(2. sektion)
Verdensmusik
*Cubanske Orlando »Cachaíto« Lopez fabelagtige bas har været rygraden i de mange Buena Vista Social Club-konstellationer. Nu er det hans tur til skiven i eget navn. Cachaíto regnes som Cubas bedste bassist af den gamle skole med et repertoire, der spænder fra populærmusik til klassisk over jazz og avantgarde. Han har det nu heller ikke efter fremmede, for familiealbummet rummer et par af de store stilskabere i cubansk musik: Israel »Cachao« Lopez (hans onkel) og Orestes »Macho« Lopez (hans far).
Pladen distancerer sig markant fra de tidligere Buena Vista-soloting, for Cachaíto er et sandt musikalsk legebarn og kommer langt omkring i stilarterne: Det ene øjeblik snor han dig om sin finger sammen med Ibrahim Ferrers smægtende vokal og varm rytmisk son, det næste rykker roden tæppet væk under dig med tågebanker af hammondorgel og elektriske guitarer en masse. Hans bas kluk-ler, når han drillende fusionerer de traditionelle cubanske kort, han har så mange af på hånden, med jokere fra andre kulturer og generationer. Blandt de prominente fremmede høres Hugh Masekela (trompet), Pee Wee Ellis (tenorsax og hammondorgel) og Dee Nasty (scratch).
Med Cachaítos varme tyggegummibas placeret i centrum jammer det brogede hold sig lystig gennem pladen. Af alle Buena Vista-skiverne er dette den mest originale, den skæveste og mest jazzede et nummer er ligefrem dedikeret til Charlie Mingus. En sjældent varieret basklassiker, som får ørerne til at folde sig helt ud: Ikke noget med at gå i stand-by her. Det gælder også den løsslupne bassist, der er tilbage i København den 8. maj med Ibrahim Ferrer, Omara Portuondo, Rubén González og de andre Buena Vista-rødder.
