Læsetid: 3 min.

Torvekultur skal genskabes

I 2002 vil København få to elegante torvehaller på Israels Plads. Hallerne skal løfte København op på internationalt niveau, når det gælder kvalitetsfødevarer fra små producenter
30. marts 2001

Når byggepladsen omkring metro-stationen ved Nørreport i København i 2002 efter planen synker helt i jorden, skal København beriges med en ny torvekultur. Københavns Torvelaug blev stiftet i 1998, og arkitekterne Hans Peter Hagens og Peter Zinck har nu skabt en plan for opførelsen af to elegante torvehaller på Israels Plads.
Alle større svenske byer har ’salu-haller’ – overdækkede markedshaller med stadepladser uden for. I Stockholm findes tre med Östermalm-hallen som den fineste. I København har det været grønttorv fra 1889, Gammel Strand var tidligere skueplads for fiskehandelen, og ved Nikolaj Kirke lå der i en årrække slagterboder.
Grønttorvet har ført en lidt hensygnende tilværelse de seneste år. Byggeriet af metrostationen ved Nørreport har stort set spærret Frederiksborggade af, så Israels Plads ikke er lige så naturligt tilgængelig som før. Men når metrobyggeriet færdiggøres i løbet af 2002 forventer folkene bag Københavns Torvelaug livet tilbage på pladsen.
Torvelaugets bestyrelse består af forfatteren Iselin Hermann, redaktør Jacob Ludvigsen og studerende Julie Holck samt af arkitekterne Hans Peter Hagens og Peter Zinck fra Arkitekturværkstedet, der også har tegnet forslaget til torvehaller.
»Projektet er opstået ud af en personlig forundring over, at vi ikke har en torve- og handelskultur i Danmark,« fortæller arkitekt Hans Peter Hagens.

To haller
Målet er at bygge to torvehaller på Israels Plads i området mellem Frederiksborggade og Vendersgade. Mellem hallerne planlægges et pladsrum med træer.
»Den åbne plads er afgørende og vil være med til at skabe stor livlighed,« siger Hans Peter Hagens.
»Hvis man ser til Sverige, kommer mange private for eksempel og faldbyder deres Karl Johan’er, hvis det har været et godt svampeår. I Göteborg kan man leje en stadeplads for 60 kroner om dagen. De københavnske torvehaller skal kunne tilbyde det samme. Det er meningen, at man skal kunne leje sig ind på dags-, uge eller månedsbasis – i det mindste udendørs.«
Torvehallerne vil blive bygget op af stålparasoller, der bærer et let tag af zinck og lærketræ. Hver parasol dækker et område på 50 kvadratmeter, der vil kunne opdeles, så det bliver muligt at have boder helt ned til 12,5 kvadratmeter.
Hensigten er, at torvehallerne ikke kun skal præges af små danske producenter af ost, grøntsager og charcuteri, men også af for eksempel halal-slagtere. De enkelte salgsmoduler i torvehallerne opbygges i glas og vil blive aflåst om aftenen. Men stadig er det meningen, at hallerne og pladsen som sådan skal forblive livlig og åben gennem døgnet. Blandt andet skal lyskilder i brolægningen gøre Israels Plads attraktiv at besøge om aftenen.
Realiseringen af projektet går nu ind i sin endelige fase. Indtil nu har der kun været udtrykt positive røster fra borgerrepræsentationen, hvor Bygge- og Teknikudvalget tilsluttede sig Torvelaugets idéoplæg den 10. maj sidste år. Nu skal der laves lokalplan og endelige kontrakter:
»I løbet af foråret sker den endelige udformning af projektplanen og parallelt hermed udarbejdes en lokalplansredegørelse. Vi forventer at begge vil blive fremlagt til vedtagelse i Bygge- og Teknikudvalget umiddelbart efter sommerferien,« siger Ole Bach, Direktør i Vej og Park under Københavns Kommune og formand for den styregruppe, der nu skal realisere planerne om torvehaller på Israels Plads.
Torvehallerne vil koste 30 millioner kroner i anlægsudgifter og skal finansieres privat. Projektet støttes af en lang række foreninger. Blandt andet Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, Ørestadsselskabet, Indre Bys Lokalråd, de eksisterende handlende på Israels Plads og en lang række enkeltpersoner, kokke og fødevareproducenter.
Morten Krohn, mejeribestyrer på det økologiske mejeri Øllingegaard er en af dem, der har udtrykt interesse i at leje sig ind i torvehallerne:
»Vi vil gerne lave et rigtigt ismejeri. Vi sælger meget til supermarkederne for at komme ud til befolkningen, men der er vi under et konstant pres for at sænke priserne og har ikke ret stort spillerum. I torvehallerne kunne vi godt tænke os at gå den anden vej, lave tingene sjovere og forsøge os med nogle flere produkter. ,« siger Krohn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her