Analyse
Læsetid: 5 min.

Nye smæk til mobiltelefoni

Den økonomiske nedtur fører til nye nedskæringer hos Ericsson, Motorola og andre producenter af mobiltelefoner, men det er måske kun begyndelsen
29. marts 2001

Hvis Ericsson havde været et amerikansk selskab, så var bestyrelsesformanden Lars Ramqvist sandelig blevet sparket ud.
Sådan lød en kommentar fra Ariane Sains fra det amerikanske ugemagasin Business Week efter, at den svenske industrikoncern Ericsson tirsdag havde bebudet, at den vil fyre 3.300 medarbejdere og skære omkostningerne ned med 20 mia. svenske kroner om året fra næste år. Og i januar lancerede Ericsson en stor plan for udlægning af produktionen af mobiltelefoner i Linköbing til Flextronics International i Singapore. »Vi skal blive mere effektive«, lyder kampråbet fra administrerende chefdirektør Knut Hellström, der i går måtte stå skoleret på generalforsamlingen i Stockholm. Han medgav, at der skal fyres flere medarbejdere.
Men foreløbig er man ikke imponeret i den angelsaksiske verden. Det globale – det amerikanske – målebånd bruges flittigt af aktionærer og analytikere.
I ugemagasinet Forbes udtaler analytiker Paul Sagawa, at nedskæringerne »ikke er særlig imponerende«, fordi svenskerne kun eliminerer tre procent af arbejdsstyrken, mens f.eks. den amerikanske internetvirksomhed og producent af routere, Cisco, vil fyre 8.000 medarbejdere.
Og den amerikanske konkurrent Motorola på markedet for mobiltelefoner er gået hårdere til værks i kølvandet på den hurtige opbremsning i USA’s økonomi. 22.000 medarbejdere ud af Motorolas samlede arbejdsstyrke på 147.000 mand og kvinder har fået at vide, at de bliver fyret. Og Lucent har fyret 10.000 eller godt ti procent af arbejdsstyrken.
Alt er meget større i Nordamerika. I går meddelte verdens største producent af telekommunikationsudstyr, Nortel Networks fra Canada, at 5.000 fyres ud over de 10.000, der allerede er blevet sparket ud i år. 15 procent af medarbejderne er har fået sparket.
Den angelsaksiske kapitalismemodel er på fremmarch overalt i den vestlige verden, fordi markedet er blevet globalt, og konkurrencen er benhård. Og i kulissen truer pensionsfonde og investeringsfonde med at trække deres kapital tilbage, hvis ikke profit- og vækstraterne er høje.
Ericsson er i dag verdens tredjestørste producent af ’handsets’ til mobiltelefoner efter Finlands Nokia, der er nummer et, og Motorola, der er toer. Mens Ericsson regner med et underskud på ikke mindre end fire mia. kroner i årets første kvartal, så står Nokia foreløbig bedre med et lille overskud. Nokia sagde dog tirsdag, at selskabets netværksafdeling fyrer 3-400 personer. Nokia vil samtidig udlægge mindst 20 procent af sin produktion af mobiltelefoner til lavtlønslande. Fabrikker i USA flyttes til Sydkorea og Mexico for at spare penge.
Nokia har flere knapper at trykke på. Nokia er længere fremme i den teknologiske og designmæssige udvikling, mens Ericssons afdeling for mobile ’handsets’ har store tab. Ericssons aktier er faldet med 38 procent siden nytår, og store amerikanske fonde som Capital Group, Fidelity, Janus og University of California, der ved årsskiftet ejede over halvdelen af aktierne i Ericsson, er begyndt at sælge ud.

Det er dog ikke de amerikanske fonde, der har magten over koncernen, for den svenske Wallenberg-familie og Handelsbanken har via deres bestemmende A-aktier det afgørende ord at sige. Og de har indsat Lars Ramqvist som bestyrelsesformand. Det er dette magtfulde netværk, som også har fået Ramqvist ind som bestyrelsesformand for Volvo og Skandia.
Magten har altid en grænse, og aktiekursernes negative udvikling sætter de Wallenbergske magthavere under pres.
Mistilliden vokser i takt med, at Ericsson taber markedsandele og giver underskud. Det får aktiekursen til at falde – og så længe ledelsen og bestyrelsen ikke kan skabe ’satisfaction’, tilfredsstillelse, for aktionærerne, peger pilen nedad.
Krisen i Ericsson er alvorlig for Sverige. Cheføkonom i SE-banken, Klas Eklund, har anslået, at Ericsson har stået bag 15 procent af Sveriges økonomiske vækst i de seneste år. Går det skidt for
Ericsson, går det med andre ord også skidt for Sverige.
Nedskæringerne i branchen for mobiltelefoner skyldes ikke kun afmatningen i USA’s økonomi og lavere vækstprognoser i Europa og Japan. Det er et modent marked – over 230 millioner vesteuropæere bruger i dag mobiltelefon – og de sidste par års høje vækstrater på næsten 50 procent kan ikke opretholdes.
Prognosen om et globalt salg af mobiltelefoner i år på 600 millioner ’handsets’ er skåret kraftigt ned på det seneste. Siemens (fjerde største producent) siger, at der måske kun vil blive solgt 450 millioner nye mobiltelefoner i år – dvs. cirka ni procent flere mobiltelefoner i forhold til sidste år. Bedre bliver det ikke, at det førende telefonselskab Vodafone netop har meddelt, at det er slut med at subsidiere kundernes køb af nye handsets, for det er der ikke råd til længere.
Stagnationen i væksten gør ondt på selskaber, der har surfet på toppen af et boom. I går meddelte japanske Sanyo, der laver 40 procent af alle batterier til mobiltelefoner, at de fyrer 6.000 medarbejdere i de næste tre år, fordi profitten er vigende.

Det bliver næppe bedre, med mindre der snart sker et teknologispring, og nye smarte ideer sendes på markedet, så folk skifter den ’gamle’ model ud.
Men de trækker ud. Lancering af det hurtigere GPRS-mobilsystem (der kan overføre data med 115 kilobyte i sekundet) er forsinket. Den tredje mobilgeneration (UMTS, der kan overføre data, lyd og video med op til to megabyte i sekundet), hvor der sidste år er bortauktioneret licenser til en værdi af næsten 1.000 mia. kroner, holder ikke tidsplanerne.
Ericsson og Nokia er forsinket med udviklingen af UMTS-handsets.
Og en ny rapport fra investeringsgruppen Durlacher, som har interviewet 70 industriledere i mobilindustrien, tegner et dystert billede. GPRS vil først for alvor rykke ind fra 2003, og UMTS vil først komme op i omdrejninger fra år 2005 – altså to-tre års forsinkelse!
Måske er det derfor, at tidligere forskningschef i British Telecom, professor Peter Cochrane, mandag sagde til BBC, at sidste års UMTS-auktioner er et »godt studie i galskab«. Han henviste til, at selskaberne har gældsat sig til op over ørerne, og der er stadig usikkerhed om UMTS-teknologien. Og imens er japanerne begyndt at tale om lancering af en fjerde generation af mobiltelefoni...
Den største trussel/udfordring til Ericsson og Nokia kommer uden tvivl fra Japan. Japanske fabrikanter ser ud til at have et teknologiforspring på et-to år. Og i går indgik British Telecom en aftale med japanske Sharp, der skal levere avancerede mobile internettelefoner med indbyggede kameraer. Produktet skal hedde Kyklopen. Den enøjede kæmpe. Hvilken ironi!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her