Læsetid: 1 min.

FOLK

21. april 2001


Willie Nelson
*Country-legenden Willie Nelson lægger navn til et velgørenhedsløb i oktober i Austin, Texas – »The Willie Nelson 10 K for Farm Aid.« Overskuddet går til kriseramte landmænd.

Kaj Ikast
*Manden, der som trafikminister fyldte en arbejdshjelm ud som ingen anden, medlem af Den jyske Mafia Kaj Ikast, taler ved Trafikfaktas landsmøde lørdag i Vojens. Er der flere jyske motorveje på bedding?

Skovhuggere
*Fra sportens verden: Lørdag er der på Dyrehavsbakken danske mesterskaber for skovhuggere m/k. Arrangementet hedder »Loggers Sport 2001.«

Prins Joachim
*Den sønderjyske landmand og brødleverandør til Schackenborg Brød (som faktisk smager vældig godt) åbner lørdag morgen officielt den 8. skandinaviske fagmesse for bager- og konditorbranchen i Herning.

Lennox Lewis
*Denne wekend forsvarer en af de sværvægtere, Brian Nielsen heldigvis for ham
ikke har mødt, sit verdensmesterskab. Lennox Lewis møder Hasim Rahman i Las Vegas.

Lars Bom
*Det tyndhårede sexsymbol, skuespilleren Lars Bom, varmer op til sin deltagelse i det kinesiske Great Wall Marathon ved søndag at optræde på et pressemøde på Århus Teater.

Madonna
*Den næsten nybagte moder tager til sommer på sin første turné siden 1993 – The Drowned World Tour. Den skal bringe hende rundt i Europa og Nordamerika. Hun lægger ud i Köln 5. juni.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her