Læsetid: 4 min.

Bladtegnernes Gorm den Gamle

Lille men udsøgt Alfred Schmidt udstilling i Diamanten
5. april 2001

Udstilling
En kvantitativt begrænset, men væsentlig præsentation af originaltegninger, nogle kendte, andre upåagtede eller hidtil helt ukendte, af dansk politisk bladtegnings første store stjerne, Alfred Schmidt, besmykker for tiden den såkaldte Gallerigang i den Sorte Diamant. Ikke for ingenting kalder arrangøren, historikeren Søren Mørch Alfred Schmidt: Bladtegnernes Gorm den Gamle.
Alfred Schmidt indleder kongerækken af betydelige danske satiriske tegnere og fremhæver de beslægtede: Jensenius, Bo Bojesen og
Roald Als. Flere kunne være nævnt, f.eks. Arne Ungermann, der med sit rige talent også beherskede denne genre. Marquard Otzen ligeledes. Sandt er det imidlertid at den Schmidt’ske streg mere entydigt peger på de første tre og markerer en tradition, Schmidt ved sit virke grundlagde.
Udstillingen, Søren Mørch så fortjenstfuldt har iværksat i samarbejde med Den selvejende institution til fremme af Museet for Dansk Bladtegning, tager udgangspunkt i et opsigtsvækkende fund af en gammel kuffert. Kufferten, der lå under en sofa i et privathjem, anbragt i sikkerhed dér af en slægtning til Alfred Schmidt, tilhørte tegneren og indeholdt udkast og originaler fra de tidligste dage i karrieren frem til tegnerens sidste arbejdsår.

De store motiver
Alfred Schmidt (1858-1938), der var født i Horsens i gode kår, kom tidligt til hovedstaden, hvor han fik sin uddannelse på Akademiet uden dog at demonstrere et overbevisende malerisk talent.
Det var og blev tegneriet, der trak, og som han udviklede, og som tidligt allerede i 1880 skaffede ham fast plads på det dengang førende satiriske tidsskrift Punch. Her udviklede Schmidt så småningom sin egen sikre stil, der førte ham videre til det ærkereaktionære, men populære Puk.
Schmidt var af politisk observans nærmest højremand og passede derfor politisk ind i sammenhængen, men den ondskabsfulde tone i Puk stod ikke til den unge tegners mere godlidende temperament, der nemmere fandt bolig i det friere Klods Hans og ikke mindst i Blæksprutten. Sidstnævnte blev omsider Alfred Schmidts hoforgan, som han senere også redigerede. Her bragtes de tegninger, der udødeliggjorde Schmidt i dansk politisk satire: Stauning som flodhesten Jeppe, der ikke vil ind i kassen, Borgbjergs farverige forkyndelse fra Københavns Rådhus: Jensen er valgt, den lille radikale Zahle med det evigt sammenknebne øje og sidst men ikke mindst I.C. Christensen med ræven bag øret eller et sted i påklædningen.

En nyfødt genre
Hermed var den politiske bladsatires æra indledt. Eller satire og satire; Schmidt er nærmere humorist end strengt taget satiriker, aldrig skarp endsige ondskabsfuld. Schmidts pionerindsats inden for feltet betød, at det fra at have været en betænkelig affære at blive tegnet og udstillet offentligt – man havde endnu P.C. Klæstrups platte ydmygelse af Søren Kirkegaard i Goldschmidts Corsaren i ubehagelig erindring – var det lidt efter lidt en ære at blive foreviget af Alfred Schmidt i Blæksprutten.
Schmidt var borgerskabets talerør, vel nok i kunstnerisk familie med Fritz Jürgensen der også fortrinsvis fortalte det bedre selskabs fortællinger, men så at sige uden Jürgensens aldrig svigtende snert og indignation over snobberi og overfladiskhed i miljøet. Alfred Schmidt var først og fremmest en morsom mand, gemytlig med sine motiver.
Dertil kom Schmidts bekendt- og venskaber i de velaflagte kredse.

Schmidts reklamer
Her kommer anmelderens familiefortid uundgåeligt ind i billedet. Mellem Schmidt og den københavnske te-grosserer David Metz eksisterede et venskab og et samarbejde, som for sin tid var enestående i sin art. Schmidt leverede allerede tidligt reklamer i et samlet koncept til te-matadoren: Billedark med samlemærker til børnene, plakater, designede te-kasser og små reklamehefter til de voksne. På en af tegningerne i Diamanten anes på en transportkasse i havnen navnet David Metz. Mere kendt er tegningen af ministeriet Deuntzer ved Systemskiftet 1901, hvor ministrene sidder og slubrer te med en tehætte på bordet prydet af navnetrækket: David Metz. Stedet hvor man kom var Metz’ tesalon ved magasins Torv, på 1. salen, hvor City-Arkaden nu ligger.
Her på siden gengives et dobbeltopslag af Alfred Schmidts ABC til David
Metz’ forretning suppleret med talentmæssig overskuelig tekst af ’Bror Mika’. Vi befinder os omkring 1925, Mussolini er dagens mand, der trods alt imponerede det Italiens-rejsende bedre borgerskab ved at få togene til at køre til tiden. Lykkeligvis anes også latterliggørelsen af diktatoren, der unægteligt som en anden Napoleon af reserven har en tehætte på hovedet. Som så meget andet Schmidt tegnede for te-firmaet i disse år, blev det lille hefte hurtigt et samlerobjekt, blandt andet fordi materialet uanset naiviteten i tegning og tekst opviser en egen kvalitet – takket være Schmidt.
Det anbefales varmt at gå en tur i Diamanten og opleve det lidt større format i de politiske og andre tegninger. Så må man finde sig i den snævre, akavede Gallerigang og en noget umagelig ophængning. Tegningerne fra kufferten i Mørchs kyndige udvalg er der ikke noget i vejen med. Striben af fortrinsvis højdepunkter i Schmidts kunst er en danmarkshistorieformidlende oplevelse, familierelationer eller ej.

*Bedstefars kuffert: Værker af Alfred Schmidt (1858-1938). Museet for Dansk Bladtegning i samarbejde med Søren
Mørch. Det Kongelige Bibliotek, Diamanten. Gallerigangen. Til 4. maj. Gratis adgang

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu