Læsetid: 2 min.

Det Skæve Danmark er måske blevet mere lige

Nye tal viser at landets kommuner trives og forskellen udjævnes. Men det tror formanden for ’Det Skæve Danmark’ ikke på
13. marts 2001

»Størstedelen af kommunerne i Danmark trives og har det godt.« Det var meldingen, da Indenrigsministeriet i går gjorde rede for regionsforskelle i Danmark på et pressemøde. Men det passer simpelthen ikke, siger formanden for de 114 kommuner, der har sluttet sig sammen i ’Det skæve Danmark’ for at gøre opmærksom på, at de er økonomiske trængte.
»Vi kan ikke se, at det går godt. Der er også kommuner udover Det Skæve Danmark, der har store problemer. Mange er i en situation, hvor de ikke kan vente ret meget længere på, at der sker noget,« siger formanden, borgmester i Arden, Arne Toft. Ifølge ham skyldes kommunernes problemer udgifter til for eksempel sygedagpenge, førtidspension og diverse andre sociale forpligtelser, hvor staten har skåret ned i kommunernes refusion. Han frygter, at meldingen om, at det går godt skal bruges til at banke de skæve kommunerne på plads.

Ingen grund til klynk
På pressemødet i går kunne både Indenrigminister Karen Jespersen (S) og Niels Groes fra Amterne og Kommunernes Forskningsinstitut konkludere, at Det skæve Danmark ikke har grund til at klynke.
»Når Det Skæve Danmark snakker om, at det er over 100 kommuner, der har det svært, er det svært at finde begrundelse i tallene. Størstedelen af landkommunerne i Danmark trives og har det godt,« sagde han. Indenrigsministeren mente at, »Kommunerne er ikke nødlidende, fordi deres indkomst kun er 90 procent af landsgennemsnittet, og de har under 12.000 indbyggere, som er kriteriet for at være med i Det Skæve Danmark.«
Baggrunden for optimismen i Indenrigsministeriet er de nye tal fra ’Regionalpolitisk redegørelse 2001’, der viser, at ledigheden i langt de fleste kommunerne er nede på landsgennemsnittet på 5,3 procent – et fald på 13 procent i forhold til 1993. Samtidigt er forskellen på indkomster også indsnævret væsentligt. Kun 29 kommuner i yderområder som Bornholm, Læsø, Langeland og Vestlolland m.m har det svært. Men de 29 kommuner repræsenterer kun 200.000 mennesker eller fire procent af danskerne.
»Det er ikke mere end Indenrigsministeriet kan klare,« sagde Niels Groes med opbakning fra Indenrigsminister Karen Jespersen:
»Det er vigtigt ikke at sprede kræfterne, men at tage hånd om dem, der virkeligt er nødlidende,« sagde hun.
Men redegørelsen har ikke kigget på kommunernes samlede økomomi og udligningsordninger. Det er et udvalg under ministeriet ved at kulegrave indtil foråret år 2002.
Niels Groes fra AKF kritiserede selv, at redegørelsen ikke havde fokuseret mere på de kommunale udligningsordinger.
»Man skulle gøre lidt mere ud af effekten af skatter, indkomstoverførsler, udligning og refusionsordninger. Det er det der betyder mest, « sagde han og nævnte, at Morsø Kommune f.eks er hårdt ramt, fordi kommunerne nu kun får refunderet en tredjedel af udgifterne til førtidspension mod fuld refusion før.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her