldsomt velskabte serier som Familien Flintstone – en af de længstløbende animerede tv-serier nogensinde – fik de fra 1960 og frem fat i adskillige generationer af unge og ældre tv-seere verden over. CMC

Sahiba Cökcen, 88 år
*Sahiba Gökcen var mere end nogen anden symbolet på det sekulære Tyrkiet. Hun var personifiseringen af alt det, republikkens grundlægger Kemal Atatürk, ønskede sig af sit lande og sine ’børn’, borgerne i republikken. Hun blev en selvstændig og stærk kvinde. Hun blev som ganske lille forældreløs, og skæbnen ville, at Atatürk tog hende til sig som adoptivdatter. Han opdrog hende til at kræve sin ret, som kvinde og individ – og hun var lærenem. Som 23-årig var hun uddannet pilot, og året efter fik hun sin debut som en af verdens første kvindelige jagerpiloter. Ganske symbolsk var hendes første mission at bombe kurdiske oprørere i det østlige Tyrkiet – en af de største forhindringer for Atatürks vision om et nationalt fællesskab og en entydig tyrkisk identitet. Året efter bombetogtet mod kurderne, i 1938, døde landsfaderen Atatürk, og efterlod sig tre adoptivdøtre og et land, der ikke for alvor levede op til hans ambitioner. Men det gjorde Göcken. Hun forblev Atatürks visioner tro til det sidste og fordømte de islamiske kræfter for at »forsøge at ødelægge hans store personlighed.« Kortfør hendes død blev Tyrkiets anden internationale lufthavn opkaldt efter hende. Den første hed naturligvis Atatürk, den anden fik det efternavn, som Atatürk gav sin adoptivdatter, og som betyder ’forbundet med himlen’.mg

Helge Ingstad, 101 år
*Den norske eventyrer, forfatter og forsker Helge Ingstad havde et langt og begivenhedsrigt liv, men huskes mest for sine fund af norrøne bosættelser på Newfoundland, som beviser, at de første europæere kom til Nordamerika 500 år før Colombus. Bopladserne, som Helge Ingstad fandt sammen med sin kone, arkæologen Anne Stine, står på UNESCO’s liste over vigtige kulturmindesmærker.
I 1991 modtog det norske ægtepar en af verdens mest eftertragtede priser for arkæologer og opdagelsesrejsende, det britiske Royal Geographical Society’s guldmedalje. ritzau/NTB

Troels Warming, 87 år
*Overlæge Troels Warming, Charlottenlund, er død.
Troels Warming var i mange år privatlæge for dronning Margrethe og prins Henrik. Efter mange år som overlæge i søværnet med tjeneste på bl.a. kongeskibet Dannebrog og på mange rejser med dronningen, trak han sig tilbage i 1986.
Troels Warming blev læge i 1938 og fattede under den videre hospitalsuddannelse særlig interesse for hudsygdomme. I 1947 åbnede han privat praksis i København, og i 1949 vendte han tilbage til søværnet, hvor han havde gjort tjeneste fra 1940 til 1944. I 1956 blev Troels Warming udnævnt til overlæge.Inf.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu