Læsetid: 4 min.

Cd-box

11. april 2001

Af Anders Beyer, Klaus Lynggaard og KAREN MOHR SOKKELUND
(2. sektion)

Klassisk
Rued Langgaard. A Portrait in Chamber Music. Det Jyske Ensemble. Classico.
*Augustinusiana (en musikalsk spøg) hedder en af titlerne på denne cd med musik af Langgaard. Den kendte tobaksfamilie har længe vidst at sætte pris på klassisk musik. Langgaard komponede til Augustinus-familiens strygere. Godt at vide at både Augustinus og Langgaard har humor. Det er sandt at sige ikke stor kunst, der præsenteres, men alle sten skal øjensynlig vendes i komponistens produktion. Titlerne er de mest interessante: »I det blamerende efterårslygteskær«, »Flammekamrene« og »Écrasez l’infâme«. I en eftertid virker de nærmest humoristiske. Sådan var de nok ikke ment, nærmest tværtimod. Det Jyske Ensemble med gæster spiller glimrende.

Rued Langgaard. 4., 6., 10. og 14. Symfoni. Sfærerenes Musik. Radiosymfoniorkestret under John Frandsen, Michael Schønwandt og Ole Schmidt. Danacord.
*Cd’en har etiketten ’Late Romantic’. Det er rigtigt, men næsten en ondskabsfuldhed over for komponisten, for det betyder her retro i den helt tunge ende. Gammel eller ny: Hvor er det dog pragtfuld musik at lytte til! Alle optagelser er gamle, men alle fortjener de at blive genudgivet. De skulle prøve at svømme hen i denne orkestrale flod af pretentiøs orkestersovs. Det er ren filmmusik. Sfærernes musik fra 1918 transcenderer det forudsigelige og spiller sig ind i den eksklusive klub af værker, der ikke havner i glemmebogen. beyer

Verdensmusik
Tziganes Roumanie. (Atoll Music/Amigo).
*Roma-musikken er populær. Det koger franske Atoll Music en tynd suppe på. De væsentligste ingredienser er rumænsk folkemusik spillet af rumænske romaer, der udråbes som de største fortolkere af genren. Nå! Ikke at de ikke kan spille. Men det er altså kun sangerne Romica og Gabi Lunca, der holder anmelderen vågen – selvom akkompagnementerne er lidt vel tamme. Pladens øvrige numre falder desværre alle ind under kategorien stillestående folkemusik. ’Tziganes Roumanie’ slår på omslaget plat på sigøjner-myterne med stereotype billeder af spåkonen med krystalkugle og et forførende glimt i øjet. Men den løsslupne vildskab, som roma-musikere faktisk er berømte og berygtede for, udbliver på pladen.

The Shrine: Afrodigital – Future Sounds From The Motherland (Import: Temba).
*De tre dj’s, der gemmer sig bag The Shrine DJ Posse, har fat i den lange ende. På Afrodigital har de mixet en cocktail af nyere dancefloor-beats fra Senegal, Mali og Sydafrika. For at fuldende har de dekoreret med et par af de garvede (bl.a. raïmusikkens bedstemor Cheikha Rimitti) samt en række remixes, hvor især den ægte afrobeat (Tony Allen og Femi Kuti) vinder ved stævnemødet. Hvis det er lyden af Afrika anno 2001, tegner verden lys. For det er sublime sager, The Shrine DJ Posse disker op med på Afrodigital – når man lige ser bort fra enkelte smuttere som François K’s Body & Soul Vocal Mix af Cesaria Evora’s Carnaval de São Vicente, der blot skævvrider musikkens nerve ved at smøre for tykt på. moh

Rock
Run DMC: Crown Royal (Arista/BMG)
*Gode gamle Run DMC fik lidt af et comeback på klubberne for et par år siden med Jason Nevins’ bombastiske remix af »It’s Like That«, men ellers har gruppen ikke rigtigt kunnet gøre sig bemærket siden midt-80’erne, hvor de styrede hiphopscenen fuldstændig – ja, i samarbejdet med Aerosmith på disses »Walk This Way« opfandt de den fusion af rock og hiphop, der skulle bane vejen for
Beastie Boys’ gennembrud. Crown Royal er gruppens første album i otte (!) år, og former sig nærmest som en hyldestplade til disse tre pionerer, idet et hav af tidens (amerikanske) rockstjerner – Fred Durst, Kid Rock, Third Eye Blind, Sugar Ray – samt ditto hiphopnotoriteter – Nas, Prodigy, Method Man m.fl. – er med indover for at give sit besyv med på en plade, som det praktisk taget ikke er muligt bare at holde bare en lille smule af.

Semisonic: All About Chemistry (MCA/Universal)
*Det solide om end vildt bagstræberiske engelske mainstreamrocktidsskrift, Q, gav denne plade fem stjerner. En sensation, taget i betragtning, at sidst det skete var helt tilbage i forbindelse Oasis’ Be Here Now – selv om der
i samme nummer også faldt fem stjerner til Daft Punks Discovery! Men ikke desto mindre uforståeligt, når man lytter til, hvad Semisonic formår på All About Chemistry: Rock for midaldrende mænd med hang til ’musik du kender’ og et minimum af overraskelser. Sympatisk, kompetent, melodisk og en lille smule kedeligt ville dette traditionsbevidste udtryk, tilsat en sjat moderne metabevidsthed, have heddet ’new wave’ i 1979 – og stadig ikke have været fem stjerner værdigt!

Bertine Zetlitz: Beautiful So Far (EMI)
*Trods det eksotisk klingende efternavn er Zetlitz altså norsk – ikke at det kan høres på Beautiful So Far, en opdateret portionsanrettet europop med lige skæve hjørner nok til at man ikke falder i søvn på stedet. Hvilket i høj grad skyldes den svenske Tore Johansson (The Cardigans, Solveig Sandness), der er på omdrejningshøjde med tidens krav om lettere uortodokse klange. Selvfølgelig ikke for uortodokse! Og uden Johanssons moderne fernis er det heller ikke sikkert, man havde kunne sidde stille pladen igennem, for trods et par charmerende sange kan det ikke hævdes, at Zetlitz besidder hverken den helt store stemme endsige bare noget, der kunne tolkes i retning af et særpræg. -lyn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her