Læsetid: 5 min.

En rigtig flygtning er en mand

Det danske asylsystem er ikke godt nok til at være opmærksom på de særlige grunde, der kan være til, at kvinder flygter fra deres hjemland. Det giver kvinderne problemer, når de mødes med de danske myndigheder
8. marts 2001

Den afviste

Kvindekamp 90 årEn kvinde kommer til Danmark for at søge asyl. Hun mødes af mandlige betjente i Sandholmlejren. Her skal hun udfylde et asylansøgningsskema. I skemaet skal hun fortælle, hvorfor hun er flygtet. Dette skema er udgangspunktet for den samtale, hun senere skal have med Udlændingestyrelsen.
Samtalen i Udlændingestyrelsen er afgørende for hende. Hvis de ikke tror, at hun har grund til at frygte forfølgelse i sit hjemland, får hun ikke asyl.
Intervieweren har sin opmærksomhed rettet mod de traditionelle årsager til flugt: Har kvinden for eksempel været udsat for politisk eller religiøs forfølgelse? Derfor bliver hun ikke spurgt, om hun har været forfulgt på andre måder. Hun tør ikke selv fortælle, at hun har været udsat for voldtægt. Hun fortæller heller ikke, at myndighederne flere gange har straffet hende, fordi hun har nægtet at bære tørklæde.

Forskel på oplevelser
Det danske asylsystem er for dårligt til at tage hensyn til, at kvinder ofte flygter af andre årsager end mænd, og at det ofte kan være svært for kvinderne at fortælle, hvad de har været udsat for.
»Hele Flygtningekonventionen og dermed også de nationale asylsystemer er som udgangspunkt baseret på mandlige asylansøgeres erfaringer og oplevelser af forfølgelse. Man ser altså traditionelt en flygtning som en person, der er politisk aktiv i den offentlige sfære, og det er typisk en mand. Men i virkeligheden kan kvinder i nogle lande have aktiviteter eller være forfulgt af årsager, som man ikke lige ser,« siger Joyce Mends-Cole.
Hun er seniorkoordinator i FN’s Flygtningehøjkommisariats afdeling for flygtningekvinder og ligestilling, og hun mener, at Danmark bør indføre retningslinjer, så man i højere grad tager hensyn til kvinderne i det danske asylsystem.
»Det handler om at gøre hele asylproceduren følsom over for, at der kan være forskel på mænds og kvinders oplevelser,« siger hun.
Canada var det første land, som indførte retningslinjer på området. Det gjorde man allerede i 1993, og siden er man bl.a. blevet langt mere opmærksom på, hvordan man interviewer kvinderne, når man møder dem i systemet.
»Vores erfaring er, at man ofte skal spørge på en anden måde, når man står over for en kvindelig asylansøger, hvis man skal finde ud af, hvorfor hun har været forfulgt,« fortæller Janet Dench, som er direktør for det canadiske Flygtningeråd, CCR.

Føler sig utryg
Tilbage i Udlændingestyrelsen sidder kvinden. Hun føler sig utryg i situationen under den meget formelle samtale, – ikke mindst fordi tolken er en mand. Derfor tør hun ikke fortælle, at hun har været udsat for voldtægt. I kvindens hjemland betragtes voldtægt på linje med utroskab.
»Vi er blevet opmærksomme på, at mange kvinder flygter fra seksuelle overgreb, og voldtægt er ofte forbundet med skyld og skam. Derfor kan det være svært for dem at fortælle om det, især hvis der er en mand til stede,« fortæller Janet Dench.
Derfor sørger man i Canada for, at kvinden bliver mødt af kvindeligt personale og kvindelige tolke.
Det er ikke praksis i Danmark. Her er ingen klare regler om at benytte kvindeligt personale, og det er et problem, mener Nina Lassen, som er jurist i Dansk Flygtningehjælp.
»Udlændingestyrelsen bør have klare regler. Det er et stort problem, hvis en kvinde har en mandlig tolk, og at hun derfor ikke tør fortælle alt, hvad hun har været udsat for. Hvis kvinden først fortæller om overgrebene senere i sagsforløbet, kan hun nemt få et troværdighedsproblem, fordi hun har ændret sin forklaring. Og troværdigheden er meget vigtig, når man søger asyl,« vurderer hun.

Forstår ikke kritik
I Udlændingestyrelsen forstår man ikke kritikken.
»Som udgangspunkt differentierer vi ved sprog og ikke ved køn, når vi vælger tolke. Men kvinden har altid mulighed for at bede om en kvindelig tolk. Og hvis vi på forhånd har fået oplyst, at en kvinde har været udsat for seksuelle overgreb, prøver vi desuden at skaffe en kvindelig tolk,« siger Birgit Petersen, som er kontorchef i Udlændingestyrelsen.
Det er imidlertid ikke godt nok, mener Joyce Mends-Cole.
»Mange af disse kvinder er slet ikke vant til at stille krav, og i denne situation vil de slet ikke turde bede om noget, heller ikke om at få en kvindelig tolk. Og da det kan være svært for kvinderne at fortælle om seksuelle overgreb, er det jo slet ikke sikkert, at de har oplyst om dem, inden de skal møde i Udlændingestyrelsen,« siger hun.

Fortæller for sent
Fordi Udlændingestyrelsen i løbet af samtalen med kvinden aldrig får at vide, at hun har været udsat for seksuelle overgreb, eller at myndighederne har tilbageholdt hende, fordi hun har nægtet at bære tørklæde, opfylder hun ikke de krav, styrelsen stiller om, at ansøgeren skal have en velbegrundet frygt for forfølgelse, og hun får afslag på asyl.
Hun anker sagen til Flygtningenævnet, og hun får en advokat til at hjælpe sig med sin sag. Det er første gang, siden hun kom til landet, at hun har en person ved sin side under sagsforløbet, og hun føler sig mere tryg. Derfor fortæller hun nu om de seksuelle overgreb, hun har været udsat for.
Men det er for sent. Hun har ændret sin forklaring, og det gør hende set med Flygtningenævnets øjne meget nemt utroværdig. I værste fald betyder dette, at hun får afslag på asyl.
»Det er på tide, at de enkelte lande for alvor begynder at tænke kvinders rettigheder ind i deres asylpraksis. Det betyder, at man skal åbne mere op for fortolkningen af, hvad en flygtning er. En flygtning er ikke blot en mand, der har været politisk aktiv på byens torv. En flygtning er også en kvinde, som bliver forfulgt på grund af sit køn. Og det skal man være opmærksom på hele vejen igennem i systemet, når man behandler hendes sag, « siger Joyce Mends-Cole.

FAKTA
Kønsrelateret forfølgelse
*Kvinder forfølges af samme grunde som mænd. Det vil sige på grund af politiske aktiviteter, religiøs overbevisning eller tilhørsforhold til bestemte grupper i samfundet.
*Men kvinder forfølges også af andre årsager og på andre måder end mænd. Det kan være overgreb, som er rettet direkte mod deres køn, som f.eks. voldtægt, kvindelig omskæring, brudebrænding, tvangssterilisering og tvangsaborter. Kønsrelateret forfølgelse indebærer også forfølgelse af kvinder, som af deres omgivelser anklages for at overtræde samfundets sociale normer og kulturelle traditioner.
*Køn indgår ikke direkte som asylgivende årsag til flugt i FN’s flygtningekonvention. Det skyldes bl.a., at flygtningekonventionen er bygget op således, at den yder individet beskyttelse og rettigheder i forhold til staten, men ikke regulerer det privatliv, som ofte er scenen for overgreb mod kvinder.
*UNHCR anbefaler derfor, at man åbner op for en fortolkning af flygtningekonventionen, så kvinder, der udsættes for kønsspecifik forfølgelse anerkendes som flygtninge i konventionens forstand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu