Fokus - Hjernen
Det er et sejlivet dogme at voksne pattedyr ikke kan danne nye hjerneceller. Dette til trods for at flere nye forskningsresultater har vist, at der faktisk kan dannes nye nerveceller i den voksne hjerne, endda hos aber og mennesker. Det er dog kun i to områder af hjernen, der er påvist cellenydannelse, nemlig i lugtekolberne og i hippocampus.
Der er blevet forsket en del i betydningen af faktorer som indlæring, hormoner, fysisk aktivitet og stress for nydannelse af nerveceller i hippocampus, og det er vist, at så forskellige faktorer som stress, uinteressante omgivelser og depression kan nedsætte dannelsen af nye nerveceller.
Det er én ting at påvise at der sker cellevækst i hjernen. Noget helt andet er at finde ud af, hvad funktionen af de nye celler er. En artikel i tidsskriftet Nature i sidste uge kaster lidt mere lys over dette spørgsmål. Forskerne bag artiklen viser nemlig, at nydannede nerveceller i rotters hippocampus er af afgørende betydning for i hvert fald én type hukommelse, som har med timing af respons og tidslige relationer at gøre.
Forskerne trænede rotter til at forbinde en lyd med en let elektrisk stimulering af øjenlåget, som får dem til at blinke. Hvis sådan en lyd et vist antal gange efterfølges af stimuleringen af øjenlåget, vil rotterne efterhånden blinke lige så snart de hører lyden, fordi de sætter den i forbindelse med stimuleringen. Denne type hukommelse er medieret af hippocampus. Ved at indsprøjte et stof MAM i rotterne, som slår celler i vækst ihjel, kunne forskerne vise, at rotterne ikke lærte at associere lyden med stimuleringen af øjenlåget, hvis ikke de kunne danne nye celler. Andre typer af hukommelse, som ikke involverer hippocampus, blev ikke påvirket af MAM. Holdt man op med at give MAM kunne der igen dannes nye celler og rotterne kunne igen lave associationen mellem de to stimuli. Disse resultater tyder på, at nydannelse af celler i den voksne hjerne er af essentiel betydning for visse typer af hukommelse.
Celleerstatning
Der er mange gode grunde til at interessere sig for mekanismerne bag dannelse af nye hjerneceller i voksne dyr og mennesker. Der vil nemlig være et ganske stort terapeutisk potentiale for behandling af for eksempel hukommelsesbesvær efter en blodprop eller i forbindelse med neurodegenerative sygdomme. Kan man finde ud af, at få nye celler til at erstatte de der går til grunde, og også få dem til at fungere, vil det være et kæmpe skridt fremad. Men der er langt fra rotte til menneske, og der er endnu længere fra transplantation til simpelthen at stimulere nydannelse af celler uden større indgreb. Artiklen i Nature er det første skridt på vejen mod en bedre forståelse af funktionen af nye hjerneceller i voksne pattedyr, og med vi menneskers evne til at udnytte vores viden, så snart vi forstår mekanismen bag et fænomen, vil vi nok se spændende fremskridt inden for dette område i de nærmeste år.
