Læsetid: 5 min.

’Alderdom er jo ikke en sygdom’

Vi bør opfatte den voksende generation af ældre som en brugbar ressource og ikke som en belastning for samfundet, mener forskere
21. april 2001

Vi bør opfatte den voksende generation af ældre som en brugbar ressource
og ikke som en belastning for samfundet, mener forskere

Alderdom
Der er ikke så meget grund til at være bekymret over fremtidens voksende ældrebefolkning. For den ældre del af befolkningen vil vise sig at være i besiddelse af mange ressourcer til gavn for samfundet.
Til gengæld er der grund til være bekymret over de udbredte negative holdninger og forventninger til aldring, for de kan være en barriere for, at ældres ressourcer udnyttes optimalt. Det mener seniorkonsulent Hennning Kirk, en af oplægsholderne ved høringen »Det aldrende samfund – Grund til bekymring?«, der fandt sted på Christiansborg i går.
Han bakkes op af Christine Swane, institutleder ved Gerontologisk Institut.
»Når medierne for eksempel bruger ord som ’ældrebyrde’ til at beskrive den fremtidige situation i Europa med udsigt til et stigende antal ældre, er de med til at underkende de ressourcer, som mange ældre mennesker er i besiddelse af,« siger Christine Swane til Information.
En voksende del af ældrebefolkningen har øgede sundhedsmæssige, økonomiske og sociale ressourcer, viser undersøgelser fra blandt andet Socialforskningsinstituttet og Statens Institut for Folkesundhed.
»Men mange af os har stadig et negativt og stereotypt billede af ’den ældre’ som en svag og syg person, der ligger samfundet til last. Det svarer slet ikke til nutiden, hvor mange ældre lever et meget aktivt liv og har kompetencer, som de udvikler gennem hele livet,« siger Christine Swane.
»Et illustrerende eksempel er, at der i et børne-tv-program, hvor børn hver uge kan invitere ugens ’bedste Bedste’ med ind i studiet, indtil for to år siden, stod en gyngestol til bedsteforælderen. Og ind kom disse friske bedsteforældre, som kunne alt fra at sjippe forfærdeligt hurtigt til at stå på hovedet. Det passede slet ikke sammen, men det tog lang tid, før den blev fjernet,« siger hun.

Brug for ældre
Konsekvenserne af billedet af ’den svage ældre’ er blandt andet diskrimination på arbejdsmarkedet. Er en person over 50 år, står vedkommende ofte sidst i køen til et nyt job og først til fyring ved eventuelle nedskæringer.
»Også på arbejdspladsen vil ældre ofte opleve mistænkeliggørelse og negative forventinger, fordi mange af os opfatter ældre mennesker som langsomme og for eksempel mener, at de har svært ved at sætte sig ind i andre menneskers perspektiver,« siger Christine Swane.
Og netop nu, hvor der er udsigt til, at der bliver flere ældre og samtidig vil være færre unge, vil arbejdsmarkedet få stort behov for de ældres arbejdskraft.
En af løsningerne, der blev diskuteret på gårsdagens høring, er, at folk trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Men det kræver, at virksomhederne ikke kun bejler til de unge, men indretter arbejdsmiljøet, så det også passer til de ældres kompetencer.
»Forudsætningen for, at kunne gør brug af ældres ressourcer beror desuden på villigheden til efteruddannelse blandt seniorarbejdere og forskning til belysning af deres ressourcer,« siger seniorkonsulent Henning Kirk.
En anden mulighed for at bruge de ældres ressourcer er at skabe bedre muligheder for, at de kan deltage i frivilligt arbejde, siger Susanne Krogh Petersen, projektleder på organisationen Idé og co., der da også netop beskæftiger sig med friviligt arbejde.
»Men ud over at se på, hvad de ældre selv har lyst til, er det også nødvendigt at se på den eksisterende lovgivning,« siger Susanne Krogh Petersen.
»I dag er det for eksempel forbudt at forpligte sig i frivillig sammenhæng, hvis man modtager overførelsesindkomst, idet man skal være til rådighed for arbejdsmarkedet. Også selvom det frivillige arbejde kunne være vejen tilbage til et arbejdsliv.« Hvis de ældres ressourcer skal komme samfundet til gode, er det dog først og fremmest vigtigt at gøre op med de negative forventninger til de ældre, mener de tre oplægsholdere.

Holdningsændring
Christine Swane peger på, at de negative holdninger er et levn fra Antikken, hvor fysisk forfald blev sat i forbindelse med åndelig, moralsk og intellektuel svækkelse.
»Alderdom er jo ikke en sygdom. Men i de tidligere geriatribøger fra 1700-1800-tallet kan man se, at det blev opfattet sådan. Og fra psykiatiske kilder fra de første sindssygeanstalter, der blev oprettet, fremgår det, at alderdom og senilitet var ho-vedårsag til indlæggelse på sindssygeanstalt,« siger Christine Swane.
I dag er lægevidenskaben begyndt at se sygdom adskilt fra alderdom.
»Det betyder, at man både kan forebygge, behandle, helbrede og genoptræne, også når det drejer sig om ældre mennesker,« siger Christine Swane.
Henning Kirk mener des-uden, at de negative holdninger til ældre paradoksalt nok skal ses i lyset af, at samfundet i omkring hundrede år har ville gøre noget godt for de ældre. Der blev indført alderdomsforsørgelse, plejehjem og senere folkepension og hjemmepleje.
»I 1970’erne kom der fokus på, at kategoriseringen af ældrebefolkningen var blevet for klinisk, og at der var behov for mere social aktivitet, liv og kultur i pleje- og omsorgsektoren, og der blev sat fokus på ældres egne ressourcer,« siger Henning Kirk.
»Men selvom andelen af ældre, der har social- og sundhedsmæssige problemer, er blevet mindre, defineres kategorien ’ældre’ stadig som en gruppe, der har behov for megen hjælp,« siger Henning Kirk. Han mener derfor, at vi helt bør gå væk fra kategorien ’ældre’ i vores bevidsthed og i samfundslivet og ophæve alle aldersgrænser i lovgivningen, som for eksempel pensionsalder. Aldersafhængige rabatter og andre goder bør også ophøre, mener han.
»Dels vil sådanne ordninger miste relevans på grund af økonomiske forbedringer hos fremtidens ældre, dels vil det blive klart, at rabatter og andre aldersdefinerede goder i virkeligheden er socialt stigmatiserende og har bidraget til at fastholde alderstænkningen,« siger Kirk.

FAKTA
De raske ældre
*Ældre i dag klarer daglige gøremål bedre end tidligere generationer og deres fysiske aktivitet er større. I fremtiden bliver det desuden muligt at udsætte ældresygdomme til en endnu senere alder end i dag, mens det til gengæld er uklart, om perioden med de kroniske sygdomme kan forkortes. En af de væsentligste de-mografiske ændringer siden spædbarnsdødelighedens fald er faldet i ældredødeligheden, som har fundet sted siden 1950. Dødeligheden blandt personer over 80 år er faldet med en til to procent, og restlevetiden for 80-årige er steget med mere end 50 procent fra seks år til knap ni år. Årsagen er ændrede forhold, der har udsat fremkomsten af dødbringende sygdomme og forbedrede levevilkår for ældre. rad

Kilde: Bernard Jeune, leder af Institut for Sundhedstjenesteforskning og Ældreforskningscentret

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her