Læsetid: 2 min.

Ny uddannelse er et flop

Forsøg på at gøre naturvidenskabelige studerende til folkeskolelærere flopper trods massiv reklame-kampagne
21. marts 2001

Kun 20 studerende har på fire år valgt den nye uddannelse, ’lærerbachelor’, der skulle få unge til at læse naturvidenskab på universiteterne med det formål at blive folkeskolelærere, viser nye tal fra Magisterbladet.
Det er bestemt under forventningerne, erkender formanden for styringsgruppen Erik Meineche Schmidt, lektor på Aarhus Universitet.
»Efter fire år må vi konstatere, at konceptet ikke virker efter hensigten. Vi havde forventet betydeligt flere studerende, selv om vi vidste, at forsøget skulle køre over noget tid for at vænne de studerende til det helt nye koncept,« siger Erik Meineche Schmidt til Information.
En stor reklamekampagne med helsides annoncer, plakater og informationsmateriale har ellers gjort opmærksom på den nye tre et halvt år lange uddannelse, der bygger bro mellem landets seminarier og fem universiteter.
De første to år indskrives de studerende på de naturvidenskabelige fakulteter, hvorefter de undervises af seminarielærere og kommer i praktik. De studerende skal leve op til universiteternes almindelige adgangskrav blandt andet A-niveau i matematik og fysik.

For stramt koncept
Det kan afholde mange fra at søge, mener Erik Meineche Schmidt.
»Konceptet har nok været for stramt. De første to år lægger uddannelsen tæt op ad de fag, universiteterne har i forvejen, og de studerende har nok ikke følt, at der var tilstrækkelig forskel,« siger Schmidt og understreger, at det er i samfundets interesse at tiltrække flere unge til de naturvidenskabelige fag og samtidig sikre kompetente undervisere til grundskolerne.
Derfor har Styregruppen nu foreslået Undervisningsministeriet at løsne adgangskravene og introducere flere seminariefag tidligere i forløbet.

Glad for samspil
Men rektor Thorsten Enemærke fra Odense Seminarium, der har seks lærerbachelorstuderende, tvivler på, at de studerende vil virke i folkeskolerne, når de er færdige.
»De bliver fagligt dygtige undervisere og vil nok vælge at undervise på ungdomsuddannelser som erhvervsskoler, handelsskoler og tekniske skole,« vurderer Thorsten Enemærke.
Han mener ikke, at seminarierne har problemer med at få de almindelige lærerstuderende til at sammensætte deres fagkombinationer, så de naturvidenskabelige områder er dækket ind. Men han er alligevel glad for samspillet mellem universiteter og seminarier.
»De universitetsstuderende bliver opmærksomme på, at studiet også kan føre til arbejde på folkeskolerne, og mange universitetsstuderende er ikke vant til at tænke professionsrettet,« siger han.

Ikke vores blomst
I Danmarks Lærerforening lægger man derimod ikke skjul på, at lærerbachelorer ikke »er en blomst, der er vokset i vores have,« som pædagogisk konsulent Thomas Seeberg udtrykker det.
»Folkeskolerne består jo ikke af faglærere. Det er kun store skoler, der vil kunne bruge dem. Det er ikke løsningen på folkeskolernes problemer,« siger Thomas Seeberg. Undervisningsminister Margrethe Vestager har ikke ønsket at udtale sig om sagen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her