Vinderen kan ikke smile

Blandt de bedste
BAD SCHUSSENRIED – Den overdådigt udsmykkede baroksal i Bad Schussenrieds kloster er fyldt til sidste stol. Hundredevis af lokale honoratiores fra Stuttgart-området er kommet for at se ‘Den schwäbiske Dialektpris’ blive overrakt.
Det virker som mere end held, at prisen i år går til delstatens regering, og at ministerpræsident Erwin Teufel (CDU) ledsaget af flere tv-hold tager imod den. Midt i delstatens valgkamp er disse billeder mere værd end vælgermøder – men bedømmelseskommiteen kan ikke være købt til lejligheden:
Med imagekampagnen »Wir können Alles – ausser Hochdeutsch« (Vi kan alt – undtagen tale højtysk) er det lykkedes at profilere Baden-Württemberg over for resten af republikken. Fem enkle ord udmejsler, hvilken selvfølelse, der trives her i Tysklands sydvestlige hjørne, som indbyggerne kalder »Das Ländle« (det lille land).
At ordet ‘alt’ ikke er nogen overdrivelse fremgår af statistikken: Ledigheden er republikkens laveste (5,2 procent mod landsgennemsnittet på 10), væksten er markant (4,2 procent mod den fællestyske på 3,1) og kriminaliteten er i bund.
Baden-Württemberg er noget ganske særligt. Mercedes’ og Porsches, Boris Beckers og Steffi Grafs hjemland. Tysklands krom-kammer.

Ørkenrævens søn
»Vi har brug for et sprog, så vi kan tale sammen – uden at andre kan forstå, hvad vi siger,« forklarer Stuttgarts tidligere overborgmester Manfred Rommel (CDU).
Ørkenræven Erwin Rommels søn er en ældre herre, der må sidde ned, mens han taler om hjemstavnen. Så går ministerpræsident Erwin Teufel til mikrofonen:
»Dialekt er liv, hjemstavn og balsam for sjælen,« siger han.
Bagefter er der kaffe og brød, men Teufel kan ikke blive hængende længe. Den 25. marts er der valg til Landdagen i Stuttgart, men selv om delstaten blomstrer, mukker vælgerne. Forudsigelserne er ikke gunstige for Teufels parti, der har regeret Baden-Württemberg i 47 år. Han har blot fire procentpoints forspring i forhold til den socialdemokratiske udfordrer, Ute Vogt.
Ministerpræsidenten drikker ud og forlader Bad Schussenried sammen med sine fire livvagter. Klokken er 15.30. Forude venter to vælgermøder. Plus det løse.
Harzen møder Brøndby
Landskabet er som Harzen og byerne som på Københavns vestegn. Grønne dale med idylliske landsbyer, muret inde bag industri og indkøbscentre. Her bliver bestilt noget.
»Schaffe, schaffe Häusle baue – und nicht nach den Mädle schaue,« som den schwäbiske talemåde foreskriver: Arbejd og byg hus, spild ikke tiden på at kigge efter pigerne...
For at skaffe arbejdskraft nok til det boomende erhvervsliv, har Baden-Württemberg indført tilflytterpræmier for østtyskere.
Et kvarter forsinket når Erwin Teufel med følge til Laupheim. Modtagelsen i medborgerhuset er overstrømmende.
»Vi glæder os over, at De er kommet til vor valgkreds,« hilser kredskandidat Peter Schneider. »Hvis Baden-Württemberg er Tysklands bedste delstat – og det er den! – så har denne valgkreds bidraget til det. Vi har indbyggere som få: 104 musikkorps og 133 frivillige brandkorps.«
Snart efter kan Teufel aflevere sin 75 minutter lange standard valgtale. Han er en mand af den gamle skole – én der ønsker at resultaterne skal tale for sig selv, men hvis ingen andre vil nævne det, må han selv fortælle, hvor skidt det så ud i starten af 90’erne – dengang tekstilfabrikkerne, ur- og smykke-industrien, radiofabrikkerne samt bilfabrikkerne var i krise – og hvor godt det går i dag:
»Baden-Württemberg anmelder flest patenter hvert år. Ud af 250 EU-regioner ligger Baden-Württemberg i spidsen. Vi har den laveste kriminalitet og færrest på socialhjælp, men det kunne blive endnu bedre: Hvis ikke vi skulle aflevere så meget til de andre delstater.«
Det sidste udråb mødes med højlydte klapsalver.
Sammen med de to andre rige, Bayern og Hessen forsøger Baden-Württemberg at slippe af med den økonomiske udligningsordning, som fordeler penge fra det konservative Syd til socialdemokratiske Nord.
»Vi har forgældet os for deres skyld,« siger Teufel og påviser, at delstaten ville være gældfri, hvis de forkælede nordtyskere skulle klare sig selv.
En nordtysker hedder »ein Nordlicht« på schwäbisk – »blålys« er formentlig den bedste oversættelse.

