Læsetid: 3 min.

’Raketskjold bør afvente Højesterets-dom’

Hvis Højesteret giver Thule-fangerne medhold i krav om, at de skal have deres jagt- og fangstområder tilbage, må Thule-basen rømmes, mener Johan Lund Olsen, landstingsmedlem fra det grønlandske regeringsparti IA
16. marts 2001

Mange sten skal ryddes af vejen, før de amerikanske planer om at opgradere Thule-radaren til brug for et raketskjold bliver til virkelighed. En af de mere upåagtede er en verserende sag ved den danske Højesteret – en sag, som Thule-befolkningen, der blev tvangsflyttet fra området i 1953, har anlagt mod den danske stat.
Østre Landsret har allerede i en dom fra august 1999 fastslået, at Thule-beboerne mod deres vilje blev fordrevet fra bopladsen og de omkringliggende jagt- og fangstområder.
Nu skal Højesteret tage stilling til, om befolkningen har ret til at vende tilbage til bopladsen og genvinde råderetten over deres jagt- og fangstterræn.
»Hvis Højesteret giver Thule-beboerne medhold, har staten to muligheder: Den kan beslutte, at Thule-beboernes ejendom skal eksproprieres – hvilket vil være en særdeles kontroversiel og dyr beslutning – eller at Thule-basen må flyttes et andet sted hen«, mener Johan Lund Olsen, landstingsmedlem fra Inuit Ataqatigiit, det ene af de to partier i Landsstyret.
Han undrede sig over, at en opgradering af Thulebasens radar »diskuteres, som om udfaldet af Højesterets-sagen er givet.«
»Enhver diskussion om brug af Thule i det amerikanske raketskjoldsprojekt må stoppe, indtil Højesteret har talt,« sagde Johan Lund Olsen i går på et pressemøde i København.
Højesterets afgørelse ventes først at falde engang i 2002.

Krav om ny baseaftale
Men selv hvis Højesterets dom skulle gå Thule-befolkningen imod, kan den danske og amerikanske regering imødese et grønlandsk krav om, at den dansk-amerikanske baseaftale fra 1951 skal genforhandles.
»Der er bred opbakning bag dette krav hos alle partier i det grønlandske landsting – alene af den grund, at baseaftalen er indgået længe før det grønlandske hjemmestyre blev indført, og hjemmestyret derfor slet ikke har nogen plads i aftalen,« siger Johan Lund Olsen.
Holdningen til Thule-basen er derimod stærkt divergerende blandt de grønlanske partier. Inuit Ataqatigiit, IA, ønsker »et demilitariseret Arktis« og ser gerne Thulebasen lukket – eller anvendt til forskningsformål under international kontrol.
Partiet, der har syv af Landstingets 31 pladser og politisk svarer til det danske SF, lægger ikke skjul på, at det opfatter planerne om brug af Thulebasen som led i et raketskjold som direkte farlige for den lokale befolkning, fordi basen derved kan blive mål for russiske og kinesiske angreb.
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt fra Siumut, det største parti i landsstyret, har på linje med den danske regering valgt ikke at tage afstand fra de amerikanske raketskjolds-planer, før en konkret anmodning om brug af Thule-basen foreligger. Så raketskjoldet er et kontroversielt emne internt i det grønlandske landsstyre, og kan – ifølge Johan Lund Olsen – »være en sag, der splitter landsstyret«.

Egen udenrigspolitik
Lund Olsen er medlem af den grønlandske Selvstyrekommission, som er nedsat for at formulere Grønlands krav til en ændring af Hjemmestyreloven. Et af kravene bliver uden tvivl, at Grønland får afgørende indflydelse på egne udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold, formentlig med egen ’udenrigsminister’ – eller landsstyremedlem for udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold, som den formelle titel vil blive – en øget stab i Udenrigskontoret i Nuuk og egen grønlandsk repræsentation i internationale fora og udvalgte hovedstæder.
»For få år tilbage kunne vi ikke forhandle om fiskeeksport til Rusland uden at have en delegation fra Udenrigsministeriet med. Men de tider er i praksis forbi. Vi er inddraget i en lang række beslutninger. Nu mangler vi at få praksis formaliseret,« siger Lund Olsen.

FAKTA
Konference i Nuuk
Selvstyrekommissionen arrangerer onsdag og torsdag i næste uge en sikkerhedspolitisk konference i Nuuk – den første af sin art. Konferencen, der har deltagelse af politikere, eksperter og presse fra en række lande, bl.a. Rusland og USA, skal belyse alle aspekter ved Grønlands sikkerhed. Men det uundgåelige hovedemne bliver nok: Raketskjoldet og Thule-basen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her