Læsetid: 5 min.

Vi fortæller eventyr på universiteterne

Kulturkritikeren og bevidsthedsforskeren Stanislav Grof har samlet sine tanker i nyt hovedværk. Forleden gæstede han København
3. april 2001

Bevidsthed
De fleste kender den tjekkisk-amerikanske psykiater Stanislav Grof som forfatter til de fire bøger om Den Indre Rejse og som kritiker af det, man kunne kalde den vestlige verdens vanvittige tillid til den rene fornuft. Gennem eksperimenter med LSD, åndedrætsterapi og studier af de såkaldt mindre udviklede kulturer har Grof søgt og fundet den spirituelle dimension, som de moderne samfund afviser som hallucination og overtro.
Den nu 70-årige Grof er efter eget udsagn på sin sidste turné med sit kursus i åndedrætsterapi. I den nyligt udgivne Fremtidens Psykologi opsummerer han på 400 sider 30 års arbejde med den menneskelige psyke. Og konkluderer med store bogstaver, at den vestlige civilisation må revidere sit syn på mennesket som summen af en biologisk biografi og bevidstheden som en mekanisk proces. Ellers går civilisationen under.
Udgangspunktet for Grofs studier er tesen om holotropiske bevidsthedstilstande. Egentlig betyder holotropisk: Bevægen sig mod en helhed. Når Grof således taler om holotropiske tilstande, taler han om ekstatiske oplevelser af en kosmisk helhed.
»De holotropiske tilstande var højt værdsatte i de førindustrialiserede kulturer, fordi de gav direkte adgang til en åndelig oplevelse af dybere sammenhæng. En shaman blev ofte gjort til shaman på baggrund af en holotropisk oplevelse. I dag betragter vi disse tilstande som sygelige. I dag medicinerer vi mod tilstande og indsigter, som man tidligere betragtede som en gave. Jeg finder det karakteristisk, at ingen kultur har afvist de holotropiske tilstande med samme stædighed, som den vestlige.«
– Hvad er den historiske baggrund for den diskrimination?
»Den industrielle og videnskabelige revolution, som startede med Newton og Descartes, baserede sig på en utrolig begejstring for rationelle bedrifter og for fornuften. Meget af det, der bandt de præindustrielle samfund sammen, var spirituelt. Det blev pludselig betragtet som irrationelt. Selve det spirituelle blev nu set som en barndom, som civilisationen helst skulle vokse fra.«

Naiv livsløgn
– Der er nogle distinktioner, som er gået tabt, i oplysningsprojektets generelle opgør med overtro ?
»Man kan næsten sige, at det moderne verdensbillede er defineret ved den systematiske afvisning af åndelighed som overtro. I den voldsomme reaktion mod overtro overså man forskellen på spiritualitet og religion. Spiritualitet handler om personlige psykiske oplevelser, som en materialistisk verdensopfattelse ikke kan gøre rede for. Religioner er grundlagt på spirituelle oplevelser. Men mange organiserede religioner har misbrugt det spirituelle til at udvikle fordomsfulde og dogmatiske institutioner, som kommer i konflikt med den moderne naturvidenskab. Det har betydet, at man efterhånden har svært ved at skelne mellem primitiv folkelig overtro og højt udviklede spirituelle former som sofisme, yoga og tibetansk buddhisme.«
– Hvilke omkostninger har det haft at leve i en ikke længere spirituel kultur?
»Vi har ikke længere noget forhold til kosmos. Vi har plyndret jorden, vores forurening er ved at gøre planeten ubeboelig. Og vi opfatter vores krop som en ting, man kan justere ved operationer. Jo større, jo bedre, som man siger i en materialistisk tankegang.«
»De lande, der bliver rigere og rigere, får større og større problemer med vold og med depressioner. Og alligevel ser vi ikke, at der er noget fundamentalt, vi mangler.«
– De skriver om en massiv fortrængning af døden i vores kultur?
»Vi identificerer udelukkende livet med en materiel krop. Menneskelivet går fra fødsel til død. Det er en mekanisk proces. Og bevidstheden er bare en neurologisk proces i hjernen. Så er døden svær at acceptere.«
»I de førindustrialiserede kulturer havde man forestillinger om livet, der strakte sig ud over det enkelte liv. Man var en del af kosmos. Eller man blev født igen. I Vesten erkender vi, at de fik en bedre død dengang. Men hævder samtidig at det er grundlagt på en naiv livsløgn, som vi roser os af at være hævet over.«

Uvidenskabelig
– De skriver, at den videnskabelige psykiatris afvisning af det spirituelle faktisk er grundlæggende uvidenskabelig?
»Man har inden for thanatologien (læren om døden red.) beskrivelser af nærdødsoplevelser, hvor patienter har forladt deres krop og set rum og steder, hvor de ikke har været før. Siden har man bevist sandheden af disse iagttagelser empirisk ved at sammenligne de konkrete steder med den genoplivede patients referater af sine visioner.«
»Og andre har haft præcise og detaljerede erindringer fra historiske epoker, hvor de ikke har været i dette liv. Hvilket synes at antyde en form for reinkarnation. Disse erindringer og nærdødsvisioner afvises af den akademiske psykiatri som sygelige hallucinationer. Den moderne videnskabs idealer er fordomsfrihed og forudsætningløshed. Men her viser bevidsthedsforskningen sig ekstremt fordomsfuld. Og dermed uvidenskabelig.«
– Hvorfor geråder bevidsthedsforskningen sig efter Deres mening ud i sådanne selvmodsigelser?
»De holotropiske indsigter miskrediteres, fordi de udfordrer det vestlige samfunds videnskabelige værdigrundlag. Man burde eksaminere disse tilstande. Og hvis der er noget den moderne videnskab ikke kan forklare, skulle man således skifte paradigme. Det skete inden for fysikken i begyndelsen af det tyvende århundrede. Bevægelsen fra Newtons fysik over relativitetsterorien til kvantefysikken. Det ændrede vores verdensbillede. Jeg har enorm respekt for det gennembrud.«
»Vi har observationer, der underminerer den akademiske psykiatri. Og som burde føre til en revision af de førende teorier. Det er gennem fejlantagelser, at videnskaben skriver sin historie. Man kunne genskrive videnskabshistorien som de store fejlagelsers historie snarere end de store prsætationers historie. For alt hvad vi tidligere har troet på, er senere blevet forkastet.«
– Hvis det er den moderne videnskabs metode at erkende egne fejl, hvorfor kaster den sig ikke gladeligt over de holotropiske indsigter?
»Udfordringen er nok så fundamental, at man ikke kunne opdatere det dominerende verdensbillede med simple ad hoc-justeringer. Man ville simpelt hen blive nødt til at acceptere, at det er eventyr, der fortælles på universiteterne.«
»Man ville blive nødt til at forlade Freuds definition af mennesket som et dyr i konflikt mellem sine instinkter og sine kontrolmekanismer. Og i stedet prøve at forstå Jungs ideer om en verdenssjæl og det kollektivt ubevidste. Man må indse at mennesket er del af noget guddommeligt og derfor også selv guddommeligt.«

FAKTA
Stanislav Grof
Født i Tjekkiet i 1931, men rejste siden til USA. Uddannet psykiater. Forskningsmæssigt gennembrud, da han for mere end 30 år siden opdagede LSD som genvej til kosmisk erkendelse. Er en af grundlæggerne af den transpersonlige psykologi. 29. marts udkom opsummeringen af hans livsværk på Forlaget Borgen: Fremtidens Psykologi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her