Læsetid: 4 min.

Total vildrede i Bosnien

Bosnien kan være på vej mod anarki, efter at det internationale samfund har fyret ledende kroater i Bosnien
9. marts 2001

Bosnien-Hercegovina er lammet, efter at det interna-tionale samfund har fyret tre af de ledende kroater i Bosnien. Kroaterne sagde i går, at de ikke accepterer afskedigelserne, og at de vil fortsætte deres bestræbelser for at oprette deres egen stat i Bosnien. Blandt de tre fyrede kroater er Ante Jelavic, der er medlem af landets øverste ledelse – præsidentrådet – som tæller en kroat, en muslim og en serber.
Det internationale samfund har stor magt i Bosnien. Dets ledende repræsentant, østrigeren Wolfgang Pe-tritsch, afsatte i forgårs de tre ledere i det dominerende og nationalistiske kroatiske parti HDZ. Han sagde, at de tre underminerer grundlovene i Bosnien. Det skete, da partiet på en kongres i weekenden truede med at oprette en kroatisk stat i Bosnien. Kroaterne er utilfredse med en valg-lov, der mindskede HDZ-partiets indflydelse ved et valg i Bosnien i november. Kroaterne gav det internationale samfund to uger til at trække valgloven tilbage, men i stedet kom fyringerne.
»Vi kan på være på vej ud i politisk anarki i Bosnien,« siger direktør Gerald Knaus fra tænketanken European Stability Initiative. Han kritiserer også det internationale samfund for det drastiske skridt med at fjerne de tre kroater.
»Der var tegn på, at kroaterne var villig til at forhandle. I sidste ende bliver man alligevel nødt til at forhandle. Men nu kan fyringerne af de tre kaste kroaterne i armene på ekstremister,« siger Gerald Knaus. Også i Bosnien er der mistillid til det internationale samfund.
»Jeg tror ikke, at det internationale samfund har det rigtige svar på kroaternes skridt. Vi ved ikke, hvad det næste bliver,« siger arkitekt Mirza Hasanbegovic, der er bosniak (muslim) fra Sarajevo.

Vækker krigsminder
På kongressen i weekenden fremlagde kroaterne meget omhyggelige planer for at skabe deres egen stat. Ledende HDZ-folk havde taget kontakt til toldere, skatte- og finansmyndigheder og politi i det kroatiske samfund for at sikre sig deres støtte. De arbejder normalt for den muslimsk-kroatiske føderation, som udgør den ene halvdel af Bosnien.
Kroaternes forslag minder om Herceg-Bosna-staten, som blev udråbt i 1992. Dengang tog kroatiske politiske ledere sammen med den kroatiske milits i Bosnien kontrol med områder i det vestlige og centrale Bosnien. Mange mener, at Herceg-Bosna aldrig er hørt op med at eksistere på trods af freden. De kroatiske ledere understreger, at de ikke vil rive sig løs fra Bosnien eller slutte sig til moderlandet Kroatien, som der tidligere har været planer om. Men de føler i stigende grad, at de er ved at miste indflydelse i Bosnien. De vil anerkendes som det tredje folk på linje med serbere og bosniakker (muslimer).
I dag er kroaterne i føderation med bosniakkerne. Men kroaterne truer med allerede i løbet af denne måned at gå videre med deres planer om en kroatisk stat i Bosnien. Det betegner Gerald Knaus fra European Stability Initiative som »hovedsagelig retorik«.
»De kroatiske ledere har ikke penge til at skabe deres egen stat. De mangler tidligere tiders støtte fra Kroatien,« siger han. Efter at moderate ledere kom til magten i Kroatien for et år siden er en massiv støtte til kroaterne i Bosnien blevet trappet ned. Kroatiens ledere har des-uden klart fordømt forsøget på at skabe en kroatisk stat i Bosnien. Kroatiens præsident, Stipe Mesic, kaldte tidligere på ugen det kroatisk-bosniske HDZ-partis politik for »katastrofal«.
Den planlagte stat skulle ligge i den vestlige del af Bosnien omkring den del, der hedder Hercegovina, men en stor gruppe kroater i det centrale Bosnien vil dermed blive udelukket fra den planlagte stat.
Det er endnu en grund til, at Gerald Knaus ikke tror, at kroaterne vil gå videre med deres planer.
Diplomater ser HDZ-ledernes planer som et udtryk for desperation over, at de tabte valget i november.
Men kroaterne kan obstruere det politiske system, og det sker på et uheldigt tidspunkt, da en moderat regering skal begynde at arbejde i føderationen. En alliance af partier dannede i sidste måned den første ikke-nationalistiske regering i Bosnien.

Mangler strategi
»Det virker som om, det internationale samfund anser den nye regering for svag. Hver gang det internationale samfund skrider ind og fyrer bosniske politikere, svækker man tilliden til, at de politiske institutioner kan fungere,« siger Gerald Knaus. »Det er mit indtryk, at det internationale samfund ikke har en strategi for det altafgørende arbejde med at opbygge tilliden til de politiske institutioner i Bosnien. Og det er synd, for der er sket fremskridt i de seneste par år. Det er muligt at forhandle med de nationalistiske partier. Under alle omstændigheder kan man ikke forbyde dem. Det ville svare til at forbyde de protestantiske og katolske partier i Nordirland,« siger han.
Gerald Knaus mener også, at det internationale samfund ved OSCE’s formand i Bosnien, amerikaneren Robert Barry, begik en fejl ved at ændre valglovene i oktober.
»Der er planlagt nye forhandlinger om valglovene i den kommende tid, og det internationale samfund har muligheden for at sige: OK, vi begik en brøler, vi trækker loven tilbage. Men desværre indrømmer det internationale samfund aldrig en fejl,« siger han.

FAKTA
Skrøbelig fred
*Befolkningen i Bosnien-Hercegovina talte 3,3 millioner i 1998. Ifølge den seneste folketælling fra 1991 var 44 procent bosniakker (muslimer), 31 procent serbere og 17 procent kroater. Fredsaftalen for Bosnien blev underskrevet i 1995 i Dayton, USA. Den gav 51 procent af landet til en føderation af kroater og bosniakker, mens den anden delstat er den serbiske republik. th

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her