Læsetid: 2 min.

Organer uden grænser

Mangel på organer har skabt et globalt marked for menneskelige reservedele. Med en pengepung af den rette størrelse, kan alt fra hornhinder til nyrer, hjerte, lever og lunger købes illegalt. I en ny serie ser ’Information’ nærmere på organhøsten og dens konsekvenser
19. marts 2001


Presseklip
Blandt mange andre...

*Februar 2001: Politiet i Prag undersøger en mistanke om at firmaet Transpla-Cent formidler handel med organer.
Med breve og via internettet har firmaet tilbudt at formidle nyrer til patienter i Tyskland. En undersøgelse konkluderer, at firmaet har forsøgt at opbygge et marked, men aldrig har overskredet de generelle grænser for annoncering på internettet. Anklagen kan derfor ikke opretholdes.

*December 2000: Ni personer anholdes i Delhi for handel med nyrer og illegale transplantationer.
I forbindelse med anholdelserne konstateres, at 100 udlændinge gennem de seneste fire år har fået foretaget nyreoperationer i den indiske hovedstad.
Ifølge politiet kommer patienterne typisk fra Saudi Arabien, Algeriet og Syrien, mens nyrerne kommer fra fattige indiske arbejdere

*December 2000: Mozambiques indenrigsminister Almerino Manhenje anerkender, at handel med menneskeorganer knyttet til organiseret kriminalitet finder sted.
Fortrinsvis nyrer og hornhinder til brug for transplantation, men organerne anvendes også til okkulte ’witchcraft’ formål.

*November 2000: Politiet i den russiske by Ryazan en times kørsel syd for Moskva afslører en bedstemors forsøg på at sælge sit fem år gamle barnebarn for 90.000 dollar (725.000 kroner). Formål: Køber ønsker at anvende drengens organer såsom nyrer, øjne og formentlig hans hjerte og lunger.

*Juli 1999: Thai Medical Council undersøger beskyldninger om organhandel fra en læge, der tidligere arbejdede på et unavngivet hospital i Samutpraken Province 30 kilometer fra Bangkok. Handel med organer er almindeligt på Thailandske privathospitaler, men imod thailandsk lov og lægeetik.

*Februar 1998: Politiet i Tallin undersøger nyre-transplantationer af seks israelske patienter på Tallin Central Hospital. Operationerne er foretaget af israelske læger mod betaling, og organerne kommer fra donorer fra Rumænien, Moldova og Rusland. De har alle underskrevet erklæringer om, at de ikke modtager betaling for donationen, og sagen falder på grund af manglende beviser. De israelske læger erklæres senere for uønskede gæster i landet.

*Februar 1998: Amerikansk politi arresterer to kinesiske statsborgere i New York for forsøg på salg af organer fra henrettede fanger til en undercover FBI-agent. Sagen falder af ’tekniske årsager.’

*Fakta: Ved udgangen af år 2000 ventede 626 danske patienter på et nyt organ. Heraf ventede 497 på en nyre. 154 danske patienter fik i løbet af året foretaget en nyretransplantation.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu