Pigen med rynkerne

Blandt de bedste
PFORZHEIM – En time før vælgermødet begynder, er Stadthalle i Pforzheim allerede godt fuld. Politifolk gennemsøger taskerne ved indgangen. Sikkerheden er prioriteret højere end normalt, for forbundskansler Gerhard Schröder kommer til byen. I sin egenskab af socialdemokratisk partiformand skal han støtte SPD-spidskandidaten Ute Vogt.
Alle maser for at få en ordentlig plads. Mødelederens bøn om i det mindste at holde trapperne fri af hensyn til brandvæsenet lyder for døve øren. En schwabe opgiver ikke sin plads. Ikke frivilligt.
Den 25. marts går den tyske delstat Baden-Württemberg til valg. I 47 år har det kristeligt-konservative CDU regeret, de sidste 10 med Erwin Teufel som ministerpræsident og det liberale FDP som koalitionspartner. Under CDU’s ledelse er det gået fremragende: Baden-Württemberg har landets laveste ledighed, færrest kriminelle og socialhjælpsmodtagere. Og så videre. Ved sidste valg for fem år siden fik SPD en sæk med blot 25 procent af stemmerne, men nu er tiden inde til et systemskifte, mener partiet.
»Det nytter ikke noget at ævle om, hvor gode vi er nu: I morgen kan det være slut, hvis vi ikke gør noget,« siger Ute Vogt til forsamlingen. Hun truer med, at delstaten meget snart vil være »ensom i spidsen, set bagfra!« Tilhørerne jubler.
»80.000 aflyste undervisningstimer om ugen er en skandale,« slår Ute Vogt fast og lover 5.000 flere lærere.
Selv SPD vil ikke bestride, at det går godt i Baden-Württemberg. Og frygten for fremtiden må også være behersket, for selvom de 80.000 aflyste timer ugentligt lyder ødelæggende for standarden, udgør de blot ca. fire procent af den samlede undervisning, påpeger CDU.

Lidt for ung
Men et eller andet skal Ute Vogt jo sige, mens hun gør det, hun virkelig kan.
Sprede glæde.
Hun virker simplethen flink, reel, engageret og spontan – nogle vil sammenfattende sige naiv – sammenlignet med den sammenbidte, 61-årige ministerpræsident Erwin Teufel. Han er nødt til at farve håret og få glattet ansigtet for at se nogenlunde fremtidssikret ud på sine valgplakater.
»Sammenlignet med mig ser Teufel gammel ud,« har Ute Vogt sagt i et ubetænksomt øjeblik. Ældre mennesker har også stemmeret.
Alderen er uden nåde. Alderen giver rynker – men den giver også erfaring. Ute Vogt er 36 år, barnløs og ugift.
Når man ser hende i virkeligheden, er hun et stort grin. Men den slags ubekymret ungdommelighed virker ikke videre troværdig i en delstat, hvor flid, hjemstavn og kristendom stadig er retningsvisende værdier.
Derfor har SPD’s imagekonsulenter forsynet hendes valgplakater med lidt ekstra rynker, og hendes vildtflyvende lokker er tæmmet med lak.
Det blændende smil gemmes bag stramme læber, så billedet ligner den ansvarsbevidste, moderlige kvinde, som imagekonsulenterne har regnet sig frem til vil appellere til de unge uden at skræmme de ældre væk.
»Lidt småborgerlig,« kalder Ute Vogt plakaten.
Virkeligheden ligner kvinden på plakaten ikke – på scenen er hun boblende begejstret, kan næsten ikke stå stille, som om hun allerhelst ville hoppe op og råbe ‘YEAH!’ Men man skal passe på med den slags fortolkninger af hendes ungdommelighed. Indtil nu har alle hendes modstandere undervurderet hende - og det har de alle bittert fortrudt: Hun vandt det direkte mandat til Forbundsdagen for næsen af en selvsikker CDU-mand i Pforzheim, hun udmanøvrerede SPD-ledelsen og blev både formand og spidskandidat.
Hendes største talent er, at hun kan begejstre mennesker. Hun ER Ute Vogt, og investerer sin egen person i valgkampen. En politiker man kan tale med.

Den brune fare
Så går Gerhard Schröder på talerstolen i Pforzheim, »Tysklands guldby« med 120.000 indbyggere og talrige smykkefabrikker.
»Der er noget om snakken: Der er kommet bevægelse i sagerne, og det gør CDU nervøs,« siger kansleren. »Delstatsvalget er en glimrende lejlighed til at efterprøve, om vi gennemfører vores løfter. Da vi tiltrådte i 1998 var der 4,8 millioner ledige, sidste år var der 3,8 i gennemsnit. 2005 – eller gerne før – skal vi ned under tre millioner.«
Arbejdsløsheden kan ikke være det mest presserende problem i en delstat med 5,2 procent ledige.
Men så er der det højre-radikale parti Republikanerne, der har bidt sig fast i delstatsparlamentet og også ventes at få plads efter dette valg.
»De, der stemmer brunt, rammer sig selv, fordi vores chancer bliver dårligere,« advarer Schröder med henvisning til alle de vanskeligheder, som rygterne om Tysklands evigttruende højre-sving giver i samarbejdet og samhandlen med udlandet.
»Murens fald har givet os en enorm mulighed. Delingen af Europa er ophævet. Vi kan gøre Europa til en verdensdel uden krig og med udfoldelsesmuligheder for alle,« siger han.
»Vi skal sørge for, at Øst- og Centraleuropa kommer med i fællesskabet.«
Ingen i salen klapper ad dette budskab. Folk fra dette område, Schwaben, kaldes ukærligt for ’Tysklands skotter’ i resten af republikken. Dele med andre, vil man meget nødigt i det arbejdsomme sydvest.
Til slut klapper tilhørerne alligevel voldsomt, og kansleren samler hænderne sejrssikkert over hovedet. Han er 56 år og ser meget gammel ud ved siden af Ute Vogt – næsten lige så gammel som Teufel.
»Jeg kan intet stille op med Erwin Teufel,« siger en 37-årig kvinde efter vælgermødet – »og så godt går det altså heller ikke her.«
»CDU har sovet i årevis, Teufel er for gammel,« afgør Ulrich Heinzelmann, der arbejder i en bank.
Hovedbudskabet når frem til vælgerne. Meningsmålingerne lover 35 procent til SPD. Med lidt hjælp fra De Grønne og en ordentlig en rundhåndet transfersum til den nuværende CDU-partner FDP kan regnestykket godt gå op.
Hvad Ute Vogt egentlig vil med magten, finder ingen ud af i denne amerikansk inspirerede valgkamp – kun at hun efter valget vil købe sig en motorcykel.

*Den 25. marts er der valg i delstaterne Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz. Dette er den anden artikel om valgkampen i Baden-Württemberg.