Læsetid: 1 min.

Digteren Weltzer

20. april 2001

(2. sektion)

Nedslag
Navnet Johannes Weltzer (1900-51) siger næppe en yngre generation noget, selv om han traditionelt indtager en lille plads i dansk litteraturhistorieskrivning. Men pludselig sagde en noget, som fik et antal læserbrevskribenter til at reagere. Det var Per Stig Møller, der i sin Kaj Munk-monografi en passant nævnte kommunisten Weltzer. Det er jo ikke videre hensynsfuldt at sætte en mærkat på et menneske, som om den var det eneste kendetegn. Og slet ikke, når det gælder en digter. Læser man hans produktion, hvad altså ikke mange gør, er det heller ikke det mest fremtrædende træk, selv om han enfoldigt, som så mange kloge mennesker i 1930’erne, deponerede en part af sin humanistiske livstro i Sovjetunionen af modbydelighed ved nazismen.
Han hørte til den lystigt-melankolske generation af kommende berømtheder, der tilbragte store dele af deres studietid – »uskyldighedens lange eftermiddag« – i Københavns Universitets frokoststue på Studiegården, Johannes Wulff, Schade, Jørgen Bukdahl, Kjeld Elfelt, Broby-Johansen, Lulu Ziegler o.m.a., med respekt for den lidt ældre Tom Kristensen og hans stambord i hjørnet. Præstesønnen fra Vester Hassing i Vendsyssel, student fra Øster Søgades gymnasium, fandt hurtigt tonen og poesien og sit andet jeg som Jens Kasper Søndenvind, fuld af urolig rejselyst og høj luft oven på 1. Verdenskrig. En drøm om ørneflugt:

Over alle Himle
drager mægtige skyer.
Jordens Paafund funkler dernede –
det myldrer skønt og allevegne.

Og sÅ sad han omsider på Strickers Hotel i Christiansfeld, Brødremenighedens stad, og skrev på sine meget læseværdige erindringer, et tidsbillede, som nu er ren nostalgi. De usandsynlige Hverdage (1953) hedder bogen, ikke færdiggjort af ham selv, men lappet sammen af venner. Han var, som han fortæller, med til at grundlægge Klinte, senere kaldet Vild Hvede og endelig Hvedekorn. Det er da en varig indsats.
De legede lidt med dadaismen dengang. Og stud.mag. Weltzer skrev »Alma. Et lyddigt fra Tyverne«:

Adakadejsan, simbira gastir,
hamaradawan, satinarundr...

Dette poetiske nonsens huskes han nu gerne for i mere grundige antologier. Digteren Weltzer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her