Læsetid: 5 min.

Den ottende dag

10. marts 2001

I går var dagen for menneskets be-budelse af egen skabelse af men-nesket. Informations udsendte beskriver bebudelsen
Af Henrik Jul Hansen
Informations korrespondent
ROM – Og på den ottende dag skabte mennesket mennesket. Og jeg var til stede. Ikke ved skabelsen af det første klonede menneske, det første menneske reproduceret ved stikling som en plante, men på bebudelsens dag, fredag den 8. marts.
Den dag erklærede to fertilitetsforskere og fingernemme frugtbarhedspraktikanter uden mange omsvøb, at de er parate til at foretage den første kloning, som ikke har det terapeutiske formål at afhjælpe genetiske sygdomme, men har det erklærede formål at reproducere et helt menneske. Den ene af forskerne, italieneren Serafino Antinori, bebudede, at beslutningen om tid og sted vil blive truffet på en konference afholdt af den internationale sammenslutning af private fertilitetsklinikker, APART, i Montecarlo til oktober.

Utiltænkt trængsel
Bebudelsens dag var berammet til en konference på Roms universitetshospital Policlinico Umberto I på afdelingen for obstetrik og gynækologi og præsideret af afdelingens leder, professor Zichella, der i sin indledningstale udtrykte sin overraskelse over, at et videnskabeligt symposium i beskedne rammer havde tiltrukket verdensoffentlighedens opmærksomhed. Han forsikrede, at mødet ikke ville udmønte sig i alarmerende bekendtgørelser – men deri kom den store venlige mand med de buskede øjenbryn til at tage fejl.
Konferencen var så eksklusiv, at arrangørerne, Italian Society for Reproductive Medecine, end ikke havde informeret den italienske presse om konferencens afholdelse, og der var da heller ikke i dagene op til en linie i de italienske medier. Derimod i Washington Post og Herald Tribune og dagbladet Information, hvorfra nyheden åbenbart er vandret til de tv-hold og reportere fra alle egne af kloden, der stod foran den gynækologiske afdeling klokken ni i går morges og interviewede alle, der måtte ligne en forsker i reproduktiv kloning, mange af dem identificerbare på diskret spraglet slips og hentehår.
Udenfor gitteret til hospitalet var ikke en eneste demonstrant med et skilt eller en paveligt protesterende udsendt.

Scenografien
Glem alt om en futuristisk scenografi for bebudelsens dag. Universitetet La Sapienza er et rodsammen af alle stilarter og hospitalet ligeså. Bygningen, hvor instituttet og klinikken for obstetrik og gynækologi har til huse, er i klar fascistisk byggestil.
Auditoriet på første sal er mindre end noget andet, jeg har set på Københavns Universitet. 11 krummede bænkerader med tilhørende pulte skråner amfiteatralsk stejlt ned mod et kateder, som er et skrammet teaktræsbord på stålben fra tresserne. På hver side af bordet er en tavle. Tavlekludene er en rulle filt fastgjort med sejlgarn til tavlerammen, så en distræt professor ikke skal få dem i lommen. Oven over tavlerne to tv-monitorer af italiensk fabrikat og ældre model.
På dagen for menneskets bebudelse af egen skabelse af mennesket må beskrivelsen af scenografien være i orden. På tavlen til højre for katederet har den foregående lærer tegnet en drage. Nej, en elektrisk pære. Nej, en livmoder med en himstregims stukket op i den, så den kan implantere et æg. Så meget ved jeg, at det må ligne, selv om de picassoske streger også i øjeblikke kan ligne en mand med en mikrofon for munden. Men det var en tegning, som læreren i sidste time havde glemt at slette.

Vin- og æggestokke
Serafino Antinori er den første af de talere, vi har ventet på. Slår man ham op på nettet, skal man til hans navn tilføje »fertility«. Ellers får man ham infiltreret med det gode toscanske vinhus af samme navn, men det er der selvfølgelig også lærdom i.
En vinstok formerer man ved at tage en stikling. Sæt den i vand eller en rodstimulerende jord. Du får en plante, som er genetisk identisk med den, du har taget stiklingen fra. Princippet for den reproduktive kloning af mennesker er det samme: Du tømmer et æg for betydningsgivende indhold og mikroinjecerer arvemassen fra en hvilken som helst kropscelle fra en mand, og du får efter indsættelse i livmoderen – hvis du er kvinde – et barn, som er den genetiske dublet af, skal vi kalde ham faderen.

De aldrende mødre
Antinori er pioner i frugtbargørelse. Da jeg kom til Italien i 1995 havde han allerede verdensrekord i at gøre en 59- årig engelsk kvinde med barn. Lidt senere slog han sin egen rekord ved at skabe verdens ældste pensionistmor, den da 62-årige Rosanna della Corte, som kort efter er-klærede, at nu ville hun gerne have et barn til efter samme recept: Og recepten var dengang, at man fiskede et af hendes ægtemands, den gang også i tresserne, spermceller, implaterede dem i et anonymt æg, som man så satte op i pensionistens livmoder. Ecccolo, et barn er født.
Antinori’s stemme knækkede i går over i rå passion, da han fortalte om de metoder, han har været foregangsmand i, som handler om at fiske levedygtigt befrugtningsmateriale ud af penis, testikler, ja selv forstadier til sperm, i forskningsprogrammer.
Og det var her, Antinoris gode ven, bedste ven, som han sagde, tog over og citerede en mandlig reaktion på den absolutte ørkengørelse: »Hvorfor mig. Hvorfor skal jeg gå til en anden mands sæd, for at min kone kan føde mit barn.«
Professor Panayiotis Zavos, Lexington, USA, tog over med et lysbilledforedrag. En adræt mand over fyrre med et budskab at sælge. Begyndende med at komplimentere Antinori for hans landvindinger og prisende sig selv og ham for beslutningen om at drage laboratoriets hemmeligheder frem i dagens lys. Den blev truffet for ikke længe siden, da de to mødtes hjemme hos Zavos i Lexington, og hvor de blev enig om at tone rent flag.
Det rene flag er, at reproduktiv kloning er sidste mulighed for afhjælpning af en barnløshed, som begge hævder, at op til 80 procent af barnløse par ønsker. Og begge hævder, i følge deres egne, fertilitetsforeningens, undersøgelser, at det det er mandens genetiske arv, der ønskes indført i det genetisk betydningstømte æg.
Hovsa, sikken bebudelse på dagen efter den internationale kvindedag, og hovsa hvilken vekomsthilsen, Doktor Zavos gav de fremmødte i auditoriet:
»Glem dyrene. De er hjemme i deres bure og stalde. Glem Dolly og spørgsmålet om, hvem der er de næste. Vi er de næste.« Og så pegede han ud på os, mens lysbilledet over ham viste en blond lykkelig far med lange krøller ned ad nakken hæve en nyfødt op over sit hoved.
Efter Zavos’ indlæg stod konferencens mødeleder, Dr. Zichella, ude på brandtrappen uden for aulaen, hvor man kunne hvile ørerne, og forklarede, at det var vigtigt at diskutere tingene ansvarligt også fra pressens side. Inden for over tavlerne var der hele fire anvisninger til brandtrappen og nødudgangen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her