(2. sektion)
Fjernsyn
I sidste uge opdagede jeg tre timer før deadline, at det slet ikke var mig, der havde vagten. Derfor brændte jeg inde med megen visdom. Dog ikke min egen, men Anja Philips, da hun i et ældre Viden om ...., før Rømer Satellitten og før Den Virtuelle Tunnel, fortalte om Den Spejlvendte Verden i naturen, hvor molekyler danner deres eget spejlbillede.
I dette naturens Yin Yang kan spejlbillederne have helt andre egenskaber end deres originaler. Videnskaben kan vælge den version, der egner sig bedst i en medicinsk målsætning. Men det kan man komme galt af sted med, sådan som det så grusomt var tilfældet med det kunstige stof Thalodomid, da det i 50erne blev ordineret til kvinder mod kvalme i starten af deres graviditet. 8.000 børn blev født med misdannelser, ofte uden arme og ben.
Naturen selv har en tilbøjelighed til at vælge en af spejlbilledversionerne og kassere den anden. Sneglehuse snor sig enten venstre om eller højre om. Verden har dog langt flest af de højresnoede. De venstredrejede snegle har det heller ikke morsomt, for de kan ikke kneppe med de almindelige højredrejede. Man ser problemet for sig. En af de få venstredrejede sneglearter lever »pudsigt nok« som Anja Philip bemærkede i Cuba!
Tast 2 for henrettelse
At verden domineres af højredrejede snegle blev bekræftet da DR-19 direkte i forgangne uge omhandlede Peter Lundin-sagen. 867 personer påtog sig på mindre end ti minutter at tage stilling til, om dødsstraffen skal genindføres i dette land. Ja, det er Danmark, vi taler om, hvor man ikke er så længe om så lidt. 73 procent af de adspurgte gik ind for en tilbagevenden til øje-for-øje-og-tand-for-tand-moralen.
Modstandere af vort lands medlemskab af EU burde øjne alle tiders fidus heri, for genindførelse af den ultimative afklapsning ville på stedet udelukke verdens bedste land fra selv delvist medlemskab af det europæiske kollektiv, der med slet skjult væmmelse ville afvise anmodningen om endnu en femte dansk undtagelse. Til gengæld ville vi, hvis de 73 procent fik magt, som de har agt, komme på niveau med USA og Kina samt en del slyngelstater, hvad aflivning af uønskede afvigere angår.
Nå! Der var kun tale om en forvildet flok tv-seere og ikke om parlamentarikere, der trods alt bliver stillet til ansvar for deres beslutninger mindst en gang hvert fjerde år. Men hvad gik det hele ud på? Hvorfor diskede landets seriøse public service tv-station nummer ét op med en så lavpandet udsendelse. Det er da fint nok, at man laver debatprogrammer, hvor problemer og synspunkter vendes og drejes. Men dette her: »Tryk 1 for livsvarigt, tryk 2 for henrettelse De har ti minutter«! Er det seerjagten værd?
Kinesisk æske
Selve debatprogrammet blev siden diskuteret i endnu et debatprogram Paparazzi. Det er meningen, at medierne i dette nye program skal feje for egne døre i et kinesisk æskesystem, hvor behandlingen af et tema altså bliver temaet. Det blev så igen taget op i programmet Debatten med den ikke uventede effekt, at behandlingen af behandlingen af temaet blev temaet, der blev behandlet.
Det stakkels land Jugoslavien bliver nu også spejlvendt, idet EU og NATO er vendt på tallerkenen og nu støtter Serberne mod Albanerne. Det behandlede Horisont man fristes til at sige tålmodigt. Men udsendelsen var skæmmet af et usædvanligt mediepornografisk interview med en 12-årig jugoslavisk pige, som man havde anbragt på hendes fars grav mens intervieweren stillede hende tårevejledende spørgsmål. Uha! En svipser, vil jeg gerne tro.
Hvorfor så tavs?
Omsider fik vi syn for sagn i talebanernes destruktion af verdens to største buddhafigurer, hugget direkte ind i klippevæggene i det forrevne land. Medierne lod sig med god grund hidse op over disse ødelæggelser af denne »vor fælles kulturarv«.
Det undrer mig alligevel, at disse fanatikere har haft held til at fjerne opmærksomheden fra de langt større ødelæggelser, de udsætter halvdelen af deres eget lands befolkning for, nemlig kvinderne. Kvinder må ikke få undervisning, ikke have arbejde udenfor hjemmet, ikke selv køre bil. Kvinder har ringere adgang til lægehjælp end mænd har, osv.
Naturligvis er det vanvittigt, at et par tusind år gamle stenstatuer smadres til klippestykker. Det er dog kun trivielt hærværk sammenlignet med, at det principielt kan være de samme klippestykker, der en dag bliver anvendt ved stening til døde af kvinder, der er grebet i utroskab. Hvorfor råber medierne i resten af verden ikke hele tiden og uafbrudt op om disse overgreb på simple menneskelige rettigheder, som foregår under dække af religiøse love?
