Læsetid: 3 min.

Sydafrika har selv beskidte hænder

Retssag i Sydafrika om billig medicin til hivsmittede sætter medicinalkoncerner i skurkerollen. Men den sydafrikanske regering har ladet aids udvikle sig til en tragedie
6. marts 2001

Retssag i Sydafrika om billig medicin til hivsmittede sætter medicinalkoncerner
i skurkerollen. Men den sydafrikanske regering har ladet aids udvikle sig
til en tragedie

Cirka 2.000 demonstranter marcherede i går gennem Sydafrikas hovedstad Pretoria i protest mod, at medicinalkoncerner påbegyndte en retssag om landets ret til at anskaffe billig kopimedicin til behandling af blandt andre hiv-positive. Pilleindustrien sidder nu med sorte-per, selv om den sydafrikanske regering passivt har ladet aids udvikle sig til en menneskelig og økonomisk tragedie.
Retssagen er anlagt af 39 medicinalfirmaer i protest mod en sydafrikansk lov, som giver sundhedsministeren ret til at udstede tilladelser til produktion eller import af billig kopimedicin. Loven skal ses i lyset af et skrigende behov for en indsats mod især hiv, som ligger og lurer i blodet på hver femte voksne sydafrikaner.
Sagen fastlåser billedet af medicinalindustrien som en grådig pengemaskine, der sætter profit før menneskeliv. Men med til billedet hører også, at den sydafrikanske regering har gjort alt for lidt i kampen mod hiv/aids.
En topembedsmand i den internationale kamp mod aids siger til The Economist, at Sydafrika »er det sværeste land af alle at have med at gøre«.

Forklejning
I dag menes Sydafrika med omkring 4,3 millioner hiv-positive at være den sorteste af alle pletter på verdenskortet over spredningen af hiv-viruset.
Medmindre Sydafrika gør en langt større indsats for et standse spredningen, så vil gennemsnitlevealderen ifølge fremskrivninger i Sydafrika i 2008 være faldet til 40 år mod 60 år i dag. Omkring to millioner børn vil være forældreløse til den tid. Trods skrækscenariet har alarmklokkerne været længe om at komme i gang i den sydafrikanske regering. Præsident Thabo Mbeki har sat spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem hiv og aids, hvilket har forplantet sig hele vejen ned i systemet. Glenda Gray, som er er leder af en hiv-forskningsafdeling på sydafrikas største hospital, Chris Hani-Baragwanath Hospital, siger til The Economist:
»Budskabet er, at hvis regeringen er ligeglad (med hiv/aids, red.), hvorfor skal lægerne så interessere sig for det?«
Af andre fadæser kan nævnes, at Sydafrikas tidligere sundhedsminister Nkosazana Zuma på trods af hiv-katastrofen valgte at bruge et tocifret millionbeløb fra sit sparsomme budget på en anti-rygekampagne. Regeringen har beskyldt den for hiv-positive livsforlængende medicin AZT for at være giftig. Regeringen har afvist tilbud fra udlandet om meget billig medicin til hiv-positive gravide, så de kunne mindske risikoen for at overføre hiv til deres børn.
Regeringen er også blevet kritiseret for ikke at bruge en mulighed under Verdenshandelsorganisationen WTO for at kalde aids-epidemien en katastrofe og udstede licenser til produktion/import af kopipræparater.
Informationsmedarbejder i Ibis Morten Emil Hansen, som har arbejdet i Sydafrika, skrev i fjor i bladet ZigZag om den sydafrikanske regerings politik:
»Før 1998 ignorerer man aids-epidemien og håber, at den vil forsvinde af sig selv... Når man bliver udsat for pres om at tilbyde AZT-medicin til gravide og voldtægtsramte kvinder, angriber man produktet for at have alvorlige bi-effekter på trods af, at AZT bliver brugt i de fleste vestlige lande. Selv når en medicinalvirksomhed tilbyder at sælge AZT til 75 procent under verdensmarkedsprisen, undlader man at svare den. I stedet angriber man virksomhederne, således at de bliver hovedproblemet og ikke en del af løsningen.«

Erkendelse
I dag siger Morten Emil Hansen: »Når man sammenligner med Uganda, så er jeg ikke imponeret over Sydafrikas indsats for at bekæmpe hiv og aids.«
Men han skynder sig at føje til, at der på det seneste er sket store ændringer i den sydafrikanske ledelelses politik. Eksempelvis har Mbeki nedtonet sit spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem hiv og aids, regeringen sætter i sit nyeste budgetforslag flere penge af til en præventiv indsats, der er 25 pilotforsøg i gang med midlet Nevirapine, som nedsætter risikoen for hiv-transmission fra mor til barn. Men at få knækket hiv- og aidskurverne vil tage lang tid, for regeringen fattes penge, og det tager tid at ændre folks seksuelle vaner.
»Set i lyset af den sydafrikanske regerings ændrede holdning til hiv/aids er medicinalfirmaernes retssag i Pretoria et slag i mellemgulvet,« siger Morten Emil Hansen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her