Læsetid: 3 min.

Uenigheden blev hentet udefra

EU-positive forskere blev lukket ind til debat om Østeuropa på JuniBevægelsens landsmøde i weekenden
26. marts 2001

JuniBevægelsen var i weekenden nødt til at indkalde debattører udefra for at sikre en egentlig uenighed på bevægelsens landsmøde på Østerbro i København.
Selve landsmødet forløb i stor enighed og fordragelighed. Men søndag eftermiddags debat med et ekspertpanel viste nogle meget forskellige opfattelser af, hvad der i det hele taget er interessant at diskutere, når det gælder EU’s østudvidelse.
Med i panelet var ud over vennerne, RUC-økonomiprofessor Hans Aage og Enhedslistens EU-ordfører i Folketinget Keld Albrechtsen, også de EU-positive forskere Søren Riishøj, Syddansk Universitet, og Lykke Friis, Dansk Udenrigspolitisk Institut.
EU-skeptikeren Hans Aage vendte – bakket op fra salen – igen og igen tilbage til, at formålet med østudvidelsen er at skabe en stormagt:
»Det grundlæggende motiv er, at udvidelsen gør EU større og nærmer EU til det, man vi have – nemlig en egentlig statsdannelse. Og helst en stor en – en europæisk stormagt,« sagde Hans Aage.

Andre motiver
Han blev imødegået af Lykke Friis:
»Hvis målsætningen var at skabe en stormagt, hvorfor skulle man så rode sig ud i alle de problemer, man får med optagelsen af de nye lande?« spurgte hun og henviste til, at motiverne til østudvidelsen snarere er sikkerhedspolitiske og også hænger sammen med de løfter, de ledende politikere i det vesteuropæiske samarbejde har givet siden årene kort efter anden verdenskrig.
Umiddelbart inden paneldebatten havde den finske anti-EU-aktivist Ulla Klötzer leveret en frontberetning fra sine busrejser i Øst- og Centraleuropa, hvor The European Anti-Maastricht Alliance (TEAM) søger at advare indbyggerne i de nye demokratier mod EU.
At dømme efter Ulla Klötzers tale går det strygende med at overbevise østeuropæerne om de negative sider ved EU, mens man på Lykke Friis’ oplæg under ekspertdebatten nærmest fornemmede, at folk i ansøgerlandene er utålmodige efter at komme med i EU. Men måske er det ikke de samme østeuropæere, de har talt med.
Lykke Friis refererede fra sine samtaler med ungarere, at de betragter EU-medlemskabet som noget, der »altid ligger fem år ud i fremtiden«, men konstaterede samtidig, at der nu for første gang er sat en måldato for udvidelsen – den 1. januar 2004 – og først hvis den ikke overholdes, kan man tale om en egentlig forsinkelse.

Big Bang-udvidelse
Hun opstillede to scenarier for udvidelsen. Det første, som hun anser for at være det mest sandsynlige, er den såkaldte Big Bang-udvidelse med hele 10 nye lande. Det andet er en lille udvidelse, der kun omfatter de tre mest velforberedte ansøgerlande.
Søren Riishøj erklærede sig som »en meget stærk tilhænger af udvidelsen«, men konstaterede samtidig, at man i lande som Polen eller Tjekkiet ikke kan være sikker på at få en ja, hvis der skal gennemføres folkeafstemninger om medlemskab:
»Skepsis over for EU er stærkest i de lande, der har udsigt til medlemskab, mens der i et land som Albanien er næsten 100 procents opbakning,« konstaterede Søren Riishøj.
Aase Bak-Nielsen, der blev genvalgt til JuniBevægelsens 14 medlemmer store landsledelse, talte i et indlæg fra salen konsekvent om østudvidelsen som en »indlemmelse«, der går ud på at »trække overskud af kapital ud af de fattige lande«.
»Er det virkelig vores formål? Bliver det ikke en kolonistatus?« spurgte hun uden egentlig at få noget svar.
Drude Dahlerup, der som stemmesluger med 82 af 84 mulige stemmer ligeledes blev genvalgt til landsledelsen, sagde fra salen, at »medlemskab er flere forskellige ting« og anbefalede landene i Øst- og Centraleuropa at tage ophold i »det eurofrie rum« (pt. Storbritannien, Sverige og Danmark):
»Det kunne jo være, det blev et sted, de fik lyst til at være,« sagde Drude Dahlerup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her