Speederen i bund
»Åh nej! Det var det, jeg frygtede,« siger pressebilens chauffør. Vi kører som nummer tre i Teufel-kortegen.
Da bilerne når motorvejsopkørslen ved Laupheims bygrænse, styrer Teufels chauffør den sølvfarvede Mercedes direkte ud i overhalingsbanen og trykker af med 180 km/t. De ledsagende sikkerhedsfolk tager motorvejens højre spor, og sammen haster de to pansrede biler gennem mørket.
CDU-manden i pressebilen er heldigvis også født med et rat i hånden. Privat kører han Audi TT, fortæller han. Pressen vrider sig af respekt.
»Sådan én overvejer jeg også at købe,« lefler journalisten fra Ruhr-området. Han har kun en gammel Golf.
»Vi er stærke i automobilindustrien, nummer ét ved siden af Detroit. Efter Silicon Valley er vi nummer to i computerindustrien med syv procent af verdensmarkedet. Vi udgør 12 procent af Tysklands befolkning, men bidrager med 40 procent af landets handelsoverskud. Mens Tysklands vigtigste handelspartner er Frankrig, er vores USA,« bryster Teufel sig af i byen Leutkirch.
Et par tusind mennesker sidder bænket i en sportshal for at høre ham.

Teufel trængt
De politiske modstandere i SPD håner den 61-årige Teufel for at være udbrændt.
Rygtet vil vide, at han farver sit hår. På hans valgplakat er der fjernet et par rynker. Men selv om han har været i valgkamp 10 timer nu, taler han videre. Et uformelt pressemøde med de ledsagende journalister bliver der også tid til:
»Man skal ikke vinde forsøge at vinde på sine gode resultater, man skal fortælle, hvad man vil i fremtiden – derfor har jeg fremlagt en fremtidsoffensiv, derfor har jeg fremlagt hvilke højteknologiske felter, vi skal være konkurrencedygtige på i år 2010,« siger han til journalisterne. »Man skal gøre stemmer ud af den gode stemning.«
I denne snævre kreds mærker man hans største styrke, som også er hans svaghed: Hans vilje. Teufel kan ikke give slip. Alvoren forlader aldrig hans øjne, selvom hans læber forsøger at smile.
»Hvad tipper De som valgresultat?« spørger en frisk radiojournalist.
»Jeg ved det ikke,« svarer Teufel. »Jeg tipper aldrig, som De ved. I et demokrati bør politikerne optræde tilbageholdent. Ved valget bestemmer borgeren, jeg kan kun afvente resultatet.«
Efterhånden er Teufel henvist til en helgardering. Hidtid var alene tanken om en SPD-ledet regering i Baden-Württemberg naturstridig; ved sidste valg fik partiet sølle 25 procent af stemmerne, men i de seneste meningsmålinger står SPD til 35.
Får CDU færre end 40 procent, kommer koalitionen med det liberale FDP i fare. Men Teufel har ikke tænkt sig at falde alene. Taber CDU Baden-Württemberg er det ikke hans men den kaotiske partiledelses skyld.
»Landspolitisk er CDU en katastrofe,« tordnede Teufel i sidste måned. Siden den svada forsøger formanden Angela Merkel og gruppeformanden Friedrich Merz at holde fred.
»Man har forstået mig, jeg oplever en helt ny samarbejdsvilje i Berlin,« roser Teufel ned i pressens mikrofoner.
Hvis CDU mister Baden-Württemberg, ruller der også hoveder i Berlin.

*Dette er den første af en række artikler op til valget i delstaterne Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz den 26. marts .