Læsetid: 4 min.

Det store i de små

Hverdagen har episke dimensioner fra barnehøjde og i børnebogen, og det kunne de voksne lære noget af
22. marts 2001

Nye børnebøger
Der går ild i tøjelefantens fod, og himmelen falder ned. Strømmen går, og verden bliver et nyt, forunderligt og anderledes farefuldt sted. Tøjzebraens glasøjne forhindrer en i at sove, og først efter en sej og tårevædet kamp falder man i søvn i benene på den.
Det er så evigt fascinerende, hvordan børn ser det store i det små, hvordan hverdagsbegivenheder og småulykker har episke dimensioner fra barnehøjde. Der er så megen storhed i de små og deres sans for ting i deres umiddelbare nærhed og ofte på deres egen størrelse. Og det er også fundamentet i to ud af de tre nye børnebøger, der for en kort stund sendte mig på lynvisit nedad mindealleen med Ib Spang Olsen og Halfdan Rasmussens alfabetfalbelader, Peter Pedals cykeleventyr, Richard Scarrys (hvilket navn til en børnebogsforfatter!) dyreverden og den kære, lille Sambo og de diabolske tigere – min barndoms klassikere.
Selvom der måske ikke er lagt op til klassikerstatus, så er den fra svensk oversatte Da strømmen forsvandt af Nenne Grkovic og Mimi Tollerup-Grkovic en forbilledlig børnebog. Tollerup-Grkovics vandfarver oven på magre stregtegninger er fulde af kringelkoge og dybde og karikeret på en eventyrlig og elastisk vis, der gør personerne spillevende og elskelige. Ansigter lever og omgivelser ånder.
Et strømsvigt på Trines families gård skaber muligheder for at æde isen i fryseren, sove i dobbeltseng med mor og far og siden kokkerere sig gennem resten af fryserbestanden. Og huset hvor de bor forvandles til en gyldent stearinoplyst hule med lidt uhygge i hjørnerne. Det er en på alle måder smuk fortælling om hvordan et hul i hverdagen kan skabe en henrykt himmelfærd af muligheder og intimitet, hvordan verden eksisterer på mange niveauer, hvis bare man vil lege med på dem. Og det vil forældrene heldigvis hellere end gerne i Da strømmen forsvandt.

Virker terapeutisk
Anderledes stivbenet og lovlig velordnet er Inger Sigsgaards familieportræt og Simon Bangs tegninger i Anton og elefanten. Der er ikke plads til de store udsving i det lille hjem, og som sådan kan familieportrættet måske virke terapeutisk på de stakkels poder, som ikke skal larme og rode for meget i de pæne hjem derude. I Anton og elefanten går der ild i førstnævntes sidstnævntes fod, og aftensmaden bliver først sat på bordet, da den karakteristiske brændt elefant-lugt er ude af køkkenet – resten af aftenen går med restaurering af staklen. Den slags fylder i små poders liv. Men Simon Bangs fedtfarvetegninger er for todimensionelle og kedsommeligt kulørte, og Anton egentlig bare noget farve på et stykke papir. Den gådefulde dybde, fabulerende mulighed og sødmefulde fare, der ndes i tegningerne i Da strømmen forsvandt og for den sags skyld – for nu at tage en klassiker – Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsens ABC, er forsvundet til fordel for en kulørt, men prosaisk overflade i Anton og elefanten. Figurerne lever ikke, er for konforme og karakterløse, og der findes ingen magi i hverdagsdramatikken. Det episke bliver reduceret til hysteri og forstyrrelse af dagligrytmikken, og så er det gudhjælpemig ikke sjovt at være et barn med alt hvad det indebærer af anarki, fantasi og gnidninger med tyngdelov og forældrevælde.

Flyvsk portræt
Så er der anderledes kul på fabuleringerne i Lene Fauerbys Pigen der elskede ord, der er formet som et langt digt med fire vers per strofe og fast rim mellem anden og fjerde vers. Her er ikke så meget hverdagsepik tilbage, men derimod et flyvsk portræt af en pige opslugt af ordenes og bøgernes magi. En frydefuld eskapisme, som selvfølgelig bekymrer omverden og forældre, men på ingen måde kan knægtes og til sidst danner frodig grobund for den store Silles egne fortællinger.
Lise Arildskov Rasmussens lettere groteske formsprog og strålende oliefarver forvrider verden forunderligt, også selvom figurerne nogle gange nærmer sig det djævelske, mere end det charmerende skæve... Sille æder ord, som verden ellers i dag æder billeder, og det er morsomt og tankevækkende at se den både yndige og gakkede pige stoppe sig med vokaler og konsonanter. Det er hendes eskapistiske næring her i livet, og lad os håbe at ingen glemmer det – hverken børn eller voksne.
Pigen der elskede ord har måske en tendens til at blive lidt for stiv i sit rimeri, lidt for tung på versefødderne, og tegningerne mangler nogle gang en formmæssig snert inde bag de gavmilde oliemalingstrøg, men resultatet er alligevel en fin hverdagsfabel.
Nå, jeg er færdig med anmeldelsen. Mangler blot krediteringerne forneden. Bagefter vil jeg sætte mig ned på gulvet og kigge op på verden. Det synes at være det rette perspektiv.

*Nenne Grkovic & Mimi Tollerup-Grkovic (ill.): Da strømmen forsvandt 188 kr. (Carlsen)
*Inger Sigsgaard & Simon Bang (ill.): Anton og elefanten 198 kr. (Carlsen)
*Lene Fauerby & Lise Arildskov Rasmussen (ill.): Pigen der elskede ord 198 kr.(Forum)

*Rune Gade skriver til dagligt om kunst

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu