Læsetid: 4 min.

Film i tv

11. april 2001

*Eric Rohmer er - trods sine 75 år - på højde af sin evne i denne kærlighedskomedie fra 1996, der charmerer uden et sekund at anstrenge sig for det. Tværtimod begynder Rohmer filmen stik mod alle dramaturgiske regler: den unge generte student Gaspard ankommer til Bretagne-kystbyen Saint Malo i den stærkt befolkede sommersæson og går ensomt omkring og bemægtiger sig sit territorium, mens han venter på den pige, han tror han er forelsket i. Mange replikker udveksles ikke dette første fremragende kvarter, men der lægges solid bund for den anderledes ordrige efterfølgende intrige, hvor Gaspard filtrer sig ind i komplicerede forhold til hele tre piger: Léna, der dukker op, da han mindst venter det; servitricen Margot, som han møder på stranden og udveksler intime erfaringer med; og Margots veninde Solène, der gør sig store amourøse forhåbninger. Rohmer skaber »et overflødighedshorn af følelsesmæssige, filosofiske og komiske rigdomme,« som guiden Time Outs Geoff Andrew skriver – »hans frugtbare indsigt i kærlighed, venskab, manipulation, sammentræf og tilfælde støttes af hans typisk levende sans for tid og sted, og af de suverænt naturlige præstationer.« – Smukkere ord kan dårligt siges om fænomenet Rohmer, der bedre end nogen anden, jeg kan mindes, beviser, at man ikke behøver benytte ungdomsfilmens nedadtalende læst for at fortælle om de første, helt elementære romantiske forbindelser og kærestesorger. Et sommereventyr fik det største bifald, jeg hørte under Cannes-festivalen i 1996 – ikke af det modne gallapublikum, men til en forestilling med tilskuere, der for det meste var jævnaldrende med filmens personer.
Conte d’été / Et sommereventyr. TV2, torsdag kl. 00.35-02.25

*David Fincher leger drevent med både hovedpersonen og tilskueren i denne historie om fup og sandhed, illusion og virkelighed. Det handler om en leg, der sættes i system, men er også et drama om ensomhed og identitetstab. Michael Douglas er Nicholas Van Orton, en hård, ensom og tilsyneladende ret så følelsekold finanskonge med et falleret ægteskab bag sig og et fjernt forhold til en flippet yngre bror. Nu da Orton fylder 48 og har nået den samme alder, som faderen havde, da han begik selvmord, kan han ikke lade være at se tilbage på denne dystre fædrene arv og tænke sit. Han mangler meget i sit liv, og så slår Orton til, da det gådefulde selskab CRS tilbyder ham at blive »et nyt menneske«. Hvad har han at tabe? Men med mareridtets snigende logik begynder jorden at skride under ham. Hvad er tilfældigheder, og hvad skyldes det mystiske selskab, hvis motiver til at plage ham forbliver uklare? Meget Kafkask er det alt sammen – Orton er en lille brik i et større spil, hvis regler det synes omsonst at lære undervejs, og han udsættes for mere og mere livstruende fælder og besynderlige sammentræf, der lader ane en højere styrelse. Hvem er med, hvem imod ham? Hvordan skelne ven fra fjende? – Det seriøse og det legende går ikke fuldstændig op i en højere endhed, men Sevens begavede instruktør David Fincher viser sig endnu engang som en mester i at udnytte filmsproget til det yderste og fylde hver scene med urovækkende indfald. Hans klipning kan næsten føles for stram, hans ideer for sammenpakkede. Fincher, der siden lavede den omdiskuterede og endnu mere ambitiøse Fight Club, tilhører den generation, der er vokset op med MTV, og instruktionen af en række meget roste musikvideoer blev faktisk hans adgangsbillet til de store Hollywoodproduktioner. The Game er hans mest letbenede film hidtil og viser hans exceptionelle iscenesættertalent i virtuos udfoldelse.
The Game. DR 1, fredag kl. 21.15-23.20

*Dirch Passers charme vokser i mine øjne proportionalt med, at han dæmper sit balstyrige udtryk ned og lader os opdage, hvordan hans lune og varme gennemstrømmer den store krop. Brølekomikeren kunne spille andet end farce og viser det i Bussen fra 1963, hvor han fremstiller den sagtmodige landlige buschauffør Martin, der er en af sognets elskede figurer og med god grund populær blandt skolebørnene. Da et mere strømliniet bus-selskab vil overtage ruten, sætter sognets kvinder sig til modværge, for de vil ikke af med Martin. Historiens vingefang er til at overskue, men filmen hører klart til i den bedre tredjedel af Passers store filmografi, der især svulmede op i 1960’erne, hvor han i periode 1962-67 lagde teaterarbejdet på hylden og helt helligede sig filmen. Manuskriptet bygger på Arne Skouens norske film med samme titel, og Finn Henriksens instruktion er nydeligt håndværk. Og så har Passer en af sine sjoveste scener på film, da han sættes til at hugge hovedet af en kylling og ikke kan få sig selv til det. Blandt de øvrige medvirkende er en veloplagt Lily Broberg, en træt udseende Malene Schwartz (som Passer er lun på), Karl Stegger, Paul Hagen og Axel Strøbye.
Bussen. TV2, lørdag kl. 20.00-21.40

*Tim Roth instruktørdebuterede med det uhyggelige drama om blodskam I familiens skød, men har også udfoldet sig uhyre talentfuldt foran kameraet. I denne blanding af thriller og kærlighedsfilm spiller han en fængselsindsat, der har en affære med en ensom tandlæge, som arbejder på deltid i fængslet. Hun spilles af Julia Ormond, der her skal være ikke så lidt bedre end i fadæsen Smillas fornemmelse for sne. Det starter hedt med sex ved første udgangsmøde, men inden længe præges det farlige forhold af komplikationer i form af afpresning. Den engelske film, der ikke har haft dansk biografpremiere, er instrueret af Angela Pope og produceret med begrænset budget af BBC i 1994, altså før Julia Ormond spillede titelrollen i Smilla. Dengang var hun en af de mest lovende stjerner på firmamentet, men Bille August-filmen og en uklog medvirken i Nikita Mikhalkovs gruelige storfilms-flop Barberen fra Sibirien har fået hendes aktier til at dale ganske betydeligt.
Captives/Kærlighed bag tremmer. TV2, fredag kl. 22.40-00.20

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu