Læsetid: 3 min.

De Sades vulgære geni

Geoffrey Rush leverer en pragtpræstation som Marquis de Sade i ’Quills’, Philip Kaufmans filmportræt af den satirisk-erotiske forfatter
9. marts 2001

(2. sektion)

Ny film
For den indespærrede Marquis de Sade er det livet om at gøre at skrive. Selve hans eksistens afhænger af, at han gennem sine satirisk-erotiske historier kan få kreativt afløb for den galskab og de fantasier og lyster, der raser inden i ham.
Da han får frataget sine pennefjer, blæk og papir, fortsætter han med at skrive med rødvin på sine lagner, med blod på sit tøj og til sidst med fækalier på væggene og sin nøgne krop. Afsindigheden lurer under overfladen, og han er ved at gå til, når han ikke kan komme af med sine tanker og følelser og drifter.
Det er vejen til de Sades sammenbrud, som Geoffrey Rush så eminent og energisk skildrer i Philip Kaufmans Quills, fra det øjeblik, hvor de Sade er ovenpå og polemiserer med sine fangevogtere, til det øjeblik, hvor han skiftevis håner dem og trygler om at få sine skriveredskaber igen.
Rush leverer en beundringsværdigt nuanceret præstation i en rolle, der nemt kunne være endt i manieret overspil. Bag galskaben, det snavsede ydre og den usympatiske adfærd fornemmer man det desperate geni, der er i sine sansers vold. Mennesket bliver stadigt mere synligt, som de Sades hunger efter pennefjer – titlens quills – bliver større. En stor begavelse, javist, men også en ynkelig og sexfikseret egomaniker, der bralrer derudad uden tanke for andre end sig selv.

Pornografen
I Quills, der tager udgangspunkt i virkelige begivenheder, møder vi den berygtede Marquis de Sade i slutningen af 1700-tallet, hvor han er blevet tvangsindlagt på et sindssygehospital i håbet om, at han kan blive kureret for sine bizarre seksuelle lyster og behovet for at nedfælde dem på papir.
Hospitalets leder, den milde præst Coulmier (Joaquin Phoenix), tror ikke på sine kollegers brutale behandlingsmetoder, og han lader sine patienter, ikke mindst de Sade, udfolde sig kreativt, fordi han oprigtigt mener, at det vil hjælpe. Men da de Sade vedbliver at udnytte sine privilegier og med hjælp fra den frodige og fascinerede tjenestepige Madeleine (dejlige Kate Winslet) får udgivet sine smædende historier, tager Napoleon anstød og sender den anderledes håndfaste doktor Royer-Collard (en afdæmpet og frygtindgydende Michael Caine) til en modvillig Coulmiers hjælp for at få lukket munden på de Sade.
Hvilket er nemmere sagt end gjort, og fronterne bliver trukket skarpt op. De Sade spotter, Coulmier mægler, og dr. Royer-Collard strammer skruen – en tragedie synes at nærme sig.

Satirikeren
De Sade var en af sin samtids store satirikere, og hans populære, erotiske – dengang opfattet som pornografiske – historier, hvori han spiddede det dobbeltmoralske borgerskab og udstillede småborgerligheden og deres påståede bonerthed, var en torn i øjet på offentligheden, der ikke gerne ville latterliggøres.
Mere end et historisk korrekt portræt af de Sade er Quills en skarp og følelsesfuld film om kunstnerens rolle og vilkår i et snæversynet og hyklerisk samfund uden sans for poesi og kunst. Quills er på sin vis hardcore-udgaven af den eviggyldige historie, som også Lasse Hallström fortæller med chokoladeovertræk i sin seneste film Chocolat.
Quills tager det på sig at diskutere frihed, kunstnerisk frihed, friheden til at gøre og sige, hvad man har lyst til. En frihed, med hvilken der også følger et ansvar. Kunstnerens ansvar over for sin kunst og over for samfundet.
Selvom de ikke fornægter de destruktive konsekvenser af de Sades virke – der vel i sidste ende hænger sammen med uforstående omgivelser – er der ingen tvivl om, hvor Kaufman og manuskriptforfatter Doug Wrights sympati ligger. Med visuelt overskud og verbal elegance lader de den skadefro de Sade iscenesætte et teaterstykke, der med hans entusiastiske medtosser i hovedrollerne er formet som en utvetydig, uforskammet, sjofel og ustyrligt morsom afklapsning af
Royer-Collard og hans ægteskab med en meget ung kvinde.
Quills er en både vittig og bevægende film, der skarpt tegner ikke bare de Sade, men også de mennesker, der skiftevis tiltrækkes og frastødes af hans vulgære geni og hvis liv ikke lades uberørt af hans tilstedeværelse. Det er en af instruktør Kaufmans bedste og mest kompromisløse film – han har tidligere lavet Tilværelsens ulidelige lethed og Solen stiger – og samtidig et velformuleret og interessant indlæg i en debat, som desværre nok altid vil være aktuel.

*Quills. Instruktion: Philip Kaufman. Manuskript: Doug Wright. Amerikansk (Grand, Empire og Palladium, København)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her