Læsetid: 4 min.

Retssag på liv og død i Sydafrika

Medicinalfirmaer vil forhindre Sydafrika i at fremskaffe billig medicin til hiv-smittede. Sagen er et drama om menneskeliv, patenter og dårlig samvittighed
1. marts 2001

Medicinsk apartheid

På mandag begynder en retssag i Sydafrikas højesteret, som vil få stor betydning for hiv-smittede i Afrika og for alle fattige lande. U-landene spændes i højere og højere grad ind i et net at patentlovgivning, som gør det vanskeligere for dem at fremme egen produktion og dermed udvikling.
Tidligere præsident Nel-son Mandela underskrev i 1997 en ny lov, som giver Sydafrikas sundhedsminister ret til administrativt at ophæve alle patentrettigheder på medicin. Ideen var at gøre det nemmere at fremstille eller importere billig kopimedicin f.eks. til de ca. 4,2 millioner hiv-smittede, som udgør en femtedel af befolkningen og er en katastrofe for landet. Men medicinalfabrikanternes organisation i Sydafrika, PMA, og 40 virksomheder, heriblandt danske Novo Nordisk og Lundbeck, føler sig krænket over dette carte blanche til at ophæve patent-rettigheder. De gik i februar 1998 til retsvæsenet, men det er først på mandag sag nummer 4183/98 begynder ved højestretten i Pretoria.
Siden februar 1998 er omkring 400.000 mennesker døde af aids i Sydafrika. En livsforlængende kombinationsbehandling koster med patenterede midler omkring 100.000 kr. om året. Kopimedicin fra eksempelvis det indiske firma Cipla koster i størrelsesordenen 4.000 kr. om året. Det er stadigvæk en stor mundfuld for en sydafrikansk familie, der i gennemsnit har en årsindkomst på ca. 24.000 kr. Men den billige kopimedicin kan gøre en stor forskel.
I Brasilien er det via uddeling af gratis kopimedicin ifølge sundhedsmyndighederne lykkedes at halvere antallet af aids-dødsfald.

Knubbede ord
Sagen er principiel og har trukket fronterne hårdt op mellem u-landsorganisationer og medicinalkoncerner. Aktivister kalder medicinalfirmaer for »røvhuller«, og forfatteren Carsten Jensen er gået så vidt i Politiken, at han under overskriften »Kapitalens nye holocaust« drager paralleller mellem medicinalfirmaerne og nazister og opfordrer til, at der opstilles brækspande foran medicinalfirmaerne. Industrien på sin side mener, at Sydafrika er gået for vidt, og at reaktionerne er helt ude af proportioner. Topchefen for Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, siger i et interview med Information, at Carsten Jensen fremfører »argumenter af værste klasse«.

Krænket over lov
Novo Nordisk støtter primært retssagen, fordi medicinalfirmaernes patentrettigheder og dermed firmaernes ejendomsret bliver krænket af den sydafrikanske lov.
»Aids udgør vitterligt en katastrofe for Sydafrika, og der er et stort behov for en indsats. Men det er hverken i Sydafrikas eller andre u-landes interesse, at man sætter patentrettighederne ud af spil. Der skal være et incitament for lægemiddelindustrien til at forske, og det forsvinder helt, hvis ikke der er garanti for, at man kan sælge de produkter, der udvikles,« siger Lars Rebien Sørensen.
Han mener, at Sydafrika har sovet i timen i forhold til en effektiv indsats mod aids. Og hvis den sydafrikanske regering virkelig ville fremskaffe billig kopimedicin, så kunne landet forlængst have gjort brug af den regel under Verdenshandelsorganisationen, WTO, som gør det muligt for lande i katastrofesituationer via såkaldte tvangslicenser at tvinge firmaer til enten at levere billig medicin eller se deres patentrettigheder brudt.
Men den køber formanden for græsrodsorganisationen Sydafrika Kontakt, Morten Nielsen, ikke.
»Udstedelsen af tvangslicenser har haft store konsekvenser for lande som Brasilien. De får trusler om økonomiske sanktioner og bliver i USA sat på en sort liste over lande, der skal overvåges på grund af brud på patenter. Det afholder Sydafrika fra at gå den vej.«

Principiel sag
Retssagen i Sydafrika har stor betydning for alle verdens fattige lande. Under WTO er der siden 1995 blevet gennemført en aftale om intellektuelle rettigheder (TRIPS).
Den gør, at mellem-indkomstlande som Sydafrika nu skal respektere patent-rettigheder, og de mindst udviklede lande skal fra år 2006 gøre det samme.
»Retssagen i Sydafrika er af afgørende betydning for TRIPS, og sagen vil blive fulgt meget nøje,« siger forskeren Mike Adcock fra universitetet i Sheffield, England, til Information.
Formanden for Mellemfolkeligt Samvirke, økonom Christian Friis Bach, mener, at TRIPS får voksende og ofte negativ betydning for u-landene: »Patentreglerne har og vil i stigende omfang få enorm betydning for verdens fattigste lande. Ikke mindst inden for landbrugsteknologi og medicin vil betydningen for de fattigste lande være akut og alvorlig.«
Han mener, at de fattigste lande skal have lov til at »stjæle med arme og ben«, og henviser til, hvordan medicinindustrien i Schweiz opstod via plagiater af tyske opfindelser, og hvordan industrien i Sydkorea og Kina har udviklet sig enormt, fordi de har omgået patentregler.
»Retssagen i Sydafrika handler generelt om, hvorvidt Sydafrika må tage gode ideer og udnytte dem til gavn for en befolkning, der desperat skriger på udvikling og fremskridt.«

Pengene er der
Christian Friis Bach mener, at u-landenes andel i det globale medicinmarked er så forsvindende og patentbeskyttelsen så god i den vestlige verden, at medicinalfirmaerne sagtens kan finansiere deres forskning, selv om der sælges billig kopimedicin i u-lande.
Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk siger derimod:
»Det er helt ude i hampen, hvis man tror, at det at blæse på patentrettigheder skulle få stor betydning for eksempelvis udviklingen i Afrika. De vil få meget svært ved at opbygge en egenproduktion.«
Specifikt om sagen i Syd-afrika mener Rebien Sørensen, at det drejer sig om nu om at få blødt parterne op for sammen med f.eks. FN at finde en bæredygtig løsning. Den kan f.eks. gå ud på, forskellige firmaer med patenter leverer meget billig medicin til bekæmpelse af aids i Sydafrika. F.eks. har et tysk firma tilbudt at levere gratis medicin til hiv-positive mødre, så risikoen for smitte fra mor til barn bliver reduceret meget. Rebien Sørensen mener, at både lægemiddelindustrien og den sydafrikanske regering har lidt dårlig samvittighed over for den manglende indsats mod aids.
»Nu gælder det om at få alle væk fra håndvaskene og i stedet komme i gang,« siger han.
Morten Nielsen fra Sydafrika Kontakt er ikke imponeret: »Hvis lægemiddelindustrien virkelig ønsker at skaffe billig medicin til bekæmpelse af aids, malaria og tuberkulose i de fattige lande, så kunne industrien have gjort det for længe siden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu