Analyse
Læsetid: 5 min.

Den generiske by

En udstilling i Bordeaux sætter lys på en af nutidens væsentligste udviklinger: Byernes hysterisk heftige vækst
4. april 2001

I begyndelsen af det nys overståede århundrede boede ti procent af jordens befolkning i byer. I dag bor mere end 50 procent i byer. Disse tal afspejler en udvikling så dramatisk, at arkitekten Rem Koolhaas’ og kuratoren Hans Ulrich Obrists stort opsatte udstilling i Bordeaux’ arkitekturcenter – hvis 800-siders katalog er udgivet som bog – foreløbig har trukket fulde huse i syv måneder. Udstillingen Mutations har nemlig med en stribe præcise spørgsmål sat fingeren på en helt afsindig udvikling.
Som så meget andet i denne tid er udviklingen i byerne præget af eksponentiel vækst.
Og som enhver betragter af en eksponentiel kurve vil vide, er eksponentiel vækst karakteriseret ved, at pludselig galoperer det hele afsted i noget, der ligner en lodret stigning i antallet af enheder. Tegner man en graf over storbyernes indbyggertal, er det lige præcis dér, byerne befinder sig nu. Det er ganske enkelt ikke muligt at følge med i, hvor mange mennesker der flytter til byerne, særligt i verdens fattigste lande. Se bare her:
*Hver time kommer der 60 nye beboere til Manila i Filippinerne. 47 til Delhi, 21 nye beboere til Lagos i Nigeria og minus seks nye beboere til Moskva.
*I år 2025 vil antallet af byboere være over fem milliarder (hvoraf to tredjedele vil være i økonomisk fattige lande).
*I 1950 var det kun New York og London, der havde over otte millioner indbyggere. I dag er der 22 megabyer i verden.
*Af de 33 megabyer, man regner med, der findes i år 2015, vil 27 befinde sig i verdens mindst udviklede lande. Heraf vil 19 være i Asien.
*Tokyo vil blive den eneste rige by på listen over verdens ti største byer.
*Afrika syd for Sahara har verdens højeste urbane vækst. I år 2020 vil hele 63 procent bo i byer
i denne del af verden. I de kommende ti år vil 50 millioner mennesker flytte til de vestafrikanske byer.
nIndbyggertallet i Bombay er firedoblet på 30 år. Halvdelen af indbyggerne bor i slum og 700.000 er hjemløse.
*100 millioner mennesker i verden – heraf mange børn – har ingen permanent bolig.
*Den hurtigste urbanisering har været i Sydkorea. Her boede 80 procent af befolkningen på landet for 40 år siden. I dag bor 80 procent i byer.
Men ikke nok med det. Bag tallene gemmer sig, at denne statistiske registrering primært får sin tyngde fra de seneste 20 års udvikling. Op mod årtusindskiftet er væksten accelereret så meget, at Koolhaas og Obrist har kaldt deres udstilling og bog for Mutations. De mener ganske enkelt, at det er jordkloden, menneskeheden og kulturen som sådan, der nu undergår nogle dramatiske mutationer. Det er selve den måde, vi lever på, der muterer. Karakteristisk er byer som Schenzen i Kina og Lagos i Nigeria. De er vokset fra at være småbyer med ganske få indbyggere til at være blandt verdens største. Og de vokser uden mål og med.

Schenzen i Kina er udstillingens hovedeksempel på den udvikling, byer går igennem, når de bliver overfaldet af kapitalismen. Schenzen er en af de særlige zoner, det kommunistiske Kina har skabt til eksperimenter med kapitalisme og frie markeder. Det har ført til en ufattelig økonomisk vækst – en bersærkeragtig kapitalisme, der flår byens historie i stykker, river alle bestående sociale former over, og tilintetgør alle monumenter over historiske erhvervs- og produktionsstrukturer. Bygninger bliver til og revet ned igen i en hast, der gør, at intet når at sætte sig i hukommelsen på byen, og ingen social orden når at materialisere sig – det eneste styrende princip er farten.
Schenzen og Lagos lider under en total mangel på fordeling af den velstand, som kapitalismen skaber, og en total mangel på planlægning af byen. Resultatet er nogle underlige, hæslige bystrukturer, hvor arkitekterne har under en uge til at tegne et 30-etagers højhus, og hvor larm, trafik og den manglende sanitet præger hverdagen. Men Lagos og Schenzen er kun de mest ekstreme eksempler på den mutation af byerne, som Obrist og Koolhaas ser overalt i verden. Mutationen foregår også i Silkeborg og Rønne. Pointen er nemlig, at fordi alt går så stærkt, og fordi det er kapitalismen og franchisekæderne, der driver udviklingen, bliver alting stadig mere ens.

Slum ligner slum, og McDonald’s ligner McDonald’s. Hovedstrøgene i verdens byer ligner i stigende grad hinanden. Hvis man blev sat ned på
hovedgaden i Silkeborg og ikke vidste bedre, ville man sagtens kunne tro, at man var i Horsens. Overalt i verden presser de samme butikskæder byerne i retningen af at blive ens, på samme måde som verdens lufthavne er fuldstændig ens, med den samme parfume og den samme Coca-Cola. Vi drikker i stigende grad det samme, lytter til den samme musik, og denne sociale udvikling materialiserer sig også i byer verden over. Globalisering hedder det velsagtens.
Men Rem Koolhaas henter et begreb fra softwarebranchen og kalder den bytype, vi er på vej imod for »den generiske by«. Generisk betyder, at et stykke software har en grundlæggende struktur, en kerne, der er den samme overalt. Et e-mail-program er for eksempel ens for alle, når det bliver installeret. Sidenhen lokaltilpasses dette e-mail-program med personlige mapper og personlig mail. Men i udgangspunktet sidder vi med den samme software. Det samme gør sig gældende for byer. De har deres torve, monumenter, internationale hoteller, Kentucky Fried Chicken og så videre. De er godt nok alle lokaltilpasset således, at man kan købe Pisco i Limas barer og San Thip i Bangkoks, men den grundlæggende kerne er den samme; den samme Cola, Carlsberg, Hamburger og Bourbon.
I særlig grad de steder, hvor udviklingen er så dramatisk som i Schenzen og Lagos. I Beijing og andre gamle kulturbyer rives de gamle bykommuner ned med blitzagtig hast og bliver erstattet af generiske Holiday Ins og Dunkin’ Donuts. Svaret på miseren er, hvad Koolhaas og Obrist kalder sponsering af identitet. Byerne skal i stigende grad sikre sig en selvstændig identitet ved ganske enkelt at bevare og skabe det, der gør netop den by til noget unikt. For Silkeborg handler det om at sikre, at man er forskellig fra Horsens eller Vejle. Og for Schenzen handler det om at sikre så meget planlægning og inddæmning af kapitalismens bersærkergang, at man bevarer de elementer, der gør, at hele byen ikke lige så godt kunne ligge midt i USA. Ellers ender vi alle med at bo i den samme slags byer, dufte af den samme tax free parfume og drikke den samme cola. Dag ud og dag ind.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her