Læsetid: 6 min.

’USA har ret til at forsvare sig

Det er en illusion, hvis europæerne tror, at de kan sætte en stopper for raketskjoldet, siger den tidligere republikanske viceforsvarsminister Frank Gaffney
2. marts 2001

RaketskjoldWASHINGTON – Dersom europæerne, Rusland eller Kina gør sig forestillinger om at kunne sætte en stopper for bygningen af et amerikansk raketskjold, så kan de godt opgive på forhånd. Det vil aldrig nytte noget.
Det siger Frank Gaffney, direktør og grundlægger af den konservative tænketank, Center on Security Policy, i Washington.
«Hvis vi er i besiddelse af midlerne og viljen til at forsvare os selv, får I ingen indflydelse på beslutningen. Og ærligt talt – USA er da rede til at undlade at forsvare sine allierede, hvis de altså ikke ønsker at blive forsvaret.«
Gaffney var en kendt høg og antikommunist i Reagan-årene 1981-89. I de første fire år var han ansvarlig for USA’s atomslagstyrker og våbenkontrol.
I de sidste år blev han sparket op ad til en stilling som viceforsvarsminister for sikkerhedspolitik. Gennem hele perioden var han én af de stærkeste fortalere for præsident Ronald Reagans stjernekrigsprojekt Strategic Defense Initiative.
Efter otte år ude i kulden skulle man tro, at Gaffney ville indtage en høj stilling i den nye republikanske regering. Tilsyneladende foretrækker han at holde sig på sidelinien og præsentere sine synspunkter over for kolleger og venner fra den republikanske højrefløj, som i dag sidder i det nationale sikkerhedsråd og i Pentagon.
»Jeg har diskuteret raketskjoldet med en række personer i regeringen, men jeg kan ikke fortælle, hvad de vil anbefale præsidenten. De ved, hvad jeg går ind for. De har ikke smidt mig ud af møderne,« griner Gaffney lidt kryptisk.
Sandheden er imidlertid, at Gaffney og en anden tidligere kollega fra Pentagon, Richard Perle, gør alt for at lægge eksternt pres på Bush-regeringen, som i deres øjne skal holdes strengt til kampagneløftet om at finansiere og opstille et raketskjold så hurtigt som teknisk muligt.
Og en præsident med et så svagt politisk mandat som George W. Bush har ikke råd til at ignorere sit partis magtfulde højrefløj i et så vigtigt spørgsmål som missilforsvar. Gaffney og Perle har dog ingen grund til at fortvivle, idet USA’s nye forsvarsminister Donald Rumsfeld og hans nummer to, Paul Wolfowitz, er svorne tilhængere af idéen.
Information mødte fornylig Frank Gaffney til en time lang samtale i Washington. Her er et uddrag af hans svar på en række spørgsmål.
– Hvis de skulle overbevise en statsminister fra et europæisk land om, at et amerikansk raketskjold er en god idé, hvad ville de så sige?
»Det er lige til. Det ligger i menneskehedens natur, at vi hellere vil føle os beskyttede end udsatte for fare, og desværre er det sådan, at de fleste steder, som vi holder af på denne planet – herunder mit eget land – i stigende grad føler sig truet af personer, der er de farligste skikkelser på verdensscenen i dag, og som anskaffer midler til at true os og måske endda til at bruge kemiske, biologiske eller atomare våben mod vores venner.«
»Så vores store håb er at undgå de politiske, strategiske, finansielle – for ikke at nævne – humanitære konsekvenser af den risiko ved at bidrage til forsvaret af de steder, som står os nær.«
– Hvad om statsministeren indvendte, at han er mere bekymret for ABM-traktatens fremtid og Ruslands reaktion?
»Der er tre ting at sige. For det første, at ABM-traktaten ifølge normal international legal praksis ikke længere er i kraft. Den faldt – set ud fra et legalt synspunkt – bort, da Sovjetunionen blev opløst for 10 år siden, fordi den specifikt var konstrueret til landets geografiske størrelse og militære kapacitet.«

