Læsetid: 3 min.

Forbruger-aktivisme

Bølgen af såkaldt ’firma-fjendtlig’ aktivisme er på vej til Danmark
27. april 2001

.

Global GuerillaGlobale aktivisters angreb på private virksomheder er et fænomen, der er ved at sprede sig fra USA til Europa. De senere ugers kampagne mod medicinalkoncernerne, Novo Nordisk og Lundbeck, er således kun et forvarsel om, hvordan dansk erhvervsliv fremover kan risikere at blive genstand for politiske kritik. Flere eksperter vurderer, at den såkaldte ’anti-corporate activism’, der har godt fat i amerikanske studerende, også er på vej her til landet.
De amerikanske kampagner mod bl.a. sportsfirmaet Nikes brug af børnearbejde viser, at små aktivist-grupper i dag er i stand til at lægge et enormt pres på store firmaer via bl.a. Internet. Det er ikke længere nødvendigt at have mange mennesker bag sig for at få firmaerne til at reagere.
I den senere tid har hjemlige virksomheder som Skandinavisk Tobakskompagni og Hennes & Mauritz også været under beskydning for deres brug af børnearbejdere. Projektleder i konsulentfirmaet Advice, Katrine Kjær, der har specialiseret sig i moderne forbrugeraktivisme, er derfor ikke i tvivl om, at bølgen af såkaldt ’firma-fjendtlig’ aktivisme vil vinde frem i Danmark i den kommende tid:
»I Danmark ser vi dagligt, at helt nye hjemmesider bliver lanceret på nettet, hvor forbrugere finder sammen om at klage over private virksomheder. Det er atter ved at komme på mode at gøre sin holdning gældende. Men nu er det ikke længere kun politikerne, der står for skud. Virksomheder er i dag blevet genstand for en stor offentlig bevågenhed. Og i takt med, at mange borgere mister tilliden til det politiske system, begynder nogle at betragte virksomheder som egentlige politiske aktører,« siger Katrine Kjær til Information.

Naturligt borgerkrav
Seniorrådgiver i etiske og sociale spørgsmål hos Novo A/S, Sune Skadegård Thorsen, der følger bølgen af 'anti-corporate activism’ tæt, ser forbrugeraktivismen, som et udtryk for de selvsamme forandringer i den globale økonomi, som i de senere år har fået mange virksomheder til at formulere en etisk profil:
»Vi oplever i disse år, at virksomheder fusionerer på tværs af landegrænser, og dermed opnår en øget koncentration af magt. Den udvikling skaber et naturligt krav fra borgere over hele kloden om, at virksomhederne skal handle socialt ansvarligt. Det er derfor ikke underligt, at bølgen af ’anti-corporate activism’ kommer samtidig med virksomhedernes øget fokus på etik. Begge fænomener er en reaktion på en ny global økonomi, der er afledt af såvel den teknologiske udvikling som afslutningen på Den Kolde Krig,« siger Sune Skadegård Thorsen, som tidligere har udarbejdet en rapport for Erhvervsministeriet om etisk forbrugeraktivisme:
»Det er umiddelbart svært at beskrive ’anti-corporate’-grupperne generelt, fordi de ofte har hvert deres perspektiv på en bestemt problemstilling. Men de er alle udtryk for ét krav: Virksomhederne er nødt til at påtage sig et øget samfundsansvar. Den firma-fjendtlige aktivisme er dog meget mere konfrontativ i forhold til bestemte virksomheder, end de politiske forbrugere, som mere pragmatisk forsøger at handle efter deres holdninger,« siger han og understreger, at »danske virksomheder i de kommende år i stigende grad vil blive udsat for forskellige typer af anti-corporate-aktioner.«

Internettet som våben
Udbredelsen af Internet har givet aktionsgrupperne bedre betingelser for hurtigt at sprede negative informationer om bestemte virksomheder. De firma-fjendtlige aktioner, der kan ramme virksomheder i Danmark, starter således ofte i globale nyhedsgrupper:
»Hidtil har virksomhederne dog været i stand til at
ignorere kritikken, fordi forbrugere ikke har haft tilstrækkeligt gode værktøjer. Udbredelsen af Internettet har imidlertid givet pressionsgrupperne et utroligt stærkt våben – både i forhold til virksomhederne og i forhold til at mobilisere sympatisører,« siger Katrine Kjær: »Virksomhederne er endnu ikke klar over tonen i nogle nyhedsgrupper. Og selv om alle debatterne ikke nødvendigvis betyder noget på kort sigt for virksomheden, er de alligevel nødt til at bruge energi og ressourcer på at følge med. Og når først debatterne spreder sig fra nettet til de brede nyhedsmedier, ja så kan det pludselig eksplodere i hovedet på virksomheden,« siger hun, og bakkes op af lektor ved Syddansk Universitet, Hans Rask Jensen, som forsker i politisk forbrugeraktivisme:
»Denne form for aktivisme adskiller sig fra det klassiske politisk forbrug ved at være meget mere velorganiseret. Undersøgelser viser samtidig, at mange danskere i dag ser forbruger-aktivisme som en nødvendig form for politisk engagement. Jeg tror derfor, at ’anti-corporate activism’ ligger og lurer lige under overfladen her i Danmark og kun venter på, at en eller anden tilfældig begivenhed sætter gang i aktionerne,« siger Hans Rask Jensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her