(2. sektion)
Nedslag
I tidsrummet fra 24. marts til 4. april sendte P1 en stribe programmer om situationen i Palæstina. Et gennemgående tema var menneskerettighederne: Gælder de for os alle, eller kan de krænkes under henvisning til sikkerhedshensyn? Bør vi se stiltiende på, mens bosættelser skydes ind på Vestbredden som kiler, og mens israelske sikkerhedsstyrker praktiserer »kollektiv« straf?
Udsendelsesrækken kulminerede onsdag aften 4. april med et tretimers direkte program med Kjeld Koplev som vært. I et studie sad politologer og andre eksperter, bl.a. journalister og en dansk politimand.
Indimellem blev der spillet palæstinensisk musik og læst palæstinensisk poesi på arabisk og dansk. Ja, selv en kok havde Koplev med: »Nå, er dette her så humus?« »Jaså, er der også kikærter i?« »Uhm, palæstinenske frikadeller smager faktisk lige så godt som danske. Der skal ellers meget til!«
Ideen med disse indslag var rent teknisk vel sagtens at få lagt lidt luft mellem de hede diskussioner. Men samtidig ønskede Koplev utvivlsomt at understrege, at ordet palæstinensere dækker andet og mere end Arafats korrupte regime, stenkastende unge og bombesprængende martyrer.
I udsendelsens intense sammenhæng fik hygge-indslagene imidlertid den utilsigtede virkning, at de forplumrede snakken. Netop når diskussionen var ved at blive interessant og principiel, så blev den brudt af.
Filosoffen Peter Sloterdijk leger i bogen Kritik af den kyniske fornuft med den provokerende tanke, at tanken, filosoffernes tænkning, har sit udspring i kroppen. Som sit eget forbillede fremhæver han den pruttende filosof Diogenes, og om skepticismen siger han, at den hidrører fra skeløjetheden: det ene øjes kritik af det andet. Eksistentialismens kredsen om friheden og nødvendigheden udspringer, siges det, af lukkemusklens velkendte virke.
Kjeld Koplev forsøgte at tænke med maven. Men ville han i alvor yde palæstinenserne respekt, og det var vitterlig, hvad han prøvede på, burde han nok have anvendt knolden hele vejen igennem. Skal P1 som public-service-kanal være »farlig radio«, kan den ikke samtidig være fordøjelsesorgan.
