Læsetid: 6 min.

Den første moderne kvinde

Colette var ikke en ’kærlighedens ypperstepræstinde hun var den første kvinde, der systematisk undersøgte det moderne kvindelivs dilemmaer,’ siger hendes biograf, Judith Thurman
7. april 2001

Biografi
Begge den amerikanske forfatterinde Judith Thurmans to store biografier handler om store europæiske forfatterinder – og damer: Karen Blixen-biografien fra 1983 blev en verdenssucces og grundlag for Sidney Pollacks Out of Africa. Nu har Thurman brugt ni år på at skrive om Colette (1873-1954). Hvorfor vælger hun europæere, spørger jeg hende.
»Bortset fra Emily Dickinson er der ingen amerikanske forfatterinder, der har betydet så meget for mig som Blixen og Colette,« svarer Judith Thurman. »Det er ikke fordi jeg har fravalgt amerikanere, men jeg europæiserede mig allerede som ganske ung, mange af mine venner er europæere og alle mine vigtigste erfaringer som voksen har jeg gjort i Europa, som jeg rejste til umiddelbart efter college. Jeg boede i Europa fra 1967 til 1972.«
»Jeg begyndte som journalist med at skrive om kvindelige forfatterskaber. I det amerikanske kvindemagasin Ms havde jeg en klumme, der hed Lost Women, hvor jeg blandt andet biograferede Sor Juana, Inès de la Cruz, Louise Labé – og Karen Blixen. På grund af Blixen-artiklen opfordrede en forlagsredaktør mig til at skrive hendes biografi. Sådan gik det til,« smiler Judith Thurman.

Faldt ind i det
– Hvorfor har du valgt biografien som din genre?
»Oprindelig skrev jeg digte, og det var slet ikke et bevidst karrierevalg, jeg faldt ind i det. Efter Blixen begyndte jeg på en roman, men jeg turde ikke udgive den, den er stadig ikke færdig. Men
Blixen-biografien blev jo en succes, og så er det jo der, man skal tjene sine penge.«
– Det lyder altsammen meget pragmatisk?
»På den ene side, på den anden er det også en stor eventyrrejse at skrive en biografi. Og jeg har skrevet så megen skønlitteratur, at jeg ved, at jeg har brug for den tvang, strukturen opstiller, for at have noget at reagere i forhold til.«
– Er det den samme proces at skrive fiktion og biografi?
»Man må arrangere en stor narrativ struktur for at holde det hele i gang, det nytter ikke blot at lave en kronologisk fremstilling. Så der er tale om en form for kreativ skrivning, det er litteratur, man laver.«

Et monster
– Hvad synes du om Colette efter at have levet sammen med hende i ni år. Kan du lide hende?
»Det forhold jeg har fået til hende overskrider modsætningen mellem at kunne lide eller ikke lide. Jeg har brugt så meget af mit eget liv for at forstå hende, at der opstår et dybtliggende bånd. Hun er et monster, jeg respekterer hende, jeg beundrer hende, hun er grådig, sensuel, vis, umulig, generøs, narcissistisk og meget mere.«
»Man kan kun forstå det, man har i sig selv, og jeg tror alle har gjort de erfaringer, Colette skriver om, fordi de er så primale: Vi sensualiserer alle vore tidligste relationer. Det handler om magt, kærlighed, grådighed, tab. Man kan finde det i sig selv, hvis man er tilstrækkelig åben. Både med Blixen og med Colette har mit problem været at erkende de ting i mig selv, som er svære at se i øjnene.«
– De problemer, Colette som en af de første moderne kvinder står i og skriver om, er de problemer så at sige alle vestlige kvinder står i i dag – de er ikke blevet afskaffet, kun udbredt?
»Netop, og det tror jeg ikke, nogen har set før. Hun har altid været betragtet som ’kærlighedens ypperstepræstinde’. Men det, hun hele tiden kredser om, er netop, hvad det vil sige at være selvstændig kvinde i et moderne samfund, hun er den første, der stiller sig spørgsmålene: Hvordan kan man både være kvinde og individ? Moder og kunstner? Hvordan bliver man ældre? Hvad stiller man op, når man stadig har sit seksuelle begær, men ikke længere er seksuelt begæret?«
»Ingen er forberedt på at blive gammel, vi tror alle, at det ikke sker for os. Det var arbejdet med denne bog, der fik mig til at se min egen aldring i øjnene,« erklærer den smukke, halvtredsårige forfatter uden gnist af koketteri.
– Colette rutscher op og ned ad den sociale rangstige, uden at det afficerer hende synderligt. Er hun et eksempel på den feministiske analyse af, at patriarkatet kommer før klassesamfundet, og at køn er mere afgørende for kvinders skæbne end klasse?
»Klassen er vigtig for hende. Der følger privilegier med høj status, men på den anden side tilhører klasseproblemet politikken, og Colette interesserer sig overhovedet ikke for politik. Hun har en meget udflydende opfattelse af klasse, hun nægter at lade sig klassificere i begge ordets betydninger.«
»Når det er sagt, så må jeg sige, at jeg tror, at kvinder har mere til fælles på tværs af klasse, end mænd: Kampen for at blive individer, forholdet til magten osv.«
»Alle er opdraget af en kvinde, en der både er tjener, slave og herre. Det er en afgørende erfaring, der ligger til grund for såvel misogyni som madonnadyrkelse. Hvis opdragelsen blev ændret, ville strukturen også ændre sig, men det er blot ikke sket.«
– Hvad betyder psykoanalysen for dit arbejde?
»Psykoanalysen er nyttig, men den er ikke tilstrækkelig. Psykoanalysen er for optimistisk over for den menneskelige natur. At man forstår et problem er ikke det samme som at det forsvinder, psykoanalysen kan oplyse men ikke frelse nogen. Det samme gælder for en biografi: Den kan oplyse, men man kan og skal ikke løse mysteriet om et menneskes karakter, kun fremstille det.«

Kunst og liv
– Du bruger litteraturen til at belyse Colettes liv med. Hvorfor vælger du denne synsvinkel?
»Det er også min egen erfaring, at der ikke er nogen afstand mellem det, man lever og det, man skriver. Det hænger sammen. Hvert øjeblik skriver man om dette øjeblik, uanset hvor scenen for det, man skriver, er sat. Man bruger den litterære skabelsesproces til at symbolisere levede erfaringer. Alt, hvad der står i en bog, kommer fra forfatterens daglige liv, man er ikke abstrakt. Ingen er, det er ikke muligt, man kan ikke bruge sprog abstrakt.«
– Man kunne også opfatte værket som noget, der har kappet forbindelsen til den virkelighed, det er udsprunget af, i og med at livet er blevet transformeret til kunst?
»Hvis man tager det biografiske for pålydende, er det naturligvis en fejltagelse, det er naivt. Der er aspekter fra Colettes eget liv i hendes værk, men det er blevet til noget andet – ligesom i dialektikken mellem rent og urent« (titlen på ét af hendes værker, ks). »Der findes ikke ren fiktion, og der findes ikke ren non-fiktion. Men diskussionerne om litterære teorier interesserer mig ikke. Uanset, hvordan man vælger at fortolke et værk, filosofisk, politisk eller biografisk vil resultatet blive overfladisk. Jeg tror, en forfatter bruger sin egen erfaring i hver eneste linje, men sommetider er det ikke muligt at se, hvordan. Der er værker, det ville være idiotisk at prøve at fortolke biografisk.«
– Er det den eksistentielle dimension af litteraturen, der interesserer dig mest?
»Stor litteratur bryder den eksistentielle ensomhed, vi alle føler. Jeg tror, at man dels søger efter refleksion, efter hvordan man er forskellig fra andre, efter måder at være menneske på, efter motivation, næring. Det er den måde, man lærer på. Det går ikke kun ud på at søge nydelse.«
– Colette påstod, at hun altid søgte nydelse. Tror du hende?
»Jeg tror, at det var en af de få ærlige udtalelser, hun nogen sinde kom med.«

En vandretur
– Hvad vil du gerne give videre til læserne med dine biografier?
»En stor bog varer længe. Man kan følge en person i hele forløbet med at blive sig selv. Hvis man kondenserer, bliver det noget andet – det er ligesom forskellen på en vandre- og en flyvetur. Når man vandrer, smager man måltider undervejs, man lugter blomsterne, sover i landevejskroerne osv. Det giver en intimitet, der minder om den lange, gammeldags roman, man kunne blive opslugt af på en måde, der ikke lader sig gøre med moderne fiktion.«
– Har biografien overtaget den gamle romans rolle?
»Ja, det tror jeg. I det moderne atomiserede liv bliver biografien en modgift mod overfladiskheden i informationsstrømmen.«
– Får vi nu en stor biografi om Emily Dickinson?
»Nej, for der findes allerede flere vældig gode.«

FAKTA
Judith Thurman
Judith Thurman fik National Book Award i kategorien non-fiction for Blixen-biografien 1983. Den udkom på dansk året efter. Biografien Secrets of the Flesh. A Life of Colette var indstillet til National Book Award 1999. Kødets hemmeligheder. Colette – et liv, er netop oversat til dansk på Tiderne Skifter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her