Læsetid: 4 min.

Hun er stadig helt sin egen

Daimi, som i 1968 lavede den bedste danske popplade nogensinde, har 40 års jubilæum og udsender i den anledning en cd med gamle succeser – og nye
28. marts 2001

Retro
Jeg var syv år, da jeg første gang var i et rigtigt teater. Det var i 1966, og jeg havde min første efterårsferie. Familien var taget til København for at besøge resten af familien, og så var der en flink og noget ældre kusine, der tog mig med ind i Det Ny Teater, hvor vi så Pippi Langstrømpe. Jeg husker især tyveknægtene, som ville stjæle Pippis taske med guldmønter. Det var Poul Hagen og Claus Nissen. De var sjove. Pippi blev selvfølgelig spillet af Daimi. Hende vidste jeg heller ikke, hvem var. Det fandt jeg tilgengæld ud af året efter, da ’Hvem har du kysset i din gadedør?’ med hende og Dirch Passer blev en landeplage. Den var virkelig fræk. Det var noget med at kysse og noget med noget, der hed Pustervig, som jeg også troede var et frækt ord. Senere troede jeg, det var en landsby, for Daimi sang linien »Det ved hele Pustervig«. Nu ved jeg bedre. Mit kontor ligger på hjørnet af Købmagergade og gaden Pustervig, som er cirka 10 meter lang.
Pippi Langstrømpe var en slags børnemusical, og en enkelt sang gjorde særligt indtryk på mig. Det var Pippis vuggevise til hr. Nilsson. Og teksten er af Halfdan Rasmussen. Det sidste vers er rørende i al sin enkelthed. I skovens palmekroner/ gror kokosnødder uden skal/ og kæmpevandmeloner/ der revner med et knald./ Og alle abekatte har/ en abekattemor og far/ så ingen føler sig forladt/ Godnat, min egen abekat!

Højt hår og høje hæle
I år er det 40 år siden, Daimi Augusta Larsen, født 1. januar 1944 i Esbjerg, debuterede med succes i tv-talentkonkurrencen Vi unge. De næste par år rejste hun rundt til forsamlingshuse, blokvogne og svenske folkeparker. I 1964 blev hun fast sangerinde i Jørn Grauengaards orkester, ifølge hende selv »med højt hår og alt for høje hæle«.
I anledning af jubilæet har Gentle Records udgivet en cd med 32 sange fra hele Daimis karriere. Jeg tjekkede straks numrene, og ’Godnat, min lille abe’ er med – så kan det ikke gå helt galt.
I midten af 60’erne optrådte Daimi i flere revyer på ABC Teatret, bl.a. Lommer-revyen Goodbye to all that og Preben Kaas-revyen Midt i en pornotid, hvorfra hittet ’Stor skandale i familien’ stammer. Revyerne førte i 1967 til hovedrollen i Balling-filmen Jeg er sgu min egen med sange af Bent Fabricius-Bjerre og Klaus Rifbjerg. Pladen fra filmen er fyldt med makkerparets perler og Grauengaards orkester i topform. Foruden Grauengaard selv på guitar var det Poul Godske på klaver, Mogens Landsvig på bas, Bjarne Rostvold på trommer og Perry Knudsen på trompet.

Daimi og Rifbjerg
Jeg er sgu min egen indeholdt den sang, der blev Daimis kendingsmelodi, ’Jeg sætter min hat som jeg vil’. I filmen var sangen en vaskeægte showstopper med 60’er sceno- og koreografi sammen med Peter Steen, og som radiohit var og er den ikke til at skyde igennem. Samarbejdet mellem Fabricius-Bjerre, Grauengaard og ikke mindst Daimi og Rifbjerg fortsatte da også og førte i 1968 til en af de bedste danske popplader nogensinde, Daimi synger Rifbjerg. Alt-mulig-ordmageren Rifbjerg kunne skrive digtpoptekster, der viste baghjul fordi de rimede magisk og alligevel »handlede om noget«. Og Daimi sang dem med så præcis diktion og frasering, at det ganske enkelt ikke kunne gøres bedre, som f.eks. det filosofiske mini-kammerspil for én, ’Skak’: »Jeg har ikke megen forstand på skak/ derfor spiller jeg helst alene/ jeg kender reglerne, teknikken, de forskellige tricks/ men det er meget, meget, meget, meget svært./ Man spiller bedst, når man tænker/ man spiller bedst, når man ved noget/ man spiller bedst, når man spiller/ jeg spiller helst med mig selv/ så jeg kan både vinde og tabe på én gang/ det er faktisk ret sjovt/ men ikke ret længe ad gangen.«

Ærligt og lysende talent
Coveret på Daimi synger Rifbjerg er klassisk, enkelt og raffineret som With the Beatles. Et sort/hvidt foto af Daimis halvprofil i forgrunden, knivskarpt med sorte skygger og Rifbjergs ansigt lidt uskarpt bagved, men man aner øjnene, der kigger på hans sangerinde. Ikke forelsket på den måde, men glad, lidt imponeret og så selvfølgelig 60’er-cool.
Daimis plader fra Metronome er ikke blevet genudgivet på cd, men den nye Daimi 40 års jubi-cd råder nogen bod på dette. Ikke helt, for mange af sangene er blevet nyindspillet. I fine, neddæmpede versioner. Og det er godt igen at høre succeser som ’Solskin, måneskin og stjerneskær’ fra Annie get your gun og fine sange som ’Flødekaramellens sang’ og ’Jeg vil a’ med 12 kalorier’ fra forskellige forestillinger på Jytte Abildstrøms Riddersalen, hvor Daimi har optrådt siden 1975 og også er med i deres nye forestilling.
Den hedder På gyngende grund, men det er ikke det indtryk man får, når man lytter til Daimi synge. Et så ægte, ærligt og lysende talent ser man sjældent herhjemme. Hvis hun havde været amerikaner… ja så ville vi være blevet snydt for meget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

nostalgi:

( jvf. bla.a. ditte cederqvist )

den socialistiske kritiks hævden:

de proletarisredes ret og “pligt” til at overtage

borgerskabet’s digning og videnskab

såsom de grå sider,

ja nostalgi

så sødt som i gamle dage, borgerlig romantik