ABM-traktat ikke gyldig
»Siden 1991 har USA fra et politisk synspunkt valgt at overholde traktaten. Hvis vi ophører med det, er vi ikke længere forpligtet legalt til at overholde de begrænsninger, den sætter.«
»For det andet – selv i tilfælde af, at traktaten stadig er gyldig, kan den ene part trække sig ud med seks måneders varsel. Betingelsen er, at ens nationale sikkerhedsinteresser står på spil. Hvis den formulering skal give mening, så vil den klart inkludere en situation som den aktuelle, hvor trusler er dukket op, der ikke har nogen relevans for det tidligere Sovjetunionen.«
»For det tredje har Sovjetuionen og siden Rusland i mange år været i besiddelse af et territorialt missilforsvar.«
– De har endnu ikke svaret på europæernes frygt for et våbenkapløb?
»Det er simpelthen ikke et troværdigt argument. Rusland har ikke råd til at investere i et nyt massivt missilprogram.«
– De kunne vel bare udstyre eksisterende raketter med flere atomsprænghoveder?
»Det gør de allerede.«
– De kunne blot gøre mere af det?
»Jamen, de kan kun placere et vist antal sprænghoveder på deres løfteraketter. Pointen er, at de selv med 1.000 løfteraketter og sprænghoveder ville have nok sprængstof til at lægge ethvert sted i ruiner.«
– Altså trænge gennem ethvert amerikansk raketskjold?
»Nej. Sagen er, at risikoen for os ikke vokser, hvis de bygger flere missiler. Ville det gøre nogen forskel, om de havde 1.000, 3.000 eller 9.000 missiler? Ikke efter min mening. Herudover anser jeg det for usandsynligt, at vi skulle angribe hinanden.«
»Med andre ord forsøger russerne at intimidere. Det er man lydhør over for i europæiske hovedstader i disse dage, fordi de fleste regeringer er venstreorienterede og består af politikere, som var imod USA’s opstilling af INF-raketter i Europa i 1980’erne. Hvem kan være overrasket over, at de er sympatisk indstillet over for Moskva?«
»I sidste ende bliver europæerne imidlertid nødt til at indse – om de nu kan lide det eller ej – at der er andre lande, de bliver nødt til at holde et vågent øje med, lande – der forstår, at et manglende missilforsvar giver dem mulighed for at spille med musklerne.«

Beskyttelse tilbydes
– De tænker på Irak, Iran..?
»Ja, og Libyen og Syrien på et senere tidspunkt. Så vores nye regering har konkluderet, at vi ikke længere kan tillade, at vort land forbliver sårbar over for denne type trusler, og vi vil gerne tilbyde vores allierede beskyttelse.«
– Burde missilforsvaret, og hermed mener jeg teknologien og selve skjoldet, blive tilbudt europæerne uden betingelser?
»Nej, det ville jeg være imod. Jeg ville heller ikke tilbyde russerne teknologien. I stedet bør vi tilbyde beskyttelsen, som er frugterne af teknologien. Det er selvfølgelig muligt, at vi under særlige omstændigheder vil samarbejde med lande og dele teknologi med dem.«
– Taler De om alle NATO-allierede?
»Hvis alle NATO-allierede enten individuelt eller kollektivt ønsker at blive beskyttet mod ballistiske missiler, vil vi gøre alt i vores magt for at udstrække den beskyttelse. Men det er ikke nødvendigvis det samme som at udlevere teknologien og lade Jer bygge skjoldet selv, også fordi indiskret håndtering af teknologien fra et praktisk synspunkt kan give andre mulighed for at udarbejde modtræk.«
– Ronald Reagan ønskede at dele teknologien med Sovjetunionen?
»Og det var efter min mening en fejltagelse.«
– Var han ikke blot visionær?
»Nogle gange begår visionære mennesker fejl. På det tidspunkt sagde jeg, at det ville være en fejl, og jeg tror, vi var i stand til at overbevise ham om, at det var den gale rute at tage, og i alle tilfælde afstod han.«
– Det var vel, fordi han ikke havde muligheden?
»Det kan godt være, at han ville have gjort et eller andet letsindigt og utilrådeligt, hvis han havde haft lejlighed til det. Han kunne have tilbudt at dele teknologi, inden vi havde et operativt system. Men det gjorde han ikke.«
– Hvad er rationalet bag et globalt missilforsvar?
»Idéen er vendt tilbage, fordi Clinton-regeringen er væk. Hans udspil var et fupnummer, der gik ud på fornærme europæerne og de allierede i Asien. Det skulle være så dyrt så muligt og tage lang tid at udvikle og være næsten ubrugeligt til at forsvare USA. Formålet var at stoppe bygningen af et missilforsvar.«
»Vi mener, det er i USA’s interesse at være beskyttet mod missiler i hele verden. Vi har styrker udstationeret hos vores allierede eller i nærheden. Derfor skal raketskjoldet ikke kun beskytte USA’s fastland.«
»Sandheden er, at vi amerikanere tror på teknologien. Vi er overbevist om, at hvis vi blot fokuserer på udfordringen, kan alt lade sig gøre. Det er også sund fornuft og vores pligt at gøre, hvad vi kan for at overleve.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her