Læsetid: 4 min.

Stationsbyens fodboldhåb

Fodboldlivet skal sikre 16-årige Numan Topcus drømme og håb om en god fremtid
23. marts 2001

(2. sektion)

Portræt
Numan Topcu skridter selvtillidsfuldt og hjemmevant rundt i gangene under Hvidovre Stadion, mens han viser vej til cafeteriet, der gerne vil kaldes en restaurant. Bænket om et af restaurantens borde begynder snakken straks at gå om fodbold. For 16-årige Numan Topcu betyder fodbold nemlig alt, og så er der også lige den detalje, at han rent faktisk er god til det underholdende spil. Så god, at han allerede som ynglingespiller er på kontrakt i Hvidovre IF, efter at en del andre klubber i det storkøbenhavnske område har været på charmeturné for at få fat i de unge fodboldben.
Fodbold er mere end sport, underholdning og tidsfordriv for den unge boldekvilibrist. Fodbold repræsenterer også mulighedernes land. Muligheden for at gøre faderen stolt, muligheden for at blive til noget stort og muligheden for at indfri hjemme-kvarterets store forventninger.
»Alle i Avedøre Stationsby, hvor jeg kommer fra, kender mig som det store talent. Og de siger alle sammen: Numan, du er vores eneste håb for, at der er en herfra, der bliver til noget. Derfor frygter jeg jo også, at jeg ikke bliver til noget i fodboldverden, og alle vil reagere negativt og bare sige, at jeg gik rundt og spillede smart,« siger han.
Drømmen er at komme til en storklub i Spanien. Og drømmen lever, men siden Numan for over et år siden tog det valg at skrive under på en kontrakt og satse alt på fodbolden, er han også blevet bevidst om det hårde arbejde og den disciplin, det kræver. Og ikke mindst held.
»Jeg er indstillet på, at det er hårdt arbejde. Det er ligesom at gå op ad en trappe – et trin ad gangen. Man kan jo ikke bare springe op til det øverste trin.«
Det at vælge fodboldlivet er for Numan en for stor mulighed til, at han kan lade den passere.
»Det er nu, det gælder. Hvis jeg ikke satser nu, kan jeg ikke skrue tiden tilbage og bare sige, sket er sket.«
– Hvordan ville dit liv se ud, hvis du ikke havde valgt at satse på fodbolden?
»Sort,« svarer han, mens han kigger eftertænksom rundt i lokalet.
»Jeg ved det virkelig ikke. Hele mit liv går ned, hvis det ikke går med min fodboldkarriere,« svarer han efter en tid.

Inden for de sidste par år er konkurrencen om at tiltrække unge fodboldtalenter blevet skærpet blandt de storkøbenhavnske fodboldklubber.
Derfor er lokkemidler som favorable kontrakter, penge og frynsegoder ikke ubekendte faktorer for de unge forbolddrenge. Det var da også et tilbud fra Farum, der fik den talentfulde Avedøre-knægt til at tage valget om at satse på fodbolden. Han valgte i sidste ende at skrive kontrakt med Hvidovre, og den dag kontrakten skulle underskrives, var klubejer Peter Schmeichel ved et tilfælde til stede på kontoret.
»Da jeg stod med kontrakten i hånden, sagde Peter Schmeichel sådan lidt smart, du ved, om han lige måtte kigge på den kontrakt. ’Så mange penge som du får, nu, det fik vi sgu ikke engang, dengang jeg spillede divisionsfodbold,’ sagde han så til mig.«
Og de penge Numan Topcu tjener nu og udsigten til at komme tjene langt flere som professionel i udlandet, er en drivende kraft i valget om at satse på en fodboldkarriere.
»Der kommer flere og flere penge i fodbold. Det er også det, der gør det skægt. Hvis der ikke var penge i lortet, så kunne jeg lige så godt tage skolen seriøst,« siger han.

Numan gÅr i dag i en speciel idræts-10. klasse, og til trods for, at skolen keder ham, så tænker han dog også over at få en uddannelse.
»Jeg tager fodbold mere seriøst end min skole. Men hvis jeg nu bliver fodboldinvalid, eller hvis fodbolden af en anden grund ikke bliver til noget, så må jeg have en udvej,« siger han og understreger, at han bare skal have en uddannelse, uanset hvor dårlig den er.
»Hvis jeg ikke får en uddannelse, så ender jeg som bistandsklient og jeg ved ikke hvad.«
Det skal nok være noget med teknisk skole, som Numan ræsonnerer, og det, synes hans tyrkiske far også, er en god idé. Men det til trods er Numans far blevet glad for sønnens fodboldkarriere, efter at han i starten var skeptisk. Da han var lille, måtte han ikke spille fodbold for sin far, men i dag følger faderen trofast sønnens fodboldliv.
»Da jeg fik min kontrakt, troede min far, at jeg blev kendt og rig og spurgte, hvornår jeg kom i avisen.«
Jeg skal nok komme i avisen en dag, svarede Numan Topcu selvsikkert. Og sådan gik det ganske rigtigt også.
»Det betyder meget for mig, at min far er stolt af mig,« slutter han.
Nu mangler bare udlandskarrieren.

Blå bog
Numan Topcu blev født i 1984. Han er vokset op i Avedøre Stationsby, og har spillet fodbold siden han var helt lille. Han startede i Avedøre IF i 1990 og skiftede til Hvidovre IF i 1997. Tre år senere skrev han kontrakt med Hvidovre. Han har gået i folkeskole i Avedøre og Hvidovre, kun afbrudt af et enkelt år på den tyrkiske HEJ-skole. I dag går han i 10. klasse på Engstrandskolen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her