Læsetid: 5 min.

Passion eller profit

De to New Yorker-selskaber Miramax og Good Machine er friske alternativer til Hollywood – i år kæmper de om Oscars og for deres image som uafhængige producenter
19. marts 2001

Oscars
Det er svært at være uafhængig af Hollywoods store filmstudier og samtidig ville konkurrere på de store blockbusters’ præmisser. Det har de to New York-baserede selskaber Miramax og Good Machine måttet erkende, mens de op gennem 80’erne og 90’erne har skabt sig et guldrandet navn på import af europæiske kvalitetsfilm og produktion af amerikanske independents.
De to selskaber har i 90’erne udgjort et godt alternativ til Hollywood. Begge har de været rigt repræsenteret blandt de Oscarnominerede film i de senere år, og også i år har de hver en film blandt de nominerede som årets bedste. 90’ernes uafhængige outsiders er blevet store og en del af den etablerede filmscene.
Miramax, som tidligere havde en skarpere art house-profil, er blevet sødere med Lasse Hallströms Chocolat, og Good Machine er vokset fra sine nære familiedramaer til de store episke film med Ang Lees Tiger på spring, drage i skjul – vil man lave de store film, er man nødt til at lege med de store spillere. Men det kan være svært at beholde sin integritet undervejs.

Miramax’ vokseværk
Miramax blev etableret af brødrene Bob og Harvey Weinstein i 1979 og var i begyndelsen et distributionsselskab, som satsede på europæiske kvalitetsfilm til det amerikanske publikum. Blandt selskabets tidlige succeser var Bille Augusts Tro, håb og kærlighed og Pelle Erobreren, og et af selskabets nyeste indkøb er dogmefilmen Italiensk for begyndere.
I løbet af 80’erne og først i 90’erne fik Miramax ry for at være dem, der distribuerede det, de store studier ikke ville røre ved – og endda gjorde det med succes. Pulp Fictions guldpalme i Cannes cementerede Weinstein-brødrenes flair for at finde det nye og hippe, og efterhånden fik de selv mod på at producere.
Men for hvilke penge? De to brødre, der har det med at gøre alting med store armbevægelser, besluttede sig i 1993 for at sælge deres selskab og arbejdskraft til Disney for den nette sum af 80 mio. dollars.
Salget til Disney tillod Miramax at begynde at producere, men komplicerede samtidig selskabets rolle som distributør af kontroversielle film. Familievenlige Disney var f.eks. ikke meget for Antonia Birds Priest om en homoseksuel præst og ville heller ikke give Miramax lov til at distribuere Larry Clarks barske KIDS.
Som løsning på problemet etablerede Weinstein-brødrene et nyt selskab, Excalibur Films, hvor KIDS fandt sin plads. Men Miramax’ indkøb og produktion er dog også blevet ’pænere’ med årene.
Selskabet har plejet mange andre interesser end sin art house-profil. Datterselskabet Dimension Film, Miramax’ såkaldte genrefilm-selskab, har bl.a. produceret de umådeligt succesfulde Scream-film.
Bob og Harvey Weinstein har på det seneste haft planer om at etablere egne studier, og Miramax’ film bliver da også sværere og sværere at skille fra de store filmselskabers. Med succeser som Good Will Hunting, Den engelske patient, Shakespeare in Love og Æblemostreglementet er Miramax ikke uvant med Oscarnomineringer og -statuetter, og selskabet er på vej med en række store film som All the Pretty Horses med Matt Damon og Gwyneth Paltrow/Ben Affleck-komedien Bounce.

Good Machine
I modsætning til Miramax har Good Machine holdt sin produktion i mindre skala og bevaret den personlige tilgang til deres egne projekter. Selskabet blev etableret af Ted Hope og James Schamus i 1990, og er baseret på, at Hope producerer, mens Columbia-professoren Schamus skriver. En kombination, der har fungeret fint frem til Tiger på spring, drage i skjul, for hvilken Schamus er blevet Oscarnomineret som medforfatter (side om side med filmens instruktør Ang Lee).
Good Machine er netop blevet fejret med en stor 10 års jubilæumsretrospektiv på Museum of Modern Art, og programmet var imponerende: Ed Burns’ Brødrene McMullen, Todd Solondz’ Happiness og Ang Lee-film som Spis drik mand kvinde og Fornuft og følelse – for nu bare at nævne nogle få af de produktioner, som har sikret Good Machine en klar profil med fokus på det varme og vittige frem for det voldelige, familiedramaer frem for effektjagende historier.
Ved siden af deres filmproduktion har Good Machine etableret et internationalt salgsselskab, der bl.a. har distribueret Dancer in the Dark i USA.
Ifølge Schamus har ideen med Good Machine aldrig været at vokse sig stor, men at lave gode film. Selskabet har imidlertid været nødt til at vokse med sine instruktører for at kunne fortsætte samarbejdet. Så da Ang Lee pludselig ville lave en stor episk martial arts-historie som Tiger på spring, drage i skjul, måtte de co-producere filmen med Sony for at få stablet produktionen på benene.
Good Machine bestemmer dog stadig selv sin dagsorden og arbejder i øjeblikket bl.a. på filmen Human Nature, skrevet af Being John Malkovich-forfatteren Charlie Kaufman – et manuskript, der er blev udnævnt til et af de mest uproducerbare af underholdningsmagasinet Entertainment Weekly. Der er stadig en ånd af uafhængighed over selskabet, men den kan blive svær at bevare i takt med de dyrere og dyrere produktioner.

Fra indie til nouveau
Miramax og Good Machines udvikling viser, at det paradoksalt nok kan blive problematisk for independentselskaberne at have for megen succes. Efterhånden som selskaberne og deres faste instruktørers ambitioner vokser, må de tage stilling til, om de fortsat vil være sig selv eller lege med de store og dermed indordne sig under et andet sæt spilleregler.
Miramax lader til at have bestemt sig for at blive et nouveau studio, der i stadig højere grad laver Hollywoodfilm. Weinstein-brødrene forsøger fortsat at pleje selskabets rygte som uafhængige, eksempelvis gennem filmkonkurrencen Projekt Greenlight arrangeret af skuespillerne og manuskriptforfatterparret Matt Damon og Ben Affleck, hvor det bedste manuskript bliver til en billig film. Men det er svært fortsat at betragte Miramax som en desperado, og selskabets særpræg bliver stadigt svagere.
Modsat har Good Machine åbenbart besluttet sig for at kæmpe for sin selvstændige profil og fokusere på færre personlige film i stedet for at satse bredt og stort. Forhåbentlig fortsætter de deres mere offbeat produktion, og forhåbentlig bliver Ang Lees stort anlagte, men personlige og aldeles forrygende film belønnet med en Oscar.
Og ellers er det tid til, at nye selskaber og instruktører indtager scenen og laver rav i det temmelig ensformige amerikanske filmlandskab.

*Oscaruddelingen finder sted natten til den 25. marts og sendes direkte på TV2

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her