Læsetid: 3 min.

Firmaerne er fjenden

Proteststormen fra Seattle er en kamp mod firmaers magt –ikke globalisering som sådan, mener amerikansk sociolog
2. april 2001

.

Mandagsbogen

Global GuerillaDen verdensomspændende protest-bevægelse, som er opstået i kølvandet på demonstrationerne i forbindelse med WTO-mødet i Seattle sidste år, er ifølge den amerikanske sociolog Amory Starr, som har skrevet en ny bog om fænomenet, et opgør med den omsiggribende ’corporatization’ af verden.
Dét ord kræver nok en lille forklaring: ’corporate’ betyder umiddelbart en ’kooperation’ – altså et fællesskab. Men det er naturligvis ikke i denne betydning, at begrebet ’anti-corporate’ skal for-stås i bogen Naming the Enemy med undertitel: ’anti-corporate movements confront globalization’. På amerikansk betyder ’a corporate’ et (aktie-)selskab. Og ’anti-corporate movements’ kan derfor oversættes til ’firma-fjendtlige bevægelser’.
Amory Starr analyserer således de mange forskellige, globale protestbevægelser, der er opstået gennem de seneste år, som en reaktion mod den omsiggribende ’corporatization’. Det danske sprog må melde pas. En direkte oversættelse – ’selskabelig-gørelse’ – rummer helt andre konnotationer, end begrebet er tiltænkt på amerikansk. Der er nemlig langt fra tale om, at verden bliver et mere muntert sted at leve, fordi de største koncerner i stigende grad fusionerer med hinanden.
Stadigt flere mennesker føler, at virksomhedernes centralisering i globale mega-monopoler på kryds og tværs af landegrænser medfører et gradvist tab af demokratisk kontrol. Virksomhederne afkobler sig fra samfundet.

Firma-fjendtlighed
Pointen hos Amory Starr er, at globale koncerner ikke alene er blevet ikoner for en skævvredet udvikling: I mange menneskers øjne fremstår de multinationale selskaber som selve drivkraften bag en øget social ulighed i verden. Og derfor begynder de globale virksomheder nu at møde modstand fra de utallige bevægelser og grupper over hele kloden, der bekæmper samfundets ’corporatization’. Den uoverskuelige udvikling får et ansigt: virksomhederne. I bogen skelner Amory Starr mellem tre forskellige former for ’firma-fjendtlig’ aktivisme:
*Den første form for aktivisme forsøger at gennemtvinge øget regulering af globale virksomheder gennem det etablerede politiske system. Målet er, at det repræsentative demokrati i hvert enkelt land skal stille vidtgående krav til, hvordan virksomheder kan opføre sig. Amory Starr skriver om disse aktivister, at de »synes at fantasere om, at folk i den første verden kan opretholde deres nuværende levevilkår, forbrug og teknologi, og samtidig lette gælden for de fattigste lande, opløse det militær-industrielle kompleks og redde arbejdere i den tredje verden fra umenneskelige arbejdsforhold på det globale samlebånd.«
ATTAC-bevægelsen nævnes i denne reformistiske kategori.
*Den anden form for ’firma-fjendtlig’ aktivisme betegnes »globalisering fra neden«. Aktivisterne nærer ingen tiltro til det etablerede politiske system. Amory Starr skriver: »Den grundlæggende idé i denne ’folkets globalisme’ er, at mennesker over hele verden er truet af den samme nedbrydning af miljøet, overgreb på menneskerettigheder og manglende overholdelse af arbejdsrettigheder – og at en magtfuld alliance kan dannes, som kan holde virksomheder og regeringer ansvarlige over for almindelige mennesker frem for eliten.« Den mexicanske selvstændigheds-bevægelse, Zapatisterne, nævnes som den mest synlige eksponent for »globalisering fra neden«.
*Den tredje form for aktivisme handler om at afkoble sig helt fra den ’virksomheds-styrede’ verden og danne små selvforsynende enheder i nærsamfundet, hvor virksomheder ikke kan få lov at spille nogen rolle. Modsvaret til ’corporatization’ bliver dermed at realisere økologisk bæredygtige alternativer til den herskende markedsorden. Slagordet hedder: ’småt er godt’. Modstandsgrupperne betragter ikke blot virksomhedernes voksende magt som illegitim. De mener, at store virksomheder har udspillet deres rolle.

Hinsides anti-global
Bogens grovkornede kategorisering af de ’firma-fjendtlige’ bevægelser anvendes ikke konsekvent. Flere organisationer (f.eks. Greenpeace) nævnes under flere af kategorierne, mens medlemmerne i en bevægelse som ATTAC også dækker flere af de nævnte strømninger. Bogens største fortjeneste er derfor, at den nuancerer den hidtidige opfattelse af de nye, folkelige modstandsbevægelser som alene et udtryk for såkaldt ’anti-globalisering’. Bogen er med til at give den flertydige udvikling, som aktivisterne bekæmper, en mere præcis etikette: ’corporatization’.
Skønt bogen markedsfører sig selv som »den første systematiske dokumentation af den internationale modstand mod transnationale virksomheder«, vil den dog næppe få samme gennemslagskraft, som Naomi Kleins journalistiske bestseller No Logo. Dertil er Naming the Enemy alt for farvet af den samme indignation, som driver de mange unge firma-stormere.

Monopol-kapitalisme
*Amory Starr: Naming the Enemy - anti-corporate movements confront globalization, Zed Books, 2001, s. 268, $ 27,50

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu