Læsetid: 5 min.

Slaget om Ebro-floden

Borgerbevægelsen ’Til forsvar for Ebro’ mobiliserer flere hundrede tusinder borgere imod den spanske regerings plan om at føre 105 milliarder liter vand væk fra Ebro-floden
14. marts 2001

Ebro-floden, der af folkesangere som José Antonio Labordeta i Aragon besynges for dens poetiske og mytologiske natur, rydder de spanske avisers forsider i disse dage. En borgerbevægelse kaldet ’Til forsvar for Ebro’ har gjort floden til et af de helt store politiske spørgsmål i Spanien.
I søndags demonstrerede over 200.000 borgere i Madrid og 50.000 i Zaragoza i protest mod den konservative regerings plan om at lede 105 milliarder liter vand væk fra Ebrofloden. Via 500 km nye cementkanaler skulle det føres væk fra floden til Barcelona, til den vandhungrende turistindustri på solkysten og videre til landbruget i Murcia og Almeria. Den nationale vandplan, der koster 32 mia. kroner, og som vil tømme Ebro-floden for en 1/17 af dens vand, har dog skabt en sand folkerejsning.
Protesterne er vokset støt i de seneste måneder, som vidste de aktive borgere, at kampen om vandet er dømt til at blive et af de store geopolitiske slagsmål i det 21. århundrede. I Aragon har en million mennesker demonstreret, og i februar gik over 200.000 mennesker i en protestdemonstration i Barcelona.

Folkelige protester
Regeringens plan er det 21. århundredes ekko af de ingeniører, der i oplysningstiden under kong Karl den tredie foreslog at rette Ebro-flodens vilde bugtede løb ud for at bygge en stor imperial kanal. Meningen med de konservatives plan er dog til forskel fra dengang ikke at opmuntre til underholdende sejlads på floden, men at skabe en maksimal og effektiv udnyttelse af flodens vand til den spanske turistindustri og det industrialiserede landbrug. Den konservative regering under ledelse af José Maria Aznar siger, at det er et spørgsmål om at de vandrige regioner langs Ebro-floden skal udvise ’solidaritet’ med de regioner, der mangler vand.
»Vi vil en gang for alle løse det problem med fordelingen af vandet, som Spanien har,« siger regeringens talsmand Pio Cabanillas.
José Antonio Labordeta, der er medlem af regionalistpartiet Chunta Aragonista, og borgerbevægelsen ’Til forsvar for Ebro’ giver dog ikke meget for regeringens tale om solidaritet. Han siger, at vandplanen vil fremtvinge »en brutal udvikling i stil med Los Angeles i USA, hvis resultater har været absolut ødelæggende.«
Miljøbevægelsen Ecologistas en Accíon advarer om, at vandplanen vil få ’alvorlige miljømæssige og sociale konsekvenser.’ De peger bl.a. på, at afledningen af Ebro-flodens vand vil få sidefloderne og åerne til at strømme hurtigere, og Ebroflodens brede delta syd for Taragona vil ændre sig, og det kan true livsgrundlaget for nogle af de sjældne fuglearter, som lever i floddeltaet, mener de.

Politisk bevægelse
Den intense folkelige kampagne har sat de politiske partier i bevægelse.
Det regerende katalanske nationalistparti, CIU, har tidligere støttet vandplanen for at få ekstra vand til Barcelona, men i torsdags stemte CIU for en erklæring imod planen i det katalanske parlament – på trods af skarpe advarsler fra de konservative, der har ageret støtteparti for Jordi Pujols nationalistregering i Katalonien. Vandstriden truer med at skabe en parlamentarisk krise i Katalonien.
Socialistpartiet under ledelse af José Luis Rodríguez Zapatero er også i bevægelse. Socialisterne jagter nye mærkesager og forsøger at høste politisk kapital ved at kritisere vandplanen – selv om den på mange punkter henter inspiration fra et forslag som socialisterne fremlagde, da de selv var i regering. I denne uge har Zapateros parti fremlagt en alternativ vandplan. De foreslår, at man i stedet for at bygge kanaler etablerer ni afsaltningsanlæg langs kysten fra Barcelona til Malaga og Ceuta i Syd. Socialisterne mener, at de mindst kan skaffe lige så mange liter vand til de betrængte regioner som regeringen. En trediedel af vandet skal hentes ved afsaltning af havvand – og investeringer i vandbesparelser og mere økonomiske vandingsanlæg i landbruget skal hente de sidste to trediedele af vandet. De henviser til, at mellem 20 og 30 procent af alt vand i dag går tabt i det nedslidte spanske ledningsnet, og at mange landmænd bruger en forældet teknik med overrisllinger.
»Det er nødvendigt at optimere markvandingen, fordi den forbruger 80 procent af landets vand,« siger den socialistiske præsident for Aragon, Marcelino Iglesias.
Socialisterne skønner, at det vil tage fem år at føre deres plan ud i livet, mens regeringens kanalbyggeri vil tage op til ti år.

Floddeltaet truet
Den konservative ministerpræsident José Maria Aznar afviser socialisternes forslag: »Jeg kender kun en national vandplan, og det er den, som regeringen har fremlagt. Jeg er sikker på, at det spanske samfund vil komme til at forstå, at det er en god og holdbar plan,« siger han.
Aznar vil finansiere det storstilede projekt ved at indføre en symbolsk vandafgift på mellem en til to en halv krone pr. kubikmeter vand. Og man håber hvert år at kunne hente 250 millioner kroner ind til et nyt halvoffentligt vandselskab, der skal føre planen ud i livet.
En rapport fra centeret for studier i offentlige anlægsarbejder i Madrid har i en analyse vist, at prisen for vand fra afsaltningsanlæg er 110-130 peseta pr. kubikmeter, mens vand via kanalerne kan bringes ned på 52 peseta pr. kubikmeter. Socialisternes forslag om afsaltning af 32 milliarder liter havvand øger afbrændingen af fossile brændstoffer og vil sende mellem en halv og halvanden tons CO2 ud i atmosfæren. Regeringens plan er dog heller ikke uden miljøkonsekvenser.
»Cementmafiaen vil juble, men for Ebrofloden er fremtiden uholdbar«, siger biologen Carles Ibáñez fra Barcelonas universitet. I en analyse har han vist, at Ebros floddelta allerede er truet. Saltvand er på vej op i floden, og jorden i deltaområdet synker allerede tre milimeter om året. Hvis vandplanen gennemføres vil den nedbrydning forstærkes, og det kan betyde, at havvand strømmer op til 40 kilometer ind i floden.
Pedro Arrojo, der er præsident for den iberiske forening for planlægning og styring af vandet, er enig i, at kanalprojektets Achilles-hæl er Ebros floddelta, der er det andet største område for biodiversiteten i Spanien. Arrojo forudser, at 45 procent af deltaområdet vil forsvinde ud i havet i de næste hundrede år, hvis regeringens vandplan føres ud i livet.
Miljøminister Jaume Matas afviser kritikken og henviser til, at regeringen har sat penge af til at afsikre floddeltaet. Regeringen har dog i denne uge indledt underhåndsforhandlinger med de katalanske nationalister for at få dem til at acceptere et kompromisforslag, så vandplanen kan blive gennemført.

FAKTA
Ebrofloden
Ebrofloden har en længde på 928 kilometer, og løber igennem ni regioner i det nordlige Spanien. 347 bifloder og åer løber ud i den og hvert år leder Ebro-floden op imod 18.000 hektometer vand ud i Middelhavet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her