Læsetid: 2 min.

Strid kloning i Kolding

Lars Bukdahl er blevet ansat som husdigter på Syddansk Universitet
16. marts 2001

(2. sektion)

Kroneklon
Huhej, hvor er det sjovt, nu har Syddansk Universitets afdeling i Kolding ansat en husdigter. Kolding er en gammel garnisonsby, hvor fæstningen Koldinghus var tænkt som et forsvar mod syd. I dag føres krigen fra Kolding på litteraturpolitikkens område, og – huhej – her slås der også gnister, selvom de er at sammenligne med fyrtøjets over for kanonilden. Krigsherren er professor Anne-Marie Mai, der i fjor udgav en litteraturhistorie, hvoraf halvdelen af de biograferede forfattere var digtere, der trods bogens undertitel, Det sproglige gennembrud, aldrig var brudt igennem noget som helst. Intet gennembrud, kun en hel masse sprog.
Mest af alt kom man til at tænke på de små kloner, der optræder i Politikens p.t. populære tegneserie, Strid, som er snydt ud af næsen på deres ophav. Anne Marie Mais kloner er egentlig kloner, som er overtaget efter Poul Borum, men nu er de altså professor Mais, som hun så skalter og valter og bruger som bondesoldater i et skakspil. Hun bruger klonerne som ammunition.

En aha-oplevelse
Hun har ikke tålmodighed til at vente og se hvilke forfattere, der står sig i det lange løb, hvorfor hendes påstand er, at det spændende sker i universitetets baghave og ikke så meget ud blandt boglæserne.
Husdigteren, som er blevet knyttet til universitet i Kolding, er Lars Bukdahl. Han er kritiker ved Weekendavisen og havde en aha-oplevelse, da han som kritiker tidligere i Kristeligt Dagblad, modsat alle andre, ikke fandt en digtsamling af Søren Ulrik Thomsen særlig vellykket. Det fik han så megen opmærksomhed på, at han lige siden har forsøgt at gentage oplevelsen ved at være modsat alle andre.
En af kroneklonerne i Anne-Marie Mais fiktive litteraturhistorie var netop Bukdahl, der ganske vist selv mente, at andre var mere kvalificerede (Politiken 11. marts), hvilket han utvivlsomt har ret i. Så klartskuende er han trods alt. Professor Mai insisterede på, at han skulle med.
Man aner en sammenhæng mellem dette og ansættelsen som husdigter, men hvad skal sådan en egentlig bestille ud over at være armbrøst i Mais løbende krig for at få sine kloner anerkendt?
At det er en krig, kan man se ved at klikke ind på www.danskedigtere.sdu.dk, som er hjemmeside for hendes fiktive litteraturhistorie. Under rubrikken Nyt nøjes hun ikke med at citere anmeldelser af værket. Her deles blomster ud med rund hånd, til de, der har skamrost værket, mens de, der har kritiseret, får nogle på bærret, f.eks. Jens Kistrup, som har skrevet om den »videnskabeliggørelse i lyrikken«, som bedrives af »åndspygmæer« i Mais bog.
Bukdahls opgave bliver bl.a. at »genskabe samtalen mellem kunsten og forskningen«. Strålende ide, men hvorfor i alverden ansætter man så ikke en rigtig digter? Bukdahl kunne så blive gæstelærer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her