Læsetid: 4 min.

Dr. Gysis tredje vej

Manden, der bragte resterne af DDR’s socialistiske enhedsparti til Vesten, taler ud
23. april 2001

MANDAGSBOGEN
På en rejse til Indien i 1988 med en jurist-delegation fra DDR så Gregor Gysi en fattigdom, der overbeviste ham om, at han som socialist stod på den rigtige side. Han følte sig stærkt utilpas over de underdanige tjenere på spisestederne og sammenlignede med de hovne, østberlinske kelnere, der altid lod kunderne forstå, hvem der bestemte. Måske var det her, hans vilje til at acceptere en tredje vej opstod, funderer filuren i sin nye bog.
Tilfældet ville, at han året efter blev den mand, der skulle bringe resterne af det tidligere statsbærende socialistiske enhedsparti med over i det statsligt forenede Tyskland.
Dr. Gregor Gysi, uddannet kvægopdrætter og jurist, blev i 1980’erne kendt som forsvarer for systemkritiske DDR-borgere som Robert Havemann og Rudolf Bahro og fremstod efter omvæltninger og Murfald som leder af Partiet for Demokratisk Socialisme, PDS. Han var formand de første år og frem til sidste efterår leder af PDS-fraktionen i den tyske Forbundsdag.
Efter sin fratræden som parlamentarisk leder har han nu skrevet om sin tid som offentlig person – en tid, der har været præget af en intens forfølgelse fra den politiske klasse, men som også har gjort ham til en skattet deltager i politiske talkshows.

mellme
Det er en historie om et broget parti, der med rødder i en autoritær statssocialisme skulle agere i et vestligt demokrati, hvor målet har været at tage del i det parlamentariske arbejde samtidig med at fastholde en socialistisk vision. Gysi udtrykker det som et ønske om at opnå en europæisk normalitet med et parti til venstre for Socialdemokratiet – også i Tyskland.
Årsagen til den dybe mistillid, han og partiet er blevet mødt med, finder han i venstrefløjens minimale rolle i tysk historie. Udgrænsningen af dele af det politiske venstre fortsatte i det Vesttyskland, der stort set overtog et helt embedsmandsapparat fra nazi-tiden. Den totalitære antikommunisme, som også fik næring af det autoritære DDR-styre og murbygningen, blev identitetsstiftende for forbundsrepublikken.
Da den kolde krig var vundet og Warzawapagten forsvundet, måtte det lille ’efterfølgerparti’ stå for skud som en erstatning. Og det fik Gysi selv at føle med gentagne beskyldninger om at have været medarbejder ved Ministeriet for Statssikkerhed. Men PDS er ikke kommunistisk og optrådte ikke, som det blev forventet af det. Når det udtalte sig mod Muren, blev det betegnet som hyklerisk. Udtalte det sig for mere demokrati, fik det at vide, at det kunne det ikke tillade sig, fordi det kom fra DDR-tiden.
Men atmosfæren er blevet bedre efter valget i 1998, hvor det blev klart, at partiet ikke kunne jages ud af Parlamentet. Gysis forklaring: Antikommunismen mangler et grundlag, og det er svært at blive ved med at sende had mod nogen, der nægter at hade tilbage. På den anden side har det mindskede ydre pres ført til, at låget er lettet på den indre uenighed.

mellme
Stærkt i bogen står et kapitel om den næsten konsekvente udryddelse af den østtyske elite efter genforeningen. Næsten alle med ledende stillinger blev erstattet af repræsentanter fløjet ind fra Vest, hvilket efter Gysis mening har besværliggjort østtyskernes integration i den nye stat. Nok var man glad for at se en afskyet leder forsvinde fra sin arbejdsplads, men det betød ikke, at man selv blev forfremmet.
Det kan godt være, at det for Vest-siden især drejede sig om, at det var mest praktisk og økonomisk at lade de østtyske instanser forsvinde, men det kom til at betyde, at f.eks. specialister blev kastet ud i arbejdsløshed eller måtte emigrere. Og med overførslen af vestlige eliter måtte enhver nedlukning af virksomheder forekomme som fremmedbestemt.
Det store kapitel om Jugoslavien sætter NATO-aktionen i et lidt andet lys, end det er gængs på disse breddegrader. Gysi kom for skade at tage ned at tale med Milosevic under krigen og fik på puklen for det. Tidspunkt og omstændigheder var måske heller ikke velvalgte, men samtalen drejede sig om et mæglingsforslag, partiet havde fremsat før krigen.

mellme
Der er dog ikke kun tale om selvretfærdiggørelse. Der bliver ikke delt roser ud til hverken de vestmagter, der drev opløsningen af det alliancefrie Jugoslavien frem med forcerede anerkendelser af delrepublikker – eller til den Milosevic, der instrumentaliserede nationalismen til egne formål. Milosevic, der havde været en så værdsat samtale- og forhandlingspartner for vestlige ledere. Det påpeges, at selvom de ledende tyske ministre i begyndelsen af 1999 mere og mere begyndte at tale om folkemord og forbrydelser mod albanerne, holdt regeringen ikke op med at sende albanske asylansøgere hjem.
Heller ikke de stærkt manipulerende oplysninger, der skulle sikre befolkningens opbakning til krigen, vurderes højt. For offentligheden er aldrig blevet informeret om de egentlige, storpolitiske motiver til interventionen. Kapitlet burde være tvangslæsning for alle, der faldt for propagandaen, eller som var med til at udbrede den.
Bogen rummer desuden en række overvejelser om venstrefløjens opgaver i den globaliserede verden. Partiet bør se sig som en del af samfundet og som sådan prøve at ændre det. Kernen i modstanden mod neoliberalismen skal være at hindre, at markedsøkonomien udvikler sig til et markedssamfund, samt erkendelsen af at det sociale spørgsmål i dag hænger uløseligt sammen med det økologiske. Alt sammen skrevet uden ideologiske skyklapper.
Selvom han selv og partiet er hovedmotivet i den sine steder lidt langtrukne bog, lykkes det Gregor Gysi at give et bredt og engageret billede af tysk og europæisk politisk historie siden 1989.
Hvad, Gysi skal lave fremover, ligger ikke helt klart, men en tilbagevenden til advokatgerningen er ikke fjern for den, der mere end nogen anden har været set som østtyskernes advokat. Men hans navn nævnes også i forbindelse med hvervet som regerende borgmester i Berlin.

Ransagelse
*Gregor Gysi: Ein Blick zurück, ein Schritt nach vorn. Hoffmann und Campe Verlag, Hamburg, 2001. 384 sider, indb. DM 39,90

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her