Læsetid: 4 min.

En smerte der svarer

En digter hvis jeg er den absolutte ensomhed gæster København
16. marts 2001

(2. sektion)

Interview
Den svenske lyriker Ola Juléns to bøger Orissa og 400, der udkommer i dag (se anmeldelse herover) er skrevet af et jeg karakteriseret ved sin absolutte ensomhed. Juléns jeg kan ikke rigtig nå frem, og hans digte er ikke længere end en linie, maksimalt to.
Orissa slutter med en konstatering, der ligner et løfte: »Jeg må ændre mit liv«, efterfulgt af: »Der er ingen frihed i det her«. Og alligevel starter Juléns nye hæfte 400, med et klart dementi: »Snart 15 års arbejde for at forandre mit liv, men det er umuligt.«
Den evindelige stilstand og de umulige øjne er hovedmotiver i begge Juléns bøger.
» I selve tanken om forandring gror man fast. Den her bog, 400, handler igen om, en forandring, der ikke kan lade sig gøre. Det står der i det første digt. Men jeg lyver faktisk. For selve gentagelsen i 400 af nogle motiver fra Orissa er i sig selv en forandring.«
– Både 400 og Orissa handler om at stå udenfor verden?
»Jeg er født med en fejl på mine øjne, som gør det svært for mig at læse. Det går lidt bedre nu, fordi jeg hører lydbøger. Men det er anstrengende at læse og skrive. Og det er en af grundene til, at jeg skriver så kort: Mine øjne kan simpelthen ikke overskue lange sætninger.«
– Øjnene synes at hænge sammen med ensomheden?
»Øjnene og synet er noget, man kan se som et vældigt stærkt billede. Selvom det i mit tilfælde er konkret. Det bliver en dobbelthed i Orissa. På den ene side handler det konkret om isolation på grund af mit handicap, men det er samtidig en bevidsthedsmæssig isolation.«

Fra et afsides land
– Hvorfor er titlen Orissa?
»For mig handler det om at give associationer til noget afsides. ’Jeg skriver til dig fra et afsides land,’ står der i et digt af Ekelöf. Og det var den følelse, jeg ville ramme. Navnet Orissa er temmelig ukendt, det virker fjernt på læseren. Konkret er det en delstat en i Indien.«
– Dit jeg fra Orissa reflekterer sin ensomhed anderledes på en rejse til Indien?
»Min far arbejdede en tid i Indien. Det var en voldsom oplevelse for ham, og jeg var i en meget sensitiv alder. Jeg var seks år gammel. Siden var det en drøm for mig at rejse til Indien, og i 1992 gjorde jeg det. Indien viste sig som et modbillede til den skandinaviske elendighed. Der er fattigdommen, men der er også mere det: Man kan som skandinav ikke komme ind i tankesystemet. Man forstår ikke, hvad der foregår: Man kan bare registrere fattigdommen.«
– Der er det digt fra Indien, som lyder ’Når jeg endelig ser en smerte som svarer’?
»Der findes en bog om Ulrikke Meinhof, hvor hun beskriver sit arbejde med problembørn. Misbrugte og kriminelle børn. Og hun ser på dem og siger: Deres liv er som mit, hvis bare mit liv havde været virkeligt. Det jeg oplevede i Indien svarede til det. En overensstemmelse mellem det, jeg tænkte, og det jeg så. Mellem synet og bevidstheden. Det er et billede, og samtidig er smerten rykket derud, hvor den kan sanses. Bare turen fra lufthavnen og indtil Bombay. Man ser måske 200, som ligger og dør på gaden.«
– 400 er mere hverdagslig end Orissa. I et af digtene stirrer dit jeg en kvinde lige lukt op i anus?
»Efterhånden tænker jeg, at der er for meget poetisk censur i Orissa. Jeg er glad for bogen, men der er meget, som ikke er kommet med. Alt det som livet også er. Og det kan være anus eller noget andet ubehageligt. Den nye bog er mere offensiv. Ensomheden i sig selv er deprimerende, men acceptabel for de fleste. Det seksuelle begær koblet med ensomheden: Det er virkelig ubehageligt.«
– Og din nye bogs titel, 400?
»Jeg havde en ambition om at lave en stum titel. En titel der ikke gav associationer til noget som helst. Og tal har ikke lige så mange betydninger som bogstaver og ord. Samtidig har det specifikke tal 400 mig bekendt ikke nogen symbolsk værdi. Sådan forklarer jeg det i dag, men det var ikke noget, jeg tænkte på, da jeg fandt på titlen.«
– Orissa og 400 handler om ensomhed og om at ville væk. I 400 er din destination ikke Indien, men derimod Brasilien. Hvad er forskellen?
»Det er det, der adskiller de to bøger: Indien er elendighed og galskab, Brasilien er fest og galskab. Kærligheden er rykket nærmere. «
– Din ensomhed er privat, hvordan er det at udgive den som bog?
»Man må ikke lade sin angst forhindre bøger i at komme ud. Jeg kiggede på Stig Larsson, der også har skrevet hudløse bøger, og tænkte: Kan han, så kan jeg også.«
»Når alt kommer til alt, er det en forfatters job.«
– Poe beskrev sit ideal som en bog med titlen Mit Nøgne Hjerte, hvor indholdet svarede til titlen?
»Mine digte er skrevet ud fra optegnelser, der kommer fra mit liv. Men der er en iboende udvikling i et liv: Når man finder den røde tråd, er det altid, fordi man står et andet sted. Det tager jo sin tid at skrive en bog, og hjertet forandrer sig undervejs.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu