Læsetid: 1 min.

FOLK

4. april 2001


Henrik Boserup
*Skade, at den kreative kok Henrik Boserup fik så kort en karriere på Hotel d´Angleterre. Ellers kunne han måske have fået lov at lave mad til de Kongelige, som i aften er gæster ved en middag der med Finlands præsident som vært.

Stærke kvinder
*I USA afholdes verdensmesterskaber i ishockey for kvinder frem til den 7. april.

Synnøve Søe
*Den kendte Synnøve Søe optræder som gæste-tv-anmelder i Ekstra Bladet
og benytter lejligheden til at kalde DR’s medarbejdere for »gyselige afdankede frynsepædagoger.« Godt ord igen.

Timothy McVeigh
*Manden, der dræbte 168 mennesker med en bombe i Oklahoma City i 1995, har skriftligt bedt sin far om at blive væk fra henrettelsen, som er fastsat til den 16. maj. Faderen siger, at han vil respektere sønnens ønske.

Angela Merkel
*Det er denne dag et år siden, det tyske CDU (Den Kristeligt-Demokratiske Union) fik ny formand. Har De glemt navnet? Hun hedder Angela Merkel.

Arkan
*Mord er forkert, det må man fastholde. Men der er nogle mordofre, man savner mindre end andre. I Beograd fortsætter retssagen om mordet på krigsherren Zelijko Raznatovic Arkan i dag.

Edith Piaf
*Denne onsdag holder Privat Teatret pressemøde om en opsætning af forestillingen Piaf med Lisbeth Dahl i glansrollen som den franske chanteuse Edith Piaf.